Smertelindring til det kroniske AV?

Kroniske smerter er blevet en folkesygdom. Det skønnes, at omkring 850.000 danskere lever et liv præget af smerter. Og selvom medicinsk cannabisolie er blevet udråbt som et nyt vidundermiddel, så er der stadig lang vej igen med smertelindring til hovedparten af de smerteplagede danskere. En af dem er 62-årige Max Linnebjerg.

Tilbage i 2005 er Max Linnebjerg travlt beskæftiget i sit drømmejob som chauffør i Zoologisk Have i København. Men en tidlig morgen går det galt; han skal læsse to paller, én med i alt 600 kilo bananer og en anden med blandet frugt og grønt, men en defekt palleløfter udløser en alvorlig arbejdsskade: Først et voldsomt vrid i ryggen og få minutter efter et foroverbøjet knæk i ryggen.

Smerterne tager til, og Max Linnebjerg tilbringer de næste 14 dage i sengen. Han bliver undersøgt på Rigshospitalet, hvor det konstateres, at ryggen ikke er brækket, men smerterne fortsætter, og i december samme år bliver han opereret. Ryggen skal gøres stiv ved hjælp af skruer og stænger, men såret har svært ved at hele. Og smerterne fortsætter med uformindsket styrke, mens ryggen over tid falder mere og mere sammen.

En hverdag med smerter

I løbet af de næste ti år følger operation efter operation: Seks operationer i ryggen og to operationer i knæene, hvor han får to kunstige knæ.

– Smerterne har været en del af min hverdag siden min arbejdsulykke. Jeg har haft konstant ondt i næsten 13 år. Det eneste, der varierer, er smertens styrke. På en skala fra 1-10 ligger jeg permanent på 4 med udsving til 6 eller 8, siger Max Linnebjerg.

Smerterne har forvandlet et aktivt arbejds- og fritidsliv til først fleksjob, siden fyring. Efter år som kastebold i det kommunale system er Max Linnebjerg i dag førtidspensioneret og er for nylig flyttet i en ældrebolig.

Hos ”Foreningen af Kroniske Smertepatienter – FAKS” er Max Linnebjergs historie ikke usædvanlig. Foreningen følger udviklingen tæt, både i forhold til nye behandlingsmuligheder og til forskning på området. Smertelindring med medicinsk cannabisolie har fået stor opmærksomhed det seneste år, og i januar i år trådte en fire-årig forsøgsordning i kraft. Ordningen giver danske læger mulighed for at udskrive cannabispræparater, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark.

Hos FAKS afventer næstformanden mere viden om medicinsk cannabis.

– Der er ikke sket alverden på behandlingsområdet inden for de seneste år, og vi har ikke set noget nyt vidundermiddel. Formodentlig hører heller ikke medicinsk cannabis til i den kategori. Vi ved slet ikke nok om præparatet endnu til at kunne afgøre, om det kommer til at revolutionere smerte-behandlingen.

– Som al anden medicin vil den medicinske cannabis have en effekt for nogle patienter, mens andre ikke vil have gavn af den overhovedet. Og andre igen vil opleve voldsomme bivirkninger. Hver enkelt smertepatient har først og fremmest brug for en individuel og tværfaglig behandling, siger næstformand Sidse Holten-Rossing, FAKS.

Lang vej til smertecenter

Hun efterlyser en langt lettere adgang til de såkaldte smertecentre, hvor specialiserede faggrupper arbejder på tværs. I dag skal en patient med smerter først været endeligt udredt hos sin egen praktiserende læge, før patienten kan henvises til et smertecenter. Selve udredningen kan strække sig over mange måneder, og når henvisningen er i hus, så følger ofte lang ventetid, før der er plads på et af landets smertecentre.

– Vi så gerne, at patienten kommer i kontakt med et smertecenter langt tidligere i forløbet. Smertepatienter løber i ring fra den ene instans til den anden. Det handler primært om, at smerter ikke kan ses på røntgen eller måles i en blodprøve. Smerter er svære at kvantificere eller bevise.

– Vi oplever ofte en mistillid fra systemet, og den handler primært om manglende viden. Når det kommer til smerter af kronisk karakter, så skal man ikke se tiden an. Jo før man kommer i behandling, jo bedre. Men det kræver jo, at systemet tror på det menneske, som opsøger hjælp.

Kroniske smerter er blevet kaldt en global epidemi, og blandt både danske og internationale forskere er der fokus på at reducere brugen af smertestillende medicin, primært morfin. Målet er at dæmme op for en støt stigende tendens, hvor kroniske smertepatienter bliver afhængige af præparater, der ikke er designet til egentlig behandling, men møntet på midlertidig smertelindring.

Hos FAKS fremhæver næstformand Sidse Holten-Rossing også forskernes fokus på individualiseret behandling; en personlig tilgang til behandlingen af den enkelte patient, vel at mærke før, man begynder behandlingen.

– Nyere forskning peger mod, at vi måske kan forudse, hvilken behandling, der har bedst effekt hos den enkelte patient. Ideen er at undersøge forskellige individuelle parametre hos hver patient og på den baggrund vælge en behandling. Det vides endnu ikke, hvilke parametre, der kan være relevante, men det kan f.eks. være alder, køn, den enkeltes smertesystems måde at reagere på og så videre.

– I stedet for at prøve sig frem og starte ud med den forkerte medicin, så giver den her tilgang langt mere mening. Blandt vores medlemmer oplever vi ofte, at folk har været uden smertedækning i 8-12 uger, fordi det først skulle afprøves, hvad der virkede for den enkelte, siger Sidse Holten-Rossing.

Ekstra smerter, men livskvalitet

Max Linnebjerg fik sin sidste rygoperation i 2016. Hans ryg holdes stiv af otte skruer på hver side af rygsøjlen og 30 centimer lange stænger, som strækker sig fra den øverste del af ryggen til lænden.
Selvom smerterne spænder ben for mange ting, så har han fokus på at leve sit liv.

–   Alle siger, at min tilgang til tingene er helt fantastisk, men jeg får ikke noget ud af at sætte mig i et hjørne og have ondt af mig selv. Jeg vil hellere få nogle oplevelser, mens jeg kan. Jeg elsker at fotografere, og når vejret er fint, så tager jeg ud i naturen med mit kamera. Det giver mig nogle ekstra smerter dagen efter, men det er det værd, siger han.

Både smertepatienter og pårørende kan få gratis og anonym rådgivning på Smertelinjen, som har tilknyttet forskellige faggrupper, herunder smertesygeplejersker, socialrådgivere og rådgivere, der selv er kroniske smertepatienter. Smertelinjen har telefonnummer 60130101.