Det man ikke ved, har man ondt af

Kommunikation er nøgleordet, når det kommer til alvorlig sygdom. Den åbne ærlige samtale, der bringer folk tættere på hinanden.

En samtale om livssituation, fremtid, håb, frygt, mening og uvished.

Vi ved, hvor vigtig den åbne dialog er. Men vi kan alligevel godt famle lidt, når det gælder i relation til børn.

Ofte kan man høre argumenter om, at man vil skåne barnet og ikke involvere dem i fars eller mors sygdom. Men selv det helt lille barn mærker stemninger og den ændrende opmærksomhed. Hvis de mødes med et ”der er ikke noget”, så vil de forvirres over, at det ikke passer med det, de fornemmer. Når hverdagen ændrer sig, mærker børn det straks, og det vigtige bliver, at barnet ikke oplever sig alene med tanker og fantasier. Naturligvis skal kommunikationen være afstemt efter barnets alder og udvikling. Vi skal turde tale med børnene om den hverdag, der nu er deres.

Hvordan børn og unge reagerer på at have en forælder med en kræftdiagnose afhænger af barnets personlighed, alder og hvordan forældrene, nærtstående familie, venner, skole, institutioner og sundhedsvæsen omkring barnet håndterer den sårbare situation. Børn kan heldigvis klare meget, når de er i omsorgsfulde omgivelser, der opfylder deres behov. Når en forælder får kræft, har børn brug for nærvær, omsorg, åbenhed og for at holde fast i hverdagsrutiner.

Børn i alle aldre har behov for nærvær og accept af, at alle følelser er okay. Og det gør vi bedst ved selv at turde vise følelser og forklare åbent og ærligt om den nye situation. Børn holder sig ofte tilbage, hvis de oplever, at der ikke er en åben kommunikation i familien. Det kan af de voksne tolkes som, at barnet ikke ønsker at vide noget. Men det er dig som voksen, der skal starte med at tale om sygdommen og dens betydning for Jer som familie.

Med åbenhed menes ikke, at al information skal presses ned over hovedet på barnet. Det er ikke nødvendigvis alt, der skal fortælles. Det afgørende er, at det, man fortæller, er sandt. En god idé kan være at spørge barnet, hvad det har brug for at vide. Og husk altid at give information i små bidder af gangen.

De forbedrede behandlingsmuligheder gør heldigvis, at prognosen for en kræftlidelse er langt bedre end tidligere. Flere bliver erklæret helt raske, og selvom diagnosen er alvorlig, lever mange i meget lang tid selv med alvorlig fremskreden kræft. Derfor skal den åbne kommunikation også indeholde håb. Der findes materiale, som kan hjælpe Jer på vej, så det, der kan synes som den svære samtale, ikke føles helt så svær.