Drop tabuet: Inkontinens kan behandles

Op mod 500.000 danskere døjer med ufrivillig vandladning, men alt for mange undlader at søge læge. Behandling kan hjælpe, så drop tabuet og bed din læge om hjælp.

Nogle fravælger familiefester og fritidsaktiviteter. De fleste taler aldrig med andre om problemet. Men hvis du lider af inkontinens, skal du vide to ting: Du er ikke alene – og der er næsten altid noget at gøre ved problemet!

– I gennemsnit går patienterne med problemet i 7 år, før de taler med lægen om det. Så stort er tabuet stadigvæk, konstaterer formand for Kontinensforeningen, Susanne Axelsen.

Du taler ikke om din inkontinens ved middagsselskabet, hvor du sagtens kunne fortælle om en diskusprolaps, en ballonudvidelse – måske endda en nedgroet negl. Det siger lidt om, at emnet er tabu. Derfor går mange mennesker rundt med fordomme; ”Der er sikkert ikke noget at gøre”, ”Det er bare alderen” eller ”Måske er det min egen skyld”.

– Men det vigtigste at vide er: Inkontinens kan behandles. Så skynd dig at få en tid hos din læge, siger Susanne Axelsen.

Læs også: Slå en streg over inkontinens

Bedre livskvalitet for de fleste

Susanne Axelsen ser mange af de komplicerede tilfælde gennem sit arbejde som overlæge på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital. Det skyldes ikke mindst, at ca. tre fjerdedele af patienterne med inkontinens er kvinder.

Der er nogle fysionomiske årsager til, at kvinder rammes oftere end mænd. Men når man tager i betragtning, at op mod 500.000 mennesker i Danmark lider af inkontinens, siger det sig selv, at mange mænd også lever med problemet.

– Jo længere, du venter, jo værre bliver problemet. Men vi kan dokumentere, at 70 pct. får bedre livskvalitet, når de har været gennem udredning og behandling, siger overlægen.

Et liv med inkontinens betyder ofte, at patienten bruger næsten al sin energi på at planlægge sin hverdag, så hun ikke kommer galt afsted. Når vandladningen bliver sværere at kontrollere, vælger mange patienter desuden at trække sig fra sociale sammenhænge, og dermed bliver lidelsen også psykisk belastende.

Hvis du går til lægen, bliver du bedt om at udfylde et såkaldt væske/vandladningsskema, hvor du måler og noterer al væske, der kommer ind og ud af kroppen i tre dage. Også eventuelle uheld. Og derefter kan behandlingen starte.

Stressinkontinens

Første trin i en behandling er at afgøre, hvilken type af inkontinens du lider af. For almindelige voksne mennesker er der to typer, som begge hænger sammen med ændringer i vævet i underlivet, men har forskellige symptomer og behandling: Stressinkontinens og trangsinkontinens.

Stressinkontinens er kendetegnet ved, at du bliver utæt ved forskellige typer anstrengelser; typisk hvis du hoster, nyser, griner eller er i fysisk aktivitet. Oftest er det kun en mindre mængde urin, som lækkes, og du går ikke rundt med en følelse af, at du skal tisse.

– Stressinkontinens skyldes, at vævet i underlivet mister spændstighed. Det fører til en svækket støtte under urinrøret, og dermed får blæren svært ved at lukke helt af, forklarer Susanne Axelsen.

– De fleste med stressinkontinens er kvinder, og årsagen er meget hyppigt en fødsel, hvor vævet i underlivet har været voldsomt strukket ud. Efterfølgende finder vævet ikke korrekt på plads igen.

Mænd kan også blive ramt af stressinkontinens. Det sker ofte som følge af problemer med blærehalskirtlen, prostata, og især hvis der er foretaget en decideret operation på prostata.

Andre operationer i underlivet kan også påvirke vævet og medføre inkontinens. Fra omkring 80 års-alderen er inkontinens lige udbredt blandt mænd og kvinder.

Læs også: Inkontinens rammer også børn 

Trangsinkontinens

Trangsinkontinens er ofte mere indgribende i en normal hverdag. Tilstanden betegnes ofte som ”overaktiv blære”, og den kommer til udtryk som en uimodståelig tissetrang, hvor du ofte ikke når på toilettet i tide, og hvor hele blæren ofte tømmes på en gang.

Trangsinkontinens rammer både mænd og kvinder. For kvinder oftest i tiden efter overgangsalderen, for mænd oftest i forbindelse med fremskreden alder. Det kan også skyldes en ulykke eller sygdom, som har beskadiget rygmarv eller hjerne, men generelt er årsagen uklar.

– Ved trangsinkontinens er det blæren, som trækker sig ufrivilligt sammen. Du har hele tiden en følelse af, at du skal tisse, og når det er alvor, skal det gå rigtig hurtigt. Du er ikke selv i stand til at kontrollere, at blæren trækker sig sammen, så du er hele tiden nødt til at være i nærheden af et toilet, siger Susanne Axelsen.

Hun oplever, at denne type inkontinens har en særligt stor indflydelse på patientens hverdagsliv.

– Inkontinens påvirker generelt patienternes evne til at arbejde, deres mulighed for at tage på ferie eller få en kæreste. Især patienter med trangsinkontinens bruger utroligt meget mental energi på at skjule deres sygdom, og det kan være meget ødelæggende for deres øvrige liv, siger overlægen.

Stærk bækkenbund betyder meget

Begge typer inkontinens kan behandles, så det gør en stor forskel. Den første type behandling har du måske allerede gættet.

– Bækkenbundsøvelser, hvor du styrker muskultaturen i underlivet, kan altid hjælpe. Når det gælder patienter med stressinkontinens, kan 50 pct. af patienterne træne deres inkontinens bort ved hjælp af bækkenbundsøvelser, siger Susanne Axelsen.

Hun anbefaler, at man søger hjælp hos en fysioterapeut med speciale i bækkenbunden, så man er sikker på at gøre sine knibeøvelser rigtigt. Fysioterapeuten kan også hjælpe med gode råd, så man også husker at lave sine øvelser på de dage, hvor der ikke er problemer med inkontinens.

– Bækkenbunden er sammensat af flere forskellige muskler, som skal holdes i gang, for at opretholde deres funktion. Derfor er bækkenbundsøvelser noget, du skal lave hele livet, indskærper Susanne Axelsen.

Du kan træne muskler, men ikke bindevæv. Og det er et ledbånd af bindevæv, som normalt holder dit urinrør på plads. Derfor vil nogle patienter fortsat opleve stressinkontinens, hvis ikke bækkenbunden giver tilstrækkelig støtte til urinrøret.

– Der findes en operation, hvor man indsætter et kunststofnet som støtte under urinrøret, og derefter danner kroppen nyt bindevæv. Der er 90  pct. succes med dette indgreb, så det er en rigtig god løsning, siger overlægen.

Hun understreger, at operation først kommer ind i billedet, når øvrige metoder er blevet afprøvet.

Læs også: Sådan træner du din bækkenbund

Sådan kan du styre det

Patienter med trangsinkontinens har ikke helt lige så gode behandlingsmuligheder. Den foretrukne metode er medicinsk behandling, som får blæren til at slappe mere af og dæmper blærens sammentrækninger.

– Det er ikke en mirakelbehandling, men den reducerer antallet af voldsomme anfald af tissetrang, og den giver noget ekstra tid til at nå på toilettet. ”Så kan jeg selv styre det”, er ofte det, vi hører fra patienter som benytter medicinsk behandling, forklarer Susanne Axelsen.

En specialbehandling med Botox har en mere effektiv blæreafslappende virkning end medicinsk behandling, men eftersom virkningen af Botox forsvinder med tiden, skal behandingen gentages med intervaller på 6-9 måneder.

Selvom det kan være svært at opnå 100 pct. helbredende behandling for trangsinkontinens, skal ovennævnte vurderes i forhold til, at mange patienter i modsat fald må gå med store bind og have en svært forringet livskvalitet.

Bed lægen om hjælp

Uanset hvilken type inkontinens, du måtte lide af, så ved du nu, hvad du skal gøre: Bestil en tid hos lægen og bed om den behandling, der er en del af det normale danske sundhedssystem.

Lægen giver dig et væske/vandladningsskema med hjem, og efter tre dage, hvor du noterer al væske, der kommer ind eller ud af din krop, kan din behandling gå i gang.

– Ingen behøver at leve et liv med inkontinens uden at få hjælp. Det vigtigste er, at man selv tager initiativ til at kontakte lægen. Og uanset hvornår lægen har tid til at tage imod dig, kan du lige så godt gå i gang med knibeøvelser allerede i dag. En stærk bækkenbund er altid en god støtte, når du vil forhindre udviklingen af inkontinens, siger Susanne Axelsen.

Læs også: Rigtige mænd går ikke til lægen