Neglene bliver længere, du tager på eller taber dig, og når det bliver mørkt, trænger du til at sove.
Kroppen er hele tiden i gang med noget. Det er hel fabrik af processer, som foregår samtidig og i forlængelse af hinanden. Det kan være svært at begribe.
Men tænk så videre: Når du er gravid, skal kroppen fortsætte med alle de andre opgaver; producere lymfe og galde, styre fordøjelse, iltmætning og nervesystemer. Og oveni bygger, nærer og bærer den et barn.
Så det er ganske logisk, at du bliver lidt træt. Hele din organisme er på overarbejde, og du skal tage imod al den hjælp, du kan få.
Nogle kosttilskud er ikke til at komme udenom. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du tager tilskud af folsyre, allerede når du tænker på at blive gravid. Det forklares andetsteds i artiklen “Folsyre og graviditet – for en sikkerheds skyld“. Fra officiel side anbefales du som gravid også tilskud af D-vitamin og jern.
Desuden er der en officiel opfordring til at være opmærksom på sit kalkniveau. Som kvinde er det naturligvis et meget vigtigt råd gennem hele livet, og du kan sagtens få tilstrækkeligt med kalk, selvom du ikke drikker mælk.
Anbefalingen lyder på mindst 500 mg om dagen. Dermed når du op på 700-800 mg, fordi du i forvejen får 200-300 mg gennem en normal kost (uden at medregne mælkeprodukter). Ekstra kalk kan du få via kosttilskud eller gennem kosten.
Kalk som kosttilskud bør tages sammen med et måltid for at lette optagelsen, og du skal fordele indtaget over hele dagen, da der er grænser for, hvor meget tyndtarmen kan optage ad gangen. Kalk i kosten findes især i grove, grønne grøntsager, rodfrugter og bønner. Der er også meget kalk i tørret frugt, frø og nødder. Blot to figner indeholder mere end 50 mg kalk, så der behøver ikke være langt til de anbefalede 500 mg.
Ovenstående er de essentielle stoffer, som har dokumenteret effekt på både mor og barn i løbet af graviditeten. Men som vi nævnte i starten, er moderens organisme under hård belastning i størstedelen af de 9 måneder. Derfor kan en mængde andre kosttilskud være til stor hjælp.
Meget populært blandt gravide er Omega-3 fiskeolierne. Omega-3 er en meget vigtig fedtsyre, som styrker hjerte og kredsløb. Desuden har det positiv effekt på funktion af din hjerne og dit syn, og nogle undersøgelser tyder på, at denne effekt også gælder fostret. Der er også forskning, som har til formål at kortlægge en præventiv virkning af fiskeolie på udviklingen af børneastma.
I lyset af, hvor god og positiv effekt Omega-3 har på den gravides egen sundhed, er fiskeolie et godt råd til de fleste. Bemærk, at Omega-3 er let blodfortyndende og påvirker blodets evne til at størkne. Derfor skal man stoppe med at tage fiskeoliekapslerne en måneds tid før termin.
Et godt råd til de fleste er i øvrigt også en multivitamintablet, der på samme måde som Omega-3 er med til at sikre, at din gravide krop har det så godt som muligt med de uvante belastninger.
Især skal du være opmærksom på at få tilstrækkeligt med C-vitamin. C-vitamin er en antioxidant, som desuden har indvirkning på immunforsvaret og en lang række funktioner i kroppen. Du forbruger ekstra C-vitamin under fysisk anstrengelse, og derfor er dit behov som gravid også forhøjet.
C-vitamin er vandopløseligt, så hvis du tager for store doser, udskilles det normalt ad naturlig vej. Undlad dog at overgøre C-vitamin, da overdrevne doser nedsætter kroppens optagelse og samtidig er blodfortyndende.
Yderligere to tilskud, der kan lette dine dage som gravid, er magnesium og mælkesyrebakterier.
Som gravid har du et let øget behov for magnesium, der både reducerer træthed og kan dulme f.eks. uro i lemmerne, der jævnligt ses hos gravide. Hvis du spiser normalt og desuden tager multivitamin, vil du oftest være dækket ind. Men hvis du lider af træthed eller uro, er magnesiummangel et rigtig godt gæt.
Magnesium har ikke nogen kendte bivirkninger på fostret, og din egen krop udskiller nemt de eventuelt overskydende mængder. Blot skal du være opmærksom op, at magnesium i for store doser fungerer som afføringsmiddel.
Og netop din tarmfunktion er noget, du i særlig grad skal vogte over.
Det handler ikke bare om, at din mavesæk og dine tarme bliver lidt klemt indefra i de sidste måneder før fødslen. Jerntabletter giver ofte træg mave, men det er heller ikke hele forklaringen. I de senere år er vi blevet stadig klogere på, hvor meget det betyder at have balance i sin tarmflora – eller tarmbiota, som det ofte kaldes.
Med tilskud af mælkesyrebakterier holder du de gener i ave, som ofte følger med graviditet – f.eks. luft i maven eller træg mave. Tabletterne indeholder millioner af mælkesyrebakterier, som omgående går i aktion i dit mellemgulv. Tarambiotaen har også indflydelse på din generelle robusthed og funktionen af dit immunsystem, så du styrker din energi til at komme igennem dagene med overskud.
Din tarmbiota er også vigtig, når du går i gang med at amme din baby. Barnet er født med et sterilt tarmsystem og opbygger sin egen tarmflora. I den forbindelse overfører du mælkesyrebakterier til dit barn via amningen, og derfor er det jo vigtigt, at din egen biota er i balance.
I barselsperioden vænner kroppen sig til ikke at være gravid længere, og det anbefales fortsat at tage kalktilskud. De fleste har gavn af multivitaminpillen, og mange mærker også en forskel ved at fortsætte med Omega-3.
Når du ammer, afgiver du dobbelt så meget zink som ellers. Zink stimulerer mælkeproduktion og dulmer ømme brystvorter, ligesom det har betydning for generel mental balance. Så i denne periode kan det have stor betydning at sikre, du får zink nok.
Der findes flere multivitaminpiller, som er sammensat med særligt hensyn til dit behov i amningsperioden – de fleste også med zink og Omega-3.
Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.
Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan finde kilder til denne artikel og søge på andre artikler om graviditet og kosttilskud.