Begrebet ”iskias” dækker over smerter i benet, som stammer fra iskias-nerven. Iskias-nerven er den største nerve i kroppen, og der kan være flere årsager til, at den gør ondt. Iskias-smerter kan være meget kraftige og invaliderende, mens symptomerne i andre tilfælde blot er ømhed og ændring af følesansen i benet.Betegnelsen “iskias” bruges ofte om smerter, der stammer fra den store iskiasnerve, som løber fra hver side af rygsøjlen og helt ned til fødderne. Iskiasnerven er kroppens største nerve, og ved dens udspring i lænden er den på tykkelse med en lillefinger. Nerverne kan betragtes som et ledningssystem, som forgrener sig hele vejen fra lænd, baller, ben, fødder og tæer. Derfor kan man have smerter og andre symptomer vidt forskellige steder, når man lider af symptomer fra iskiasnerven. Oftest vil der være smerter, men man kan også have såkaldte føleforstyrrelser i benet eller tæerne.
Helt overordnet kan årsagerne opdeles i fire kategorier:
Når du opsøger behandling for iskiassmerter, er det første, der skal ske, derfor at finde frem til årsagen til dine smerter. De forskellige årsager skal alle behandles forskelligt.
Hvis årsagen til dine iskiassmerter er, at nerven sidder i klemme, vil behandlingen sigte mod at skabe plads til nerven. Det gør man ved hjælp af såkaldte retningsbestemte øvelser eller McKenzie-øvelser. Ved mere genstridige smerter kan en fysioterapeut supplere med manuelle håndgreb, som har en direkte smertelindrende virkning på dit problem. Det løser naturligvis ikke problemet alene at behandle symptomer. For at skabe en holdbar bedring, skal du også lære at bruge din ryg på en fornuftig måde, og det kan være nødvendigt med optræning af stabiliteten i din ryg. I nogle tilfælde kan det være en hjælp at lægge en plan for medicinsk smertebehandling i samråd med din praktiserende læge.
Når årsagen til iskias er stivhed eller arvæv i selve nerven, er behandlingen først og fremmest optræning med øvelser, som styrker og smidiggør det stive væv. Udfordringen ved denne type iskiassmerter er, at det indimellem tager fire til seks uger med træning, før der sker en bedring. Arvæv giver sig en lille smule hver gang, man strækker det ud, men den lille smule mere smidighed, man vinder, bliver først vedvarende efter flere ugers træning.
Smerter på grund af en betændt iskias-nerve skyldes gudskelov sjældent en infektion med bakterier eller lignende. Oftest er der tale om betændelse, fordi nerven påvirkes af kemiske stoffer fra en diskusprolaps. Det rigtige fag-ord for denne slags betændelse er “inflammation”. Inflammationen medfører smerter fra nerven, og indimellem kan der opstå hævelse i nerven.
Når nerven bliver betændt, vil den, i en periode, blive mere følsom over de helt almindelige påvirkninger den udsættes for i dagligdagen. Derfor vil helt almindelige og harmløse bevægelser og dagligdags aktiviteter være særdeles smertefulde. Når vi bevæger os i dagligdagen, udsættes iskiasnerven for både tryk- og strækpåvirkninger, og det er den bygget til at kunne klare.
Behandlingen er, at patienten ændrer sine aktivitetsmønstre, så nerven får noget ro i en periode. Man anvender ofte smertestillende gigttabletter (NSAID, Ibuprofen, Ipren, Ibumetin, Bonyl) til at behandle denne slags smerter. Øvelser, der letter trykket på nerven, kan ligeledes have en gavnlig effekt på smerterne.
I sjældne tilfælde kan iskiassmerter skyldes medicinske sygdomme som betændelseslidelse, kræftsygdom, knuder i underlivet med mere. Den slags lidelser skal identificeres hurtigst muligt og sendes videre til lægelig udredning og behandling.
Hvis kroppen udsættes for meget kraftige eller meget langvarige smerter, kan der ske en ændring i den måde centralnervesystemet tolker nervesignaler på. Kraftige eller langvarige smerter ændrer den måde nervesignaler tolkes på i rygmarven og oppe i hjernen.
Denne ændring kaldes for central sensitivisering – øget følsomhed i hjerne og rygmarv. Ændringen er helt normal og tjener til, at gøre os lidt mere forsigtige med vores krop, når vi har ondt. Hos nogle mennesker falder denne øgede følsomhed ikke til ro igen, og det medfører, at de ikke kan klare helt den samme mængde aktivitet som tidligere.
Almindelige og uskadelige påvirkninger vil gøre ondt. Eksempelvis kan det være smertefuldt bare at have bukser, strømper og sko til at røre ved benet. Flere af de mennesker, der lider af denne tilstand, oplever også en kraftig smerte-opblussen i timerne eller dagen efter, at de har udført helt almindelige dagligdags opgaver.
Der findes optræningsmetoder, der kan forbedre tilstanden for nogle af disse mennesker, og visse typer af smertestillende medicin kan også lindre smerterne. Optræningsprincipperne, der virker på denne tilstand, kaldes “pacing” eller “graded activity”.
Nogle af de skader, der rammer rygsøjlens bevægelige dele (led, muskler, sener), kan også medføre iskias-smerter. For eksempel kan diskussmerter medføre iskias-smerter, uden at selve iskias-nerven er i klemme eller direkte påvirket på anden måde.
Den slags smerter kaldes ”refererede smerter” og opstår, fordi de nerver, der mærker, hvordan diskus-skiven har det, samtidigt registrerer impulser fra iskias-nerven. Derfor vil centralnervesystemet opfatte diskus-smerten som om den også kom fra iskias-nerven. Som tommelfinger-regel vil det være sådan, at et lille problem i diskus gør ondt i ryggen, og hvis der er tale om et større problem, vil smerterne også ”refereres” ned i iskiasnervens område. For at kunne behandle sådan et problem, skal man naturligvis først undersøge patienten grundigt og analysere sig frem til, hvad der er den egentlige årsag til smerterne.
Som det det gerne skulle fremgå af denne artikel, kan der være flere forskellige årsager til iskias-smerter; der kan være betændelse i nerven, nervesystemets følsomhed kan være forhøjet, iskiasnerven kan sidde i klemme på grund af diskusprolaps eller slidgigt, og smerterne kan skyldes diskussmerter. Alle disse problemer skal behandles forskelligt, og derfor skal man undersøge en patient grundigt, før man kan lave en målrettet behandlingsplan. Flere af de nævnte årsager til iskias-smerter kan behandles med øvelser og træning. Som regel vil jeg bede patienten om at lave en enkelt eller måske to forskellige øvelser, for at få skaden til at hele og afhjælpe smerterne så præcist og effektivt som muligt.
Om forfatteren
Martin Melbye er uddannet fysioterapeut og fik sin autorisation fra Sundhedsstyrelsen i januar 1999. Efterfølgende har han videreuddannet sig ved blandt andet University of Otago, New Zealand og Sct. Davids Spine Center (Rygcenter) i Texas, USA. Martin Melbye har hovedsageligt beskæftiget sig med problemstillinger i ryg og nakke, dels i privat praksis, i det tværfaglige Diskusambulatorie på Aalborg Sygehus samt på Skagen Gigt- og Rygcenter. I dag driver han Aalborg Rygklinik – www.aalborgrygklinik.dk