”Er jeg ved at blive skør?”

Lærke Winther ser mange ligheder mellem det at være teenager og at komme i overgangsalderen. Derfor mener hun også, at de to livsfaser kræver samme forståelse. Hun mener, at kvinder på hendes alder skal føle sig set og ikke længere lide i stilhed.

Lærke Winthers datter havde ikke ryddet op i køkkenet. Et scenarie, alle forældre kender, og som Lærke også var vant til at håndtere. Men lige den dag, skete der noget i hende. Alle rationelle tanker og fornuft var væk, og i stedet havde en indre urkraft taget over. Lærke begyndte at kaste rundt med emballage og krummer i lejligheden på Vesterbro. Helt hysterisk. Som en teenager, der ikke fik sin vilje. Selvom hun var 47 år og burde være voksen og fattet. Bagefter blev hun paf. Det var som om, en anden havde overtaget hendes krop, og nu kom hun pludselig tilbage til sig selv.

Der havde også været episoder, hvor hun græd utrøsteligt på caféer og andre offentlige steder. En enkelt gang, mens hun sagde til sin veninde: ”Kan du huske, hvor sprøde vi var, da vi var unge?”

Nu, midt i alt vanviddet, vågnede hun op. Det blev klart for hende, at det var hormonerne, der havde taget kontrollen, og hun fik straks en tid hos sin gynækolog. Blodprøverne viste netop også en hormonel ubalance, som resultat af perimenopause – en periode, der leder op til overgangsalderen og defineres ved ophør af menstruation. Kort tid efter fik Lærke en recept på østrogentilskud.

– Hvis jeg ikke havde fået østrogen, er jeg overbevist om, at jeg var blevet skilt, og min datter var flyttet for tidligt hjemmefra. I dag forstår jeg, hvorfor man kalder det panikalder, fortæller Lærke om episoden, som skete for lidt over et år siden.

Overgangsalder er ikke sexet

Ud over humørsvingningerne var Lærke også ramt af træthed, hjernetåge, oppustethed, natlige hedeture, hvor hun vågnede klokken fire og måtte flå sin pyjamas af og tørre øjne. Det sidste var ikke noget, hun var klar over kunne følge med overgangsalderen.

– Min øjenlæge fortalte, at mine slimhinder var udtørrede. Og det sker jo med alderen, at man tørrer ud. For mig er det så startet med øjnene, siger hun med sarkasme i stemmen.

I december 2023 var Lærke aktuel i DR-programmet, ’Velkommen til overgangsalderen’, hvor bl.a. kendte danske kvinder taler med hinanden og en række behandlere om de mange tabuer og gener, som følger med perimenopause og overgangsalderen. Da hun fik opkaldet med forespørgslen, om hun ville være med, blev hun ramt af forfængelighed. For hvem vil være den sure, gamle kælling, der er ramt af overgangsalder?

– Netop det, at jeg følte en modstand ved at tale om det, fik mig til at tænke, at så blev jeg nødt til at stå frem. Vi lever i et ungdomsfikseret samfund, hvor det ikke er sexet at tale om at blive ældre og ramt af overgangsalder, og det skal frem i lyset, siger Lærke.

Kend din overgangsalder

I forbindelse med ’Velkommen til overgangsalderen’ modtog Lærke en liste over symptomerne på overgangsalderen. Hun blev helt chokeret, for det var som om, at listen bare fortsatte og fortsatte. Blødningsforstyrrelser, slimhindeforandringer, hjertekarsygdom, hedeture og svedtendens, knogletab, psykiske symptomer, ­tørre øjne. Og det er bare et lille udpluk.

– Det er helt skørt. Jeg rystede på hovedet, da jeg så det, siger hun.

For at blive klogere slog Lærke op i ­bogen, ’Kvinde kend din krop’. Desværre blev hun det ikke. Tværtimod blev hun mere forvirret.

– Det er et vildledende begreb. I ordet ’overgang’ ligger jo, at det er en fase. Derfor har jeg altid troet, at overgangsalderen bare er noget, der varer et par år, og så bliver man normal igen. Men sådan er det jo nødvendigvis ikke, siger hun. Blandt andet, vidste Lærke ikke noget om begrebet perimenopause.

Hun mener, at vi skal lære vores egen overgangsalder at kende, men det kræver, at vi bliver klædt ordentligt på. Hun troede, som mange andre, at hormonel ubalance og de dertil hørende symptomer, først kommer med overgangsalderen, som defineres ved ophør af menstruationer. Men sådan er det ikke. Mange kvinder har hormonel ubalance i en årrække op til det punkt, og den periode kaldes: Perimenopause.

– Nogle bliver ikke ramt, andre får ­svære symptomer. Man siger, at det er omkring en tredjedel, der får svære symptomer, en tredjedel oplever middelsvære symptomer, og en tredjedel mærker ikke meget til det. Jeg har altid været hormonel sensitiv, fik store humørsvingninger under min graviditet og kan ikke tåle p-piller, så det kommer ikke bag på mig, at også perimenopausen har været hård for mig. Alligevel mangler der generelt noget oplysning om overgangsalder. I England har de for eksempel klinikker, hvor kvinder kan få målt deres hormoner og danne et præcist billede af, hvilke og hvor meget, de mangler. Tænk, hvis vi også kunne det i Danmark. Det, tror jeg, kunne hjælpe rigtig mange, siger hun. Desværre mangler der penge til forskning på området.

Giv overgangsalderen en opblomstring

Efter at have medvirket i programmet om kvinders overgangsalder er Lærke selv blevet endnu mere optaget af emnet. Hun mener, at det naturlige fænomen, som halvdelen af jordens befolkning oplever, skal forskes i og belyses på nye måder.

– Vi ved rigtig meget om teenagere og deres hormonelle udsving. Det bærer vi over med og rummer deres humørsyge. Der er rigtig mange film, der handler om den periode i livet, og det er noget, vi accepterer og hylder. Der mangler lidt af den samme rummelighed og forståelse for kvinder i overgangsalderen. I denne periode er der også mange skilsmisser, og det kunne man måske undgå ved mere oplysning, siger hun.

Én ting er de fysiske symptomer i overgangsalderen. Noget andet er den nye livsfase, man går ind i. Det, mener Lærke, vi skal tale meget mere om.

– Overgangsalderen er som teenageårene også et skifte fra en tid til en anden. I stedet for at gå fra barn til voksen, går vi her fra en identitet som forældre til at have voksne børn, som kan klare sig selv. For mig gav det følelsen af kontroltab og en form for ungdomssorg, som der ligger noget vrede og ulykkelighed i. Man skal til at forholde sig til en ny fase i livet, og finde frem til, hvad der betyder noget nu. Det er vigtigt at huske, at livet ikke slutter her. I dag er det halvdelen af vores liv, som kommer herefter, siger hun.

Lærkes mission

Når Lærke taler om sin egen overgangsalder er det hele tiden med et snært af sarkasme og sjove eksempler, man ikke kan undgå at trække på smilebåndet af. For hende er det vigtigt at bruge humoren som redskab – selvom hun mener, at man ikke skal forklejne sorgen.

– Humor gør sur medicin nemmere at sluge. Vi er nødt til at kunne grine lidt af det, ellers bliver det for trist, siger Lærke.

Hun mener, at vi også bør fokusere på friheden i denne fase af livet.

– Som teenager er det et spændende eventyr at finde ud af, hvilken slags voksen du vil være. Sådan bør vi også se overgangsalderen. Hvilken slags gammel vil jeg være? siger hun og tilføjer:

– Man behøver ikke at blive beige og få blå briller og page. Som ung tænkte jeg, at det var kedeligt at blive gråhåret. Nu ser jeg mulighederne. Jeg vil gerne rejse og blive ved med at opleve hele livet. Bitterhed er den største fjende, og den kan du selv vælge til og fra. Min svigermor på 83 er for eksempel lige startet til italiensk, fordi det har hun længe drømt om at lære. Hun hæver armene i vejret og råber stolt ”ciao”, når hun siger farvel. Det er da skønt!

Kroppens forandringer og alderens skrøbelighed har fået Lærke til at passe endnu bedre på sig selv og sin krop.

– Jeg kan godt lide at danse og at meditere. For mig er det vigtigt, at bevægelse er noget, der gør dig glad, siger hun. Man bliver glad af at danse, vi skal danse mere alle sammen! Mange undersøgelser viser, at det er vigtigt med styrketræning i denne livsfase. Det forsøger jeg mig også med, og så giver Pilates en virkelig god styrke og kropsfornemmelse, synes jeg.

Men uanset, hvad du kan gøre af gode ting for din krop, så er der særligt én ting, som ifølge Lærke er det vigtigste for at ­klare overgangsalderen. Det er at have nogle at dele den forstærkede sårbarhed med.

– Jeg er så taknemmelig for at have fået hjælp. Man skal ikke lide i stilhed, det er så vigtigt at sige! Man tænker jo: ”Er jeg ved at blive skør?”. Det er ubehageligt at miste kontrollen over sig selv. Nogle gange flyver der bare noget ud af munden, som ikke er bevidst, og det kan skabe store konflikter med sine nærmeste, siger hun og tilføjer:

– Jeg håber, at kvinder, med mere oplysning, vil føle sig mere set og forstået.