Et usynligt handicap: Når hørelsen forsvinder

Mindst 800.000 danskere er udfordret på deres hørelse, og tallet er stigende. Også blandt de unge ses flere og flere, som får problemer med hørelsen; især er hørelidelsen tinnitus steget eksplosivt blandt de unge. Heldigvis findes der mange teknologiske muligheder, som gør det muligt at leve et godt liv trods høretab

19 år, nybagt HF-student med et flot gennemsnit og på hjem vej fra sit arbejde med et lurende migræneanfald under opsejling. Seks timer senere vågner Andreas Kazoulis Kristiansen op i en respirator på Rigshospitalet og har mistet en stor del af sin hørelse. Han har haft et kraftigt epileptisk anfald, som har påført ham et svært høretab.

– Det var ret voldsomt, og jeg brugte lang tid på at prøve at forstå, hvad der var sket. Jeg var både vred og frustreret. Det var surrealistisk at gå fra at være superstudent til at være epileptiker og hørehæmmet. Jeg blev virkelig ramt på min egen selvforståelse, fortæller Andreas Kazoulis Kristiansen

I halvandet år bokser han med at rumme sin nye situation og genfinde sin identitet, men kan ikke finde løsningen på egen hånd eller med hjælp fra familie og venner. Først da han opsøger en psykolog og går i gang med et længere forløb, kommer der skred i tingene.

– At begynde at gå til psykolog er en af de bedste beslutninger jeg har taget. Efter et halvt års tid i terapi falder det hele på plads i mig og jeg opdager, at jeg sagtens både kan være fagligt dygtig, epileptiker og hørehæmmet. Det er ikke enten-eller. Det er både-og, siger Andreas Kazoulis Kristiansen.

Langt flere unge får tinnitus

Andreas Kazoulis Kristiansen er langt fra alene med sit høretab. Tal fra Høreforeningen viser, at hver sjette dansker over 18 år har problemer med hørelsen, og at omkring 325.000 danskere bruger høreapparat. Og antallet af mennesker med høreudfordringer er stigende, fortæller Majbritt Garbul Tobberup, som er landsformand i Høreforeningen.

– Stigningen skyldes to ting: Vi lever længere, og dermed vokser gruppen af danskere med aldersrelaterede høreproblemer. Desværre skyldes stigningen også, at flere og flere unge bliver ramt af tinnitus. På blot fire år har vi set næsten en fordobling i antallet af unge mellem 16 og 24 år, som har fået tinnitus. Det er ret voldsomt og meget bekymrende. Tinnitus er som oftest et udtryk for, at hørelsen er blevet overbelastet af for høj lyd i for lang tid, og det er en indikator for et potentielt høretab, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Hvorfor ses stigningen blandt netop de unge?

– Desværre ved mange unge ikke meget om, hvordan og hvornår lyd skader. De fleste har en god indsigt i betydningen af sund kost og regelmæssig motion, og de er klar over, at rygning er skadeligt

– Men når det kommer til hørelsen, så er de unges viden begrænset. Rigtig mange går rundt med høj musik i ørerne mange timer hver dag, og det kan på sigt ødelægge hørelsen. De fleste unge er med på, at vi skal gå 10.000 skridt om dagen, og jeg ville ønske, at der var en tilsvarende bevidsthed om for eksempel at huske at give sine ører en pause, skrue ned for lyden og lade hørelsen få ro, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har anslået, at 1,1 milliard yngre mennesker er i risiko for at miste hørelsen på grund af deres musik- og lydvaner. Herhjemme står Høreforeningen bag et treårigt projekt med titlen ”Lyd på Livet” som skal forebygge høreskader og tinnitus blandt børn og unge, og blandt andet rummer undervisningsmateriale til folkeskolen. Projektet søsættes i foråret 2023.

Ejerskab over sit høretab

For Andreas Kazoulis Kristiansen er der sket meget siden den sommerdag, hvor han mistede en væsentlig del af sin hørelse. I dag er han 28 år og arbejder som gymnasielærer på VUC Storstrøm, hvor han underviser i dansk og mediefag. I forhold til epilepsien, så har han været anfalds-fri i mange år, mens hørelsen er en udfordring, som blandt andet betyder, at han bruger høreapparat på begge ører.

– Min største udfordring er min manglende evne til at skelne ord fra hinanden. Jeg kan kun skelne omkring 40 pct. af ordene på begge ører, og det er selvfølgelig markant. Høreapparatet kan klare lydstyrken, men det har ingen effekt i forhold til at kunne skelne mellem ordene, siger Andreas Kazoulis Kristiansen

Gennem sin opvækst oplevede han mindre høreproblemer, men lærte at kommunikere med andre uden at tænke over det. Der er ikke fundet en entydig klar årsag til hans høretab op til det epileptiske anfald. Som 15-årig fik Andreas Kazoulis Kristiansen høreapparat til det ene øre, men han pakkede det væk og brugte det stort set ikke. Efter det epileptiske anfald var der ingen vej ud om, og han fik høreapparat på begge ører.

– Det havde jeg det ikke godt med. Ikke fordi jeg skammede mig over at bruge høreapparater, men mere fordi det var noget, som jeg bare skulle, og det gav mig en følelse af at miste min selvstændighed. Jeg følte mig handicappet, når jeg tog dem på, og det var en daglig påmindelse om, at jeg ikke længere havde min egen frie vilje, følte jeg.

Andreas Kazoulis Kristiansen begynder på universitetet, han starter med at komme i Høreforeningen og i samme periode påbegynder han de månedlige psykologsamtaler.

– Det går op for mig, at jeg bliver nødt til at tage ejerskab over min høretab og genvinde noget kontrol. Så jeg søger om special-udstyr, så jeg kan følge ordentligt med til forelæsningerne på universitetet. Jeg får blandt andet en mikrofon med, som jeg kan lægge foran forelæseren, og så bliver lyden sendt direkte til mine høreapparater

Der findes et utal af nye teknologiske løsninger der – ligesom mikrofonen – gør hverdagen som hørehæmmet meget lettere. Andreas Kazoulis Kristiansen modtager for eksempel lyden fra både sin telefon og fra fjernsynet direkte i sine høreapparater. Han kan ikke længere høre lyden af sin telefon eller sit vækkeur, men vågner alligevel hver morgen, fordi hans telefon er koblet til et vibrationsvækkeur via Bluetooth. Vibrationerne er så kraftige, at han kan mærke dem gennem hovedpuden, og det vækker ham. På samme måde kan en app på telefonen aktiveres og få telefonen til at vibrere, når det ringer på døren, eller røgalarmen går i gang.

Et usynligt handicap

For mange mennesker med nedsat hørelse bliver socialt samvær en udfordring, ikke mindst fordi et høretab er usynligt og ofte kan være svært for omgivelserne at afkode. Hos Høreforeningen er de sociale udfordringer en velkendt problematik, fortæller landsformand Majbritt Garbul Tobberup.

– Mange isolerer sig og har svært ved at være sammen med andre. Den sociale isolation er nedbrydende og kan føre til ensomhed, angst og depression. Med et ubehandlet høretab bliver den kognitive formåen svækket, og man bliver meget træt af at bruge så meget energi på at lytte. Mange trækker sig tidligt fra arbejdsmarkedet, fordi det bliver for krævende. Når et menneske har brug for en stok eller en kørestol, så det er visuelt og konkret, mens høretab er usynligt.

Hvordan tackler man bedst et høretab?

– Det kan være en ret barsk proces at skulle erkende, at hørelsen er udfordret. Der er meget tabu og stigma forbundet med at bruge høreapparat. De fleste vil gerne bruge briller, men høreapparater er der modstand på. Det handler om, at man er bange for at føle sig defekt eller gammel før tid, tror jeg

– Mit bedste råd er, at man skal arbejde med det og erkende, at man måske ikke magter helt det samme som før, fordi man bliver mere træt. Vær åben omkring det og tag hånd om høretabet ved at søge hjælp. Der er heldigvis rigtig god hjælp at hente. Hvis du for eksempel oplever, at studieværten på tv mumler, eller at du ikke ordentligt kan høre, hvad der bliver sagt i din yndlingsserie, så få lavet en høreprøve hos ørelægen. Det kræver ikke en henvisning, og det er meget bedre at komme for tidligt end for sent. Og for langt de fleste vil et høreapparat have god effekt, siger Majbritt Garbul Tobberup.

For Andreas Kazoulis Kristiansen er høretabet ikke blevet definerende for hans hverdag – han lever sit liv præcis som han vil.

– Jeg føler mig ikke spor begrænset. Tværtimod. Jeg er fri til at gøre, som jeg vil. Jeg deltager i en masse sociale arrangementer og når jeg mærker, at jeg bliver træt, så smutter jeg bare

– Det ved både mine venner og min familie, og alle forstår det. Jeg oplever det som en kæmpe frihed. Jeg er rigtig glad for musik og spiller både klaver og saxofon. Når jeg lytter til musik og selv spiller musik, så kan jeg skelne tonerne fra hinanden, og det er ret vildt, når jeg nu er så udfordret med at skelne ord fra hinanden. Men musikken får mig til at slappe af. Og så er jeg meget aktiv i Høreforeningen, hvor jeg kan bruge mine egne erfaringer til at gøre en forskel for andre. Det er rigtig vigtigt for mig. Og så har jeg først og fremmest gjort op med mig selv, at jeg ikke er handicappet – jeg har et handicap. Det er en afgørende distinktion, siger Andreas Kazoulis Kristiansen.