Få et tjek på din teknik

Har du problemer med at finde ud af, hvordan du skal bruge din inhalator? Uanset om du er ny eller erfaren bruger af inhalationsmedicin, kan du bede apoteket tjekke din teknik. Især nye brugere har brug for en grundig gennemgang af inhalationsteknikken, mens de mere erfarne brugere kan sikre sig, at de inhalerer på den rigtige måde. Den korrekte anvendelse af lægemidler er nemlig vigtig, hvis man vil være sikker på en effektiv behandling. Næsten halvdelen af den astmamedicin til inhalation, der udleveres fra apoteket, bruges forkert af både voksne og børn. Er du i tvivl, tilbyder apoteket at tjekke din inhalationsteknik.