Sur mave, også kaldet dyspepsi, kan føles som ubehag eller smerter i den øvre del af maven. Det kan også give kvalme, sure opstød eller halsbrand. Der kan være mange årsager til sur mave.
Nogle af de almindeligste er følsomhed overfor bestemte madvarer, for meget alkohol, mavesår, galdesten samt visse typer af medicin, for eksempel smertestillende medicin med ibuprofen eller acetylsalicylsyre. Meget sjældent kan symptomerne være tegn på kræft i spiserør eller mavesæk.
Halsbrand kaldes også refluks og har også en meget enkel forklaring: Nederst i spiserøret sidder mavemunden – en lukkemuskel, der fungerer som én-vejsventil. Hvis den ikke lukker ordentligt til, kan mavesyren blive presset opad i spiserøret og i nogle tilfælde helt op i munden. Det kan være meget ubehageligt og give en brændende fornemmelse bag brystbenet eller op i halsen – deraf navnet.
Du behøver ikke finde dig i halsbrand og sur mave som faste gæster til grillfesten eller andre dele af livet. Du kan nemlig gøre meget for både at forebygge og behandle begge dele – med hjælp fra apoteket.
Først og fremmest er der forskellige ting, du kan justere på i forhold til dine måltider, som måske kan hjælpe dig til at undgå ubehaget.
Hvis du jævnligt er plaget af mavesyre, findes der forskellige typer håndkøbsmedicin, som kan lindre. Tal med apoteket om, hvad der passer til din situation.
Sur mave og halsbrand er for de fleste helt ufarlige tilstande. I sjældne tilfælde kan de tog være tegn på mere alvorlig sygdom. Du bør derfor gå til lægen, hvis behandlingen med håndkøbsmedicin ikke har hjulpet på dine symptomer i løbet af to til fire uger. Du bør også blive undersøgt, hvis du i mere end to uger har haft svært ved at synke eller har haft smerter imens, eller hvis du er over 45 år og ikke har haft problemer med mavesyre før.
Læs mere om sur mave og halsbrand på www.apoteket.dk