Et testamente er nogle beslutninger, som en person træffer og skriver ned om, hvad der skal ske, når han eller hun dør.
Med et testamente kan du fordele din arv meget anderledes, end arveloven bestemmer, og det kan have stor økonomisk betydning for dine arvinger. Derfor skal dit testamente laves uden tvang, og mens du er mentalt tilregnelig.
For at sikre dette skal du underskrive testamentet, mens det overværes og bevidnes af enten en notar ved retten eller to vidner. Disse to vidner må ikke have fordel af testamentet.
Et testamente behøver ikke at handle om arv – det kan også handle om, hvordan du ønsker at blive begravet, eller hvordan du ønsker, at dit dødsbo skal blive behandlet. Du kan også bestemme, at dine arvinger skal have din arv som særeje, og om de skal kunne ophæve særejet. Hvis du ikke laver et testamente, eller hvis dit testamente ikke beskriver noget om arv, vil dit dødsbo blive fordelt efter arveloven.
Der er en række krav, der skal opfyldes, for at et testamente er gyldigt. Det skal blandt andet dateres og underskrives, mens en notar eller to uvildige vidner ser det, så de kan bevidne, at du er tilregnelig og underskriver testamentet af egen fri vilje.
I testamentet kan du beskrive bestemte genstande, beløb eller andele af det samlede dødsbo, som du ønsker, at bestemte personer eller organisationer skal modtage. Du kan også beskrive, hvordan du vil begraves, og hvordan du ønsker, at dit dødsbo skal skiftes.
Der er ikke noget krav om, at et testamente skal laves i samarbejde med en advokat. Men det kan være en god idé at få hjælp af en advokat, der kan sikre, at testamentet er gyldigt.
Hvis du ønsker, at nogle af dine arvinger skal have mere eller mindre end arveloven bestemmer, kræver det et testamente.
Du skal også lave et testamente, hvis du ønsker, at andre end dem, der er dine arvinger ifølge arveloven, skal have del i din arv – det gælder f.eks. fætre og kusiner.
Hvis du ønsker, at en eller flere arvingers arv skal være deres særeje – og altså ikke ejes fælles med deres evt. ægtefælle – skal det stå i dit testamente.
Læs også: Vi betragter døden som en sygdom, der kan behandles
Som ugifte samlevende med fællesbørn vil arven efter den ene samlever, ifølge arveloven, udelukkende gå til jeres fællesbørn. Den længstlevende samlever vil altså ikke modtage nogen arv, da arve-loven ikke tilgodeser ugifte samlevere, men prioriterer såkaldte livsarvinger – i dette tilfælde jeres fællesbørn.
Hvis I som ugifte samlevende ikke laver et testamente, arver længstlevende ingenting fra samleveren, uanset hvor mange år I har boet sammen. Når den ene går bort, går arven i stedet til afdødes legale arvinger, der følger af arvelovens regler.