Findes der god og dårlig næring ved gigt?

Spørgsmålet har været oppe at vende flere gange, men da ernæring hverken står højt på lægernes eller forskningens interesseliste i forhold til lindring af lidelser, er det svært at komme med et endegyldig ja eller nej. Og svaret skal nok også findes et sted midt imellem.

Du bliver, hvad du spiser! Sådan lød sloganet, der i 1980’erne skulle få børn til at spise sundere. Og ja, der er masser af mening i sloganet, for vi ved godt, at nogle fødevarer er sundere end andre – og sundheden begrænser sig ikke blot til, hvorvidt vi bliver overvægtige, får sukkersyge eller hjertesygdomme af vores kost eller ej.

Den har også indflydelse på energiniveau, muskler og led. Og hvis man ser således på det, er det måske ikke svært at forestille sig, at vores kost har indflydelse på udviklingen af gigtsygdomme.

700.000 danskere – eller ca. hver 8. af os – er berørt af gigt. Uanset hvilken gigtsygdom, vi taler om, betyder det smerter i led og muskler, og bagved ligger en inflammation (betændelse), som vi kan påvirke med kosten og naturlige midler. Om ikke andet, så fordi mange medicinske løsninger kan være hårde for kroppen i længden.

Når de første tegn viser sig på gigt – ømhed, stivhed, hævelse – har du den bedste chance for at sætte ind og forebygge, at ledsmerterne bliver værre. Når smerterne sætter ind, har irritationen og inflammationen ofte været på spil i et stykke tid. Og jo længere tid, der går, før du tager skeen i den anden hånd, jo sværere bliver det at rette op på skaderne.

Først og fremmest er det altid godt at vide, hvad der sker med kroppen. Sæt dig ind i, hvad årsagen kan være til dine ledproblemer, og spørg ind til lægens forebyggende råd i stedet for bare at tage imod smertestillende gigtmidler.

Indenfor rammen af naturlige midler og byggesten, har mange gigtpatienter glæde af tilskud med f.eks. MSM, chondroitin-sulfat og glucosamin, der bl.a. arbejder i kroppen ved at sætte ind mod selve nedbrydningen af ledet. Glucosamin var i mange år tilskudsberettiget, netop fordi det i en ordentlig lægemiddelkvalitet har god effekt.

Det er især inflammationen, der skaber smerterne, så derfor kan antiinflammatorisk livsstil anbefales. Mange gigtpatienter, der er bevidste om, hvad de spiser, kan mærke, at forskellige fødevarer gør leddenes problemer værre eller bedre. Generelt kan det være rødt kød, vin, kaffe, meget brød, der puster til inflammationen, mens grøntsager, fisk og urtete dæmper den.

Nogle af de helt store inflammationsdæmpere er rødderne ingefær og gurkemeje, som bliver brugt i mange kosttilskud mod gigt. Her kan man nemlig koncentrere de virksomme stoffer, så du kan indtage større mængder end i kosten, og dermed også opleve større effekt. I mange tilskud suppleres der med f.eks. sort peber eller andre antioxidanter, som hjælper med optagelsen.

Hvis du oplever smerter i leddene, kan det også betale sig at se på din vægt og form. Hvis du er overvægtig, kan et vægttab på bare 5 pct. faktisk gøre en forskel.

Selvom det gør ondt at rejse sig fra sofaen, så har leddene godt af at blive rørt, da den rette motion smører dem.

Vi ved også, at tilskud som fiskeolie og muslingeolie kan være en god hjælp for led, der knirker. Der er faktisk lavet en del undersøgelser på dette, og da omega 3-fedtsyrer generelt er sundt – og dårligt repræsenteret i forhold til andre fedtsyrer i en gennemsnitlig dansk kost – er det i hvert fald ingen skade til.

Ligesom det aflaster leddene, når du træner dine muskler omkring dem, så kan du tage forskellige tilskud, der bakker op om bindevæv og indhold i leddene.

Kollagen er blevet et af de nye “hotte” tilskud på naturmiddel-markedet, primært fordi mange gerne vil bekæmpe rynker ved at tilføre mere kollagen til huden indefra. Men kollagen er også en vigtig del af vores led og bindevæv i andre dele af kroppen end lige ansigtet. Så hvis du tager tilskud med kollagen, kan du måske både få glæde af effekt mod rynker og stærkere led.

C-vitamin er desuden et ret vigtigt næringsstof for vores bindevæv, så et ekstra tilskud af denne antioxidant kan også være en god idé.

Selv i vores moderne verden kan vi ikke helbrede en gigtsygdom. Men vi kan forsinke udviklingen eller bremse den, hvis vi tænker over, hvordan vi spiser og lever.

Alternativt lyder opskriften på stærk medicin med flere bivirkninger for dit øvrige helbred. Kunstige hofter og knæ holder i snit cirka 15 år, så det kan betale sig at udskyde disse valg så længe som muligt.

Bivirkningen ved en sund kost og jævnlig motion er oftest et generelt bedre helbred – og hvem ønsker ikke det?

Din hud optager også – hurtigt!

Effekten af en sund livsstil og mange naturmidler, der bremser nedbrydning og inflammation, kan tage flere uger om at indfinde sig.

Som supplement kan du vælge nogle af de gels og cremer, der findes på markedet med forskellige naturlige virkemidler.

Huden optager nemlig mange af de aktive stoffer godt, så de kan komme ind og virke, der hvor det gør ondt.

Du smører bare det berørte led. Mange af gelerne på markedet har desuden en her-og-nu-lindrende varmende/kølende effekt.

Naturli’ alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om gigt, inflammation og finde kilderne brugt til denne artikel.