Fluorid i tandpasta – hvorfor er det en god idé?

I Danmark er der mange forskellige holdninger til brugen af tandpasta i befolkningen. Man ved med meget stor evidens, at tandbørstning med fluoridtandpasta har en stor del af æren for nedgangen af huller i tænderne. Siden tandpasta med fluorid blev introduceret i 1960erne i den vestlige verden, er antallet af huller i tænderne faldet markant.

Et hul i tanden opstår når tandens hårde overflade (emaljen) går i opløsning. Når bakterier (plak) sidder uforstyrret på tænderne i nogle dage, begynder de at formere sig og danne kolonier. Hvis man fodrer disse bakterier med sukker, ”spiser” bakterierne sukkeret og omdanner dette til syre. Denne syre har en pH værdi, som er så lav, at den kan opløse tandens emalje gradvist over tid. Der forsvinder mineral fra tandens overflade.

Børster vi tænderne rene to gange om dagen, vil mængden af bakterier være minimal, og dermed er risiko for at udvikle huller også minimal.

Men børster vi ikke tænderne rene dagligt, er mængden af bakterier på tænderne store, dvs. der er mange bakterier til at danne syre.

Derudover er antallet af daglige sukkerindtag også en væsentlig faktor. Jo flere gange vi fodrer bakterierne med sukker, jo hurtigere formerer de sig, og hver gang vi spiser sukker, produceres syre, der opløser emaljen, og mineraler vaskes ud af tanden.

Vi indtager i løbet af dagen mange produkter, som indeholder store mængder sukker, selv om de ser ud til at være ”sunde”. De færreste ved, at tørret frugt, figenstænger, smoothies, ketchup og Müsli indeholder enormt store mængder sukker. Når der nu står på pakken, at der ikke er tilsat sukker, eller kun et naturligt sukkerindhold, så kan det vel næppe være så farligt? Men desværre vildledes forbrugerne tit i forhold til sukkerindhold.

Glemmer man en enkelt dag at børste tænderne rene og spiser en pose matadormix, så har man ikke huller i tænderne næste morgen!

Processen fra et hul starter, til det er langt inde i tanden, kan variere alt efter den adfærd den enkelte udviser med tandbørstning og tandpasta. Hos nogle går det hurtigt, hvis der ikke børstes ofte og ikke bruges fluoridtandpasta, ved andre kan det tage mange år. Mange begyndende huller kan helt bremses med tandbørstning og fluorid tandpasta.

Er fluoridtandpasta farligt?

Nogle foretrækker at bruge tandpasta uden fluorid, fordi de ofte forbinder fluorid i tandpasta med farlige fluorerede stoffer. Medgivet, det kan skabe nogen forvirring, når ting hedder næsten det samme, og almindelig tandpasta i mange år har heddet fluortandpasta og ikke fluoridtandpasta. I det følgende vil jeg prøve at forklare forskellen.

I Danmark dækker benævnelsen ”fluorerede stoffer” over en gruppe af langkædede molekyler, som også kaldes PFAS eller PFC. Stofferne fremstilles kunstigt og anvendes i f.eks. fødevareemballage, rengøringsmidler, imprægneringsprodukter og vandafvisende tekstiler. Disse stoffer har meget lang nedbrydningstid i naturen og lagres i organer på dyr og mennesker. De menes at kunne sænke immunforsvaret, forhøje kolesteroltallet, forårsage kræft eller påvirke fertilitet.

Fluorid i tandpasta er derimod et helt andet stof. Det kemiske stof, der findes i tandpasta og i de produkter der bruges på tandklinikker er et fluorid salt som indeholder fluoridionen F-.

Det er et lille bitte molekyle, der ikke indeholder alle de uheldige egenskaber, som kendetegner de fluorerede stoffer. Den hyppigst brugte fluoridsalt er natriumfluorid (NaF).

Det anbefales, at voksne børster tænder 2 x dagligt med 2 cm 1450 ppm fluoridtandpasta i 2 minutter.

Børn under 6 år skal bruge mindre mængde fluoridtandpasta, men stadig gerne 1450 ppm*

Hvis man bruger den anbefalede tandpasta med 1450 ppm fluorid, er der ingen risiko for bivirkninger.

Kan man lave sin egen tandpasta?

En trend er opstået med at lave egne tandpastaer, med produkter man har hjemme eller let kan skaffe. Forskere har søgt på internettet og fundet 84 forskellige opskrifter på tandpasta.

Ens for alle tandpastaerne var at ingen af dem indehold fluorid, hvilket er meget uhensigtsmæssigt set ud fra et beskyttende synspunkt. Til gengæld indeholdt opskrifterne produkter som trækul, ler og gurkemejepulver, som alle kan indeholde store mængder af bly og andre tungmetaller.

Når man fremstiller egen tandpasta er det tæt på umuligt at regne slibeværdien ud, og man kan være uheldig at få fremstillet en tandpasta med sandpapirseffekt, som ødelægger tænderne.

* I Den Kommunale Tandpleje kan der forekomme variationer i anbefalingerne. Nogle kommuner anbefaler at børn bruger en tandpasta med lavere fluoridindhold. Dette kan forekomme hvis barnet bor i en kommune hvor det naturlige fluorid indhold i drikkevandet er højt.