Fodsår er diabetikerens blinde vinkel

Mere end 20.000 sukkersygepatienter lider af sår på fødderne, som ikke vil hele op. Diabetisk fodsår er et stort problem, som i værste fald kan koste amputation. Men faktisk er forebyggelse ikke så vanskelig.

Når du får et sår, gør det ondt. Derfor skåner du det ramte område, vasker ekstra grundigt og sætter måske et plaster på.

Det lyder banalt, men så enkelt er situationen ikke for de tusindvis af diabetikere, som hvert år må søge lægehjælp for behandling af et sår på foden.

– Problemet er i høj grad, at denne gruppe af diabetikere har nedsat følsomhed i deres fødder. Hvis de ikke er opmærksomme på, at de skal efterse deres fødder jævnligt, kan såret udvikle sig til en lidelse, som tager lang tid at behandle, forklarer Ole Lander Svendsen, der i februar i år tiltrådte Danmarks første professorat i diabetisk fodsår.

Ifølge statistikken lider 22.000 danskere af diabetisk fodsår, men Ole Lander Svendsen gør opmærksom på, at tallet kan være endnu højere, fordi statistikken blandt andet er mangelfuld i forhold til patienter, som udelukkende behandles hos egen læge uden at være i kontakt med et hospital.

– I hospitalssystemet ser vi kun ca. 10 pct. af de mennesker, som har en diabetes-diagnose. De resterende 90 pct. er kun i kontakt med egen læge, og vi ved, at et stort antal af især mennesker med type 2-diabetes har compliance-udfordringer (det vil sige, at de er ustabile i forhold til at tage deres medicin og følge rådgivning om livsstil, red.), siger professoren.

Antallet af patienter med diabetes type 2 er ca. 300.000. Der er ca. 25.000 patienter med type 1.

Læs også: Tag dine sår alvorligt – især dem under knæet

Behandling kan vare i 6 måneder

Årsagen til diabetisk fodsår skal findes i tre udbredte symptomer på diabetes. For det første heler diabetiskere dårligere, hvis de har et højere blodsukker end normalt. For det andet medfører diabetes ofte en særlig type nervebetændelse i fødderne, som giver nedsat følsomhed. For det tredje er type 2-diabetes en livsstilssygdom, og patienterne lider ofte af åreforkalkning, som også medfører en dårligere heling.

Konsekvensen er, at denne gruppe sukkersygepatienter på grund af nedsat følsomhed ikke opdager, hvis de får et sår på foden. Og såret går ikke ikke væk af sig selv, fordi de har dårlig heling.

– Når jeg ser patienterne på Center for Sårheling, har infektionen fra såret ofte bredt sig helt ind i knoglen. Det kan betyde behandling med antibiotika i uge- eller månedsvis, og det er ikke usædvanligt, at patienten skal undlade at belaste foden i 6 måneder, før såret er helet, forklarer Ole Lander Svendsen.

Læs også: Forebyg diabetiske fodsår fra day one

Eftersom diabetes typisk rammer mennesker i en moden alder, er mange patienter ude af arbejdsmarkedet, når de rammes af fodsår. Men patienter i den erhvervsaktive alder er ikke usædvanligt, og det kan naturligvis være svært at beholde sit job, hvis man skal sygemeldes i månedsvis.

– Det betyder meget for disse patienters livskvalitet, at de undgår at få fodsår. Som diabetikere skal de gå til jævnlig kontrol hos deres læge, og de kan få støtte til at besøge en fodterapeut. Men når du ved, du har diabetes, er det også vigtigt, at du selv er opmærksom på dine fødder, understreger Ole Lander Svensen.

Forebyggelse hver dag

Du kan selv forebygge diabetisk fodsår effektivt, hvis du følger nogle enkle regler. Og vi er jo alle sammen blevet gode til at følge enkle regler i de seneste uger og måneder.

– Det vigtigste råd er, at du selv holder øje med dine fødder. Du skal checke fødderne flere gange hver uge, og hvis du har svært ved at se hele vejen rundt om fødderne, kan du bruge et spejl. Når du opdager et sår, og hvis det ikke heler, eller det får tegn på betændelse (rødme, varme, hævelse, pus, evt smerte, red.), skal du søge læge, siger Ole Lander Svendsen.

Fodbad frarådes. Hvis du har diabetes, kan din følsomhed i fødderne være så nedsat, at du skolder huden uden at være opmærksom på det. Samtidigt udtørrer fodbad huden.

Læs også:  Direktøren fik en hjerneblødning

Nervebetændelsen, som forårsager nedsat følsomhed, har i øvrigt den følgevirkning, at huden på fødderne tørrer ud. Tør hud på fødderne er et varsel om, at du skal være ekstra opmærksom. Tør hud kan lettere revne, og det er ofte i sådan en revne, at der opstår et sår. Derfor er det også vigtigt at smøre fødderne med en fugtighedscreme.

Neglene skal klippes lige over, og man skal være varsom med at klippe dem for korte, fordi det kan medføre nedgroet negl. Og så skal du være omhyggelig med at have fodtøj, som ikke klemmer.

– Et godt råd er at tegne et omrids af din fod på et stykke papir. Tegningen skal laves i slutningen af dagen, hvor fødderne kan være mest hævede, og du skal have den med til skohandleren, når du køber nyt fodtøj, siger Ole Lander Svendsen.

Akut fodsår gør hurtigt skade

En vigtig årsag til, at diabetisk fodsår kan forværres og udvikler sig akut, er at patienten venter for længe med at søge læge. Derfor er det så vigtigt, at man selv holder øje med fødderne, selvom man ikke har mærket et sår.

– Følesansen kan være helt forsvundet. Der er historier om patienter, som gik ovenpå en negleklipper nede i skoen uden at mærke det, advarer Ole Lander Svendsen.

Man ser ofte, at de samme patienter får et nyt tilfælde af diabetisk fodsår, når de allerede én gang har været igennem en tur. En vigtig andel af de patienter, som henvises til Center for Sårheling, er inde i en akut forværring/fase af deres fodsår.

I nogle tilfælde udvikler diabetisk fodsår sig meget hurtigt. De mest tydelige tegn er, at foden er hævet, rød og varm. Ole Lander Svendsen har for nylig fået godkendt en ny procedure for henvisning fra almen læge.

– Henvisning var tidligere for indviklet. Men i disse tilfælde, som vi betegner ”Acute foot attack”, kan tilstanden ændre sig dramatisk i løbet af timer. Derfor er det meget vigtigt, at de kommer i specialbehandling hurtigst muligt, forklarer han.

I de fleste tilfælde er udviklingen lidt mere langsom, men det er stadig vigtigt, at den praktiserende læge er opmærksom på at sende de akutte tilfælde videre til specialisterne med det samme.

– Vi kan ikke forhindre amputation hver gang. Men hvis vi f.eks. kan nøjes med at amputere nogle tæer, i stedet for at koldbrand spreder sig i foden, så vi er nødt til at fjerne hele underbenet – det gør en stor forskel for patientens daglige livskvalitet, siger Ole Lander Svendsen.

Mere viden giver bedre behandling

Der er metoder til at afgøre, om et diabetisk fodsår er akut. Men faktisk er der meget om sårheling hos mennesker med diabetes, som man ikke ved. Derfor er Ole Lander Svendsen ved at forberede et forskningsprojekt, som har det paradoksale udgangspunkt at tilføje raske patienter et sår.

Formålet er at lære mere om sårhelingen, hvis patienten f.eks. har nervebetændelse, men ikke har dårligt kredsløb – eller omvendt. Og på samme måde skal virkningen af forhøjet blodsukker undersøges nærmere.

– Hvis kredsløbet fungerer fint og er fri for forkalkning, heler såret bedre, selvom man har diabetes. Men vi vil bl.a. gerne vide noget om, hvor længe helingen bliver forsinket af forhøjet blodsukker, når kredsløbet er ok. Jo mere vi kender til hver af de forskellige symptomers indvirkning på sårhelingen, jo bedre kan vi naturligvis forudsige en udvikling eller målrette en behandling, forklarer Ole Lander Svendsen.

Forsøgsprotokollerne er udarbejdet, men finansieringen af projektet afventes.

Første professor i diabetisk fodsår

Ole Lander Svendsen, 57 år, tiltrådte i februar i ård som klinisk professor i Endokrinologi ved Københavns Universitet, og som den første danske professor med speciel fokus på diabetisk fodsår. Han arbejder stadig på Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor han har været overlæge siden 2002 og haft ansvar for samarbejdet med Videncenter for Sårheling samme sted