Afføring: Kan man mærke, om maven er sund?

Det er lidt med maven som med morgentrafikken. Når alt kan passere uproblematisk gennem diverse kurver, tænker vi ikke på den og kan måske endda få overskud til at synge lidt. Går trafikken til gengæld i stå, bliver den et synligt irritationsmoment, som kan fylde temmelig meget i hverdagen.

En sund mave kan netop bedst karakteriseres ved, at det er maven, du ikke tænker på. Den generer ikke din dag, er lydløs og sender gode næringsstoffer videre ud i din krop. Det hele flyder, som det skal, og du har måske lidt vanskeligt ved at forstå, når andre taler om deres maveproblemer.

Har du det som cirka halvdelen af alle danskere, forstår du dog uden problemer, hvad de taler om. Du ved, hvad det vil sige at have mavesmerter, en oppustet mave og problemer med afføringen. Helse ser på, hvad det er for signaler maven sender, og hvad der kan gøre en forskel.

Hvad kan din afføring afsløre?

Selv om du måske ikke bryder dig om, hverken at tænke på det eller tale om det, så kan din afføring være med til at afsløre, om du har en sund mave. Hvor ofte du kommer af med afføring, hvor meget der kommer, og hvordan det ser ud, fortæller nemlig en del om, hvordan din mave har det. For mange er det blot ikke så enkelt at tale om det – heller ikke med lægen.

Her kan Bristolskalaen være en hjælp.

– Bristolskalaen kan gøre det lettere at tale om afføring, fordi patienterne kan pege på billederne og ikke behøver at tale om, hvordan deres egen afføring ser ud, hvilket er vanskeligt for mange – både børn og voksne, siger Jørgen Andersen, der er overlæge i medicinsk mave-tarm sygdomme.

I den ene ende af skalaen viser Bristolskalaen de hårde klumper, som ligner nødder, mens den i den anden ende har den vandlige, diarré-agtige afføring.

I midten er den linde og bløde afføring, som er udtryk for en velfungerende mave med en god fordøjelse.

Skalaen kan bruges sammen med et skema, hvor man hver dag i 14 dage krydser af, hvordan ens afføring ser ud og hvor meget, der kommer.

Brug den sammen med lægen

Bristolskalaen kan dog ikke fortælle alt:

– Samtalen med patienten er naturligvis vigtig for at få afdækket, om der ligger andet til grund for, at maven ikke fungerer, siger Jørgen Andersen.

Vi anbefaler derfor ikke, at man bruger Bristolskalaen på egen hånd og begynder at tage forskellige præparater ud fra, hvad skalaen viser. Det er vigtigt at finde frem til om såvel forstoppelse som diarré, skyldes fx en sygdom eller allergi.

– Har man forstoppelse eller diarré gennem længere tid, er det vigtigt at finde frem til, hvad årsagen er. Det samme gælder, hvis man pludselig får forstoppelse, diarré eller blod i afføringen og ellers har haft en velfungerende mave. Her må man ikke tøve med at gå til sin egen læge, siger Jørgen Andersen.

Den sunde mave hjælper dig

Ud over at det giver et større velbefindende at have en velfungerende og sund mave, så har den sunde mave også en betydning for dit helbred generelt. Har du en sund fordøjelse, så opholder skadelige stoffer sig ikke så længe i tarmsystemet, at de når at komme ud i blodet. En god fordøjelse er dermed med til at beskytte dig mod kræft, hjertesygdomme og diabetes.

I det hele taget bidrager et velfungerende tarmsygdom til, at du ikke så let bliver syg. Du kan nemmere stå imod den virus og forkølelse, der ofte følger med en mørk og kold vinter, fordi din tarmflora slår til og dræber de skadelige sygdomme. Samtidig er en sund tarmflora som en god ven, der hjælper, fordi den bringer de gode næringsstoffer, der er i din kost, ud i blodet.

Den sunde tarmflora er derfor din krops egen naturlige forebyggelse. Så en sund mave skal ikke blot have fødevarer med vigtige næringsstoffer, den også skal have mulighed for at optage dem i kroppen gennem den gode fordøjelse. Men hvordan får vi en god fordøjelse?

Spis varieret og dyrk motion

Måske har du hørt nogen sige: ”Det var det samme med min mor, hendes mave var også sådan. Det er nok noget, jeg har arvet”. Betyder det, at det arveligt, om man har en god fordøjelse eller ej?

– Jeg har ikke kendskab til undersøgelser, der viser, at arvelighed spiller en rolle her, men det har uden tvivl en betydning, at vi har fået for eksempel gode kost-, motions- og toiletvaner som børn, siger Jørgen Andersen.

Der er flere steder at hente inspiration til en kost, der bidrager til en sund mave. Et af dem er de nye kostråd fra Fødevarestyrelsen, som netop giver gode råd til en varieret fiberrig kost uden for meget fedt, sukker og salt.

– Fibre er vigtige, fordi de binder væsken, så afføringen bliver blød. Samtidig er de med til at stimulere tarmbevægelserne, siger Jørgen Andersen.

Fysisk aktivitet påvirker også tarmmuskulaturens funktion, og følger du Sundhedsstyrelsens anbefalinger med en halv times motion om dagen, har det derfor også betydning for, om din mave er sund.

Gør stress maven usund?

Har man prøvet at tage en af de mange stress-test, der ligger online på nettet, ved man, at der ofte bliver stillet spørgsmål til maven. Betyder det, at vi får ondt i maven af stress, og at psykiske årsager påvirker, om vi har en sund mave?

– Der er ingen tvivl om, at vores livsførelse spiller en rolle. Det samme gælder lange arbejdsdage og skiftende arbejdstider, siger Jørgen Andersen.

Hans fokus er dog ikke så meget det psykiske som det, at en travl hverdag har indflydelse på, om vi har en god rytme i hverdagen. Hvad får vi spist, får vi dyrket motion – og har vi tid til at gå på toilettet?

– I gamle dage satte urmennesket sig jo bare ned, når det skulle. Det har vi ikke mulighed for i dag, men det har stor betydning, at vi kommer på toilettet, når vi skal – og også, at vi giver os tid, når vi så går på toilettet.

– Begge dele er vigtige, helt fra vi er små. Børn skal derfor både i institutioner og skoler have mulighed for at gå på toilettet og også have lov at sidde der i fred, siger Jørgen Andersen, og man skal ikke søge meget på internettet for at finde både læger og sygeplejersker, der fremhæver dette.

Sund fornuft?

Der er sund fornuft i at reagere, hvis man ikke har en sund og velfungerende mave. For det første skal man søge læge, hvis man er i tvivl – både, hvis man har problemer gennem længere tid eller problemet pludselig opstår, og man ikke kan se nogen umiddelbar grund til det.

Sund fornuft kan også føre til en sundere mave, hvis du tænker og handler ud fra: Det jeg gør nu, virker ikke – jeg må gøre noget andet. Forsøg med en anden kost, mere motion og læg mærke til dine toiletvaner.

Undgå det, du ved, der giver dig ondt i maven, og gør mere af det, du oplever, giver den mere ro.

Du behøver ikke at ændre det hele på en gang men afprøv lidt efter lidt, hvad der gør en forskel for din og din maves sundhed.

Gør du allerede det, vi anbefaler, og mærker du ikke noget særligt til din mave, så er det måske bare et udtryk for, at den er ret sund.