Er toiletbesøg tabu?

Har du prøvet at have forstoppelse, kender du formodentlig smerterne, det ubehag, det giver at have en oppustet, larmende mave og nervøsiteten for at komme til at slå en prut. Som en trøst kan vi sige: Du er ikke alene.

WHO’s definition på forstoppelse er afføring mindre end 3 gange om ugen eller mindre end 35 gram afføring daglig samt generende symptomer. Allerede her står du måske af, fordi du ikke har lyst til at læse om afføring, og du er formodentlig ikke den eneste. Forstoppelse og afføring er sjældent et emne, der kommer på bordet, når vi er sammen med andre, og slet ikke hvis det handler om vores egen. Trods det, er der rigtigt mange mennesker, der lider af forstoppelse.

Akut eller kronisk

Der er forskellige former for forstoppelse. Den akutte, som vi oplever, når vi eksempelvis er ude at rejse og pludselig får en anden kost, end vi er vant til, eller den forstoppelse vi oplever ved for eksempel en medicinkur.

– Medicin kan påvirke balancen i tarmene. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad der står om lægemidlet på indlægssedlen, og hvad man eventuelt skal gøre, når man tager medicin, som for eksempel at drikke rigeligt med vand, siger Jørgen Andersen, der er overlæge i medicinsk mave-tarm sygdomme.

Den kroniske forstoppelse er, som definitionen siger, mere længerevarende.

– Vi ser ofte kronisk forstoppelse hos ældre mennesker. Det kan være på grund af, at de ikke er så mobile og derfor ikke får bevæget sig tilstrækkeligt. De spiser måske mindre og anderledes, end de har gjort tidligere og sørger ikke for at få nok væske. Derudover er det også nødvendigt for flere ældre mennesker at tage en form for medicin, siger Jørgen Andersen.

Forstoppelse kan dog være et problem i alle aldre – også hos børn og helt unge piger.

– Jeg vil tro, at der hos børnelægerne og de praktiserende læger kommer en hel del børn med forstoppelse, siger Jørgen Andersen.

Undskyld, men hvor er toilettet?

At der er et stort antal af helt unge piger, der får forstoppelse, er umiddelbart ikke tilfældigt.

– Det bliver ofte nævnt, at toiletter på skoler er uhygiejniske. Der er derfor piger, der aldrig går på toilettet, når de er i skole. I stedet holder de sig hele dagen, siger Jørgen Andersen.

Ud over, at det giver et stort ubehag og måske ikke fremmer koncentrationen, så påvirker det tarmmotorikken, at man undlader at gå på toilettet, når man skal. Tarmen bliver sløv, hvilket er med til at give forstoppelse. Gode toiletvaner gør derfor en forskel.

– Jeg er ikke utilbøjelig til at tro, at dårlige toiletvaner påvirker, om man eksempelvis får en irriteret tarm som voksen, fordi jeg oplever mange piger med disse symptomer, som fortæller om dårlige toiletvaner som barn, siger Jørgen Andersen.

Skoletoiletterne er ikke de eneste, han hiver frem i lyset.

– Prøv at tænke på indkøbscentre og lufthavne. Her er toiletforholdene heller ikke altid lige hygiejniske, og heller ikke altid til at få øje på. De ligger ofte langt væk nede i kælderen, og det er ikke nødvendigvis godt skiltet, hvordan man finder dem, siger han.

At prutter ydermere lugter, larmer og er pinlige er derudover heller ikke en ukendt årsag til, at både børn, unge og voksne undlader at gå på toilettet på offentlige steder, eller når de er på besøg hos andre. Det er uheldigt, at toiletbesøg på den måde bliver et tabu.

– Det har en betydning i forhold til forstoppelse, om vi kommer på toilettet, når vi skal, men også, at vi i skolen og alle mulige andre steder, kan sidde i fred og har tid til det. Derudover har det naturligvis en stor betydning, at vi spiser regelmæssigt og varieret samt, at vi får rigeligt med væske og dyrker motion, slutter Jørgen Andersen.