Irritabel tarm – Sådan lever du med det

Forstoppelse, smerter, diarré og prutter. Der er ikke mange charmerende ting at berette om en irritabel tarm. ”Lær at leve med det” har behandlingen været, uden man kunne få nogle redskaber til det. Men nu er der udviklet en konkret diæt for de ramte.

Mette Stilling Mogensen er 36 år. Hun kan slet ikke huske, hvornår hun fik problemer med sin mave. Det virker som om, hun altid har haft ondt i maven. Særligt slemt blev det, da hun var i begyndelsen af 20’erne, og det var også der, hun begyndte at gå til læge, for at finde du af, hvad der var galt. Ret hurtigt fik hun stillet diagnosen ”Irritabel tarm”. ”Lær at leve med det”, var beskeden, for der fandtes ingen behandling.

Irritabel tarm er ufarligt, men det er ubehageligt at leve med. Man kan ikke se tilstanden på skanninger eller måle den i blodet, men man ved, at den hænger sammen med, at de muskler, som fører mad gennem tarmen er på overarbejde, så maden ikke kommer videre i rette tempo. Det betyder, at maden i stedet nedbrydes af bakterier i tyktarmen. Bakterierne danner i den forbindelse forskellige gasser for eksempel brint, metan og kuldixid. Det er den øgede luftudvikling, der gør maven oppustet. Det sker mere eller mindre for alle, men ved mennesker med irritabel tarm sker det altså så meget, at det bliver et smertefuldt og ubehageligt problem. I løbet af en almindelig dag kan livvidden øges med ti centimeter eller mere, toiletbesøg er præget af enten forstoppelse eller diarré og det er ikke usædvanligt, at man bliver nødt til at ”slippe en vind”.

Fik nyt perspektiv

Sidste efterår gik Mette Stilling Mogensen igen til læge med sin mave. 

– Jeg ville være sikker på, at der ikke var andet galt. At det ikke var gluten-allergi eller noget andet, der var galt, fortæller hun.

Det er en meget fornuftig tanke, for symptomerne minder nemlig om symptomerne fra både glutenallergi, mælkeintolerance og flere andre tarmsygdomme. Mette havde dog ikke andre sygdomme, så diagnosen lød fortsat på irritabel tarm og behandlingen var stadig ”lær at leve med det”. Hun blev henvist til analfysiologisk klinik, som ville lære hende at skylle sin tarm, så hun kunne komme af med sin forstoppelse. Det skulle hun gøre hver dag resten af sit liv.

Den lokale akupunktør fik Mette på briksen, og hun kunne hjælpe Mette med mavesmerterne, men hun fik også Mette til at se på sin krop på en anden måde. I stedet for at se på maven som en isoleret del, så så akupunktøren mavens tilstand som en del af hele kroppen, Mettes kost og liv i det hele taget. Hun foreslog Mette at udelukke mælk og brød i en periode. Det både hjalp og ændrede Mettes perspektiv på sin tilstand. Der var måske andre måder at leve med sin irritable tarm end at skylle tarmen?

Australsk forskning finder vej til Danmark

I Aarhus var en anden Mette også stødt på problemet med irriteret tarm. Det var Mette Borre, der er klinisk diætist ved Aarhus Universitetshospital og også driver egen klinik. Men i modsætning til Mette Stilling Mogensen var hun også stødt på en løsning. I Australien havde en række forskere nemlig fundet ud af, at man kan afhjælpe generne ved en irriteret tarm med den rette kost. Efter et kursus i London om emnet satte hun sig for – sammen med en række andre diætister – at skrive en bog om diæten, der havde meget overbevisende resultater i hjemlandet. Det var fagligt set et rigtig spændende emne, for nu fik hun for første gang nogle konkrete redskaber, som hun kunne give klienter med irritabel tarm, når de skulle lære at leve med det.   

Forskningen viste, at det er kulhydratholdige fødevarer og visse sukkerstoffer, som giver problemer. Kuren går ganske enkelt ud på at udelade en lang række fødevarer i fire-otte uger, hvorefter man kan forsøge sig med at begynde at spise nogle af dem igen. Diæten hjælper 70 procent af patienter med irritabel tarm, særligt de med oppustethed, luftudvikling og tynde afføringer.

– Det er en udelukkelseskur, og så skal man altid være opmærksom på, at man får sammensat sin kost rigtig, da den ellers kan blive ensidig og medføre andre problemer, fortæller Mette Borre, som sammen med en række andre diætister har sammensat et kostprogram, som sikrer den rette sammensætning af kosten.

Frihed til at vælge sine mavepiner

Mette Stilling Mogensen har fulgt Low FODMAP diet i fem uger, da vi taler med hende, og hun er ovenud begejstret.

– Jeg vidste slet ikke, at jeg kunne få det så godt. Det er virkeligt et helt nyt liv, jeg har fået.

Man får det bedste resultat, hvis man begynder med at følge kuren slavisk, men skal man til selskab, hvor man ikke har lyst til at spise efter anvisningerne, sker der ikke noget ved det. Man får formentligt ondt i maven og de sædvanlige symptomer igen, men situationen er ikke forværret, så dagen efter kan man fortsætte, hvor man slap.

– Mange af mine klienter synes, de får en frihed alligevel. Fordi de ved at mavepinen kommer, og hvordan de får den til at gå væk igen. De kan forberede sig mentalt på det – eller tage en madpakke med, hvis de ikke gider at have problemerne den dag, fortæller Mette Borre.

Kan spise mere efter kuren    

Mange af klienterne kan godt tåle flere af de fødevarer, som udelukkes på Low FODMAP diet, men det er forskelligt fra person til person, så ideen er, at udelukke dem alle fra begyndelsen og så indføre en ad gangen, til man har fundet ud af, hvad der giver problemer.

– Vi har ingen konkret forskning omkring, hvordan man indfører de enkelte fødevarer, så vores anbefalinger bygger her på den viden, vi har fra kurset i London, samt hvad man gør i Australien. Men vi anbefaler, at man forsøger at indføre flere fødevarer, så det bliver nemmere at spise varieret og mindre begrænsende at leve med en irritabel tarm, fortæller Mette Borre.

– Vi håber også, at der er nogle, der kan komme til at leve helt uden symptomer efter at have fulgt kuren. Hypotesen er, at tarmen måske vil være mindre irriteret efter at være blevet skånet i en periode, og derfor ikke vil reagere næste gang de problematiske fødevarer bliver spist, men der mangler stadig forskning på dette område.