Mens et barn bliver skabt i sin mors mave, er det afhængigt af de rette byggeklodser i form af næringsstoffer, for at blive så sundt som muligt. Forskning tyder på, at også forhold som allergi kan blive grundlagt eller forebygget i fostertilstanden.
Det kan betale sig for kommende mødre at investere i den næring, de indtager under graviditeten. En håndfuld kapsler om dagen under den sidste del af graviditeten med såkaldte frie fedtsyrer fra fisk reducerede nemlig allergiforekomsten hos børnene senere. Det var resultatet af et svensk forskningsforsøg, hvor i alt 45 gravide deltog.
Helt præcist fra uge 25 til den tredje eller fjerde måned efter fødslen fik halvdelen af kvinderne kapsler med fiskeolie med frie fedtsyrer, mens den anden halvdel fik placebokapsler med sojaolie.
Efterfølgende udviklede placebogruppens børn fødevareallergi i 15 pct. af tilfældene, mens 24 pct. fik eksem. I fiskeoliegruppen var disse tal helt nede på 2 pct. og 8 pct.
Forskerne mente, at den antiinflammatoriske effekt, som fiskeolien har, kan være central i forebyggelsen af allergi, der jo er en overreaktion fra immunforsvarets side på ellers harmløse stoffer i omgivelserne eller maden.
Tyske forskere har også lavet forsøg på omega 3-fedtsyrer og effekten på voksne med allergi overfor husstøvmider, der peger på en positiv gevinst ved fiskeolierne.
Her deltog 23 allergiske mænd og kvinder som i fem uger fik omega 3-fedtsyrer eller snydepiller. Efter tre uger blev alle forsøgsdeltagere udsat for lave allergen-doser i de resterende to uger for at se, hvordan de reagerede. Forskerne udførte herefter en række tests, blandt andet lungefunktion, for at se, hvordan testpersonerne klarede sig.
Forsøgspersonerne på omega 3 havde her markant færre tegn på inflammation i bronkierne end dem, der havde anvendt placebo. Undersøgelsen, som er offentliggjort i et internationalt tidsskrift, understreger vigtigheden af omega 3-fedtsyrer som led i forebyggelsen af allergiske reaktioner.
Kilder: Acta Paediatr. 2009 Sep;98(9):1461-7, Int Arch Allergy Immunol. 2009;148(4):321-9.
Når fisk er friskfanget er omega-3 fedtsyrerne i deres såkaldte ”triglycerid-form”. Når kroppen skal optage og udnytte triglycerider, skal den først spalte dem – eller gøre dem ”frie”. Det foregår ved hjælp af fordøjelses-enzymet lipase. Der vil altid være en vis mængde triglycerider, som ikke bliver omdannet i kroppen, og som i realiteten går til spilde.
Ved at spalte fedtsyrerne på forhånd, kan man i kosttilskud hjælpe kroppen med dette arbejde og sikre, at mest muligt af fiskeolien optages i kroppen. Herhjemme fås de frie fedtsyrer indtil videre kun i præparatet Bio-Marin Plus.