– Det er en global epidemi. Problemet bliver formentlig større i takt med, at verdens befolkning vokser, og vores daglige stressniveau stiger, siger Shellie A. Boudreau, der er smerteforsker på Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP) og SMI ved Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Han forsker i de grundlæggede mekanismer, som får os til at føle smerte og forudser, at der fremover vil komme ændringer i den måde, vi håndterer smerter på.
En af de store udfordringer ved smertebehandling er forbruget af vanedannende stoffer. I Danmark alene får omkring 168.000 mennesker morfinholdige lægemidler for at holde deres kroniske smerter i skak.
Men mens morfin kan lindre akutte smerter, har stoffet ikke en god effekt, når smerterne er kroniske. Desuden er det ikke hensigtsmæssigt at tage lægemidler med morfin i årevis, for man bliver afhængig, og stoffet har en række uheldige bivirkninger.
Overalt i verden arbejder forskere derfor på at udvikle smertebehandlinger, som ikke inkluderer kemiske lægemidler.
For eksempel i Baltimore i USA, hvor smerteforskere arbejder med meditation og psykologisk terapi.
– Vi bruger ikke-medicinske interventioner. I øjeblikket er vi i gang med et stort klinisk forsøg, hvor vi tester mindfulness mod migræne, siger David Seminowicz, der er forskningsleder på Seminowicz Pain Imaging Laboratory ved Maryland University, Baltimore, i USA.
Han og kolleger har tidligere fået gode resultater i store kliniske forsøg, hvor de har givet smertepatienter kognitiv terapi, som er en psykologisk behandlingsmetode, hvor patienterne får hjælp til at ændre deres tankemønstre.
Formentlig kommer der ikke en endelig kur mod kronisk smerter. Mere sandsynligt er, at forskellige mennesker har gavn af forskellige kombinationer af behandlinger. Forskerne arbejder hårdt på at finde ud af, hvilken type smertepatienter der har gavn af hvilke behandlinger.
I praksis bruger smerteklinikker i Danmark allerede ikke-medicinske metoder til at behandle patienter med kroniske smerter, fortæller Gitte Handberg, der er leder af smerteklinikken Smertecenter Syd ved Svendborg Sygehus og forsker på Syddansk Universitet.
– Jeg er fuldstændig enig i, at ikke-medicinske metoder er vejen frem. For nogle kan medicin være en mulighed, men som regel kun på kort sigt. Patienter med kroniske smerter får det ofte væsentligt bedre, når de bliver trappet ud af deres smertemedicin. I de fleste tilfælde bliver smerten ikke værre, selvom de holder op med at tage medicin, siger Gitte Handberg.
Men forbruget af smertestillende morfin eskalerer, og forskere knokler for at finde bedre smertelindrende metoder. Motion virker for nogle.
– Forbruget af lægemidler med morfika har længe været eksplosivt stigende blandt kroniske smertepatienter, siger Per Sjøgren, overlæge og professor i smertelindring på Rigshospitalet og Københavns Universitet.
Morfika (morfin) har alvorlige bivirkninger. De er meget afhængighedsskabende, man får koncentrationsproblemer, bliver apatisk, sløv, får søvnproblemer og kan have svært ved at huske.
Samtidig får smertepatienter ikke ret meget ud af morfin. De får kun lidt smertelindring, deres livskvalitet bliver ikke bedre, og de bliver ikke bedre til at klare hverdagen. Tværtimod.
I stedet kan motion måske hjælpe. Der forskes intensivt i, hvordan kroniske smertepatienter kan få det bedre af at motionere. Forskning har nemlig vist, at fysisk aktivitet kan have en smertelindrende effekt.
– Vi ved, at patienter med kroniske smerter kan få en positiv effekt af træning, og at motion spiller en afgørende rolle både for patienternes fysiske tilstand og psykiske velbefindende, siger Lars Arendt-Nielsen, professor på Aalborg Universitet.
Han siger, at motion ofte er bedre end smertelindrende medicin, og der er oven i købet ingen bivirkninger.
Kilder: Videnskab.dk, Jyllands-Posten.dk og Trygfonden.