Forskning: Bitre grøntsager er ren medicin

Vores grøntsager er i årtier blevet forædlet mod at være sødere, nemme at dyrke og med et stort udbytte. Men det har været på bekostning af mange af de gode stoffer, bitre grøntsager ellers kunne berige os med. Stoffer, der kan gavne f.eks. type 2 diabetes-patienter.

Når vi fylder indkøbskurven med gulerødder, grønkål og knoldselleri er det i bedste overbevisning om, at det er nok til at fodre vores krop med de næringsstoffer, den har behov for. Og grøntsager er sunde, men faktisk ikke helt så sunde, som de tidligere har været. Gennem det seneste århundrede er de blevet fremavlet til at give stort udbytte uden for meget besvær, og i den process er mange af de gode næringsstoffer og mineraler forsvundet.

Hvad det helt præcist har betydet for vores sundhed, kom forskere ved Aarhus Universitetshospital og Syddansk Universitet lidt nærmere, da de lavede en undersøgelse, hvor fortidens planter blev inddraget.

Projektet hedder MaxVeg og går ud på at undersøge de grøntsager, der har et større indhold af bitterstofferne sekundære metabolitter, som planten selv producerer. De bruges af planterne som forsvarsmekanisme mod ubudne gæster som insekter eller svampe. Stofferne findes i kålplanter og rodfrugter, hvor de tilføjer en bitter smag. De ældre sorter af grøntsager har et langt større indhold af bitterstofferne end dem, vi finder i supermarkedet i dag.

Forskerne var ikke så interesseret i smagen, men mere virkningen af grøntsagerne og bitterstofferne, så her valgte de at undersøge type 2 diabetes-patienter, når de blev udsat for grøntsager fremavlet med hjælp fra Nordisk Genbank. Her bliver frø af alverdens sorter opbevaret, så planterne kan fremavles igen. Det er især de gamle nordiske sorter, der har et højt indhold af sekundære metabolitter.

100 type 2-diabetikere blev i undersøgelsen delt op i tre grupper. Den ene gruppe skulle spise 500 gram bitterstærke grøntsager om dagen fra de specielt fremavlede planter. Den anden gruppe skulle spise samme mængde og samme slags grøntsager, men af de sorter vi finder i supermarkedet. Den tredje gruppe var en kontrolgruppe. De skulle spise samme mængde grøntsager som den gennemsnitlige dansker – omkring 100-120 gram. Dermed blev de brugt som et pejlemål for at se, hvordan de andre flyttede sig i forhold til dem.

Forskerne ikke kunne se, hvem der var i hvilken gruppe, før målingerne sluttede i 2014 – altså en såkaldt blindtest. Men resultatet var en øjenåbner for forskerne.

Der var et betydeligt fald i det faste blodsukker hos den gruppe, der fik de bitre grøntsager, ligesom deres følsomhed overfor insulin blev øget betydeligt. Kroppen producerer selv insulin og med en øget følsomhed virker den bedre i organismen.

Også den gruppe, der fik 500 gram af de moderne grøntsager, oplevede en forbedring, men effekten var langt fra lige så stor. Kontrolgruppen lå stabilt, altså ingen ændring.

Efter tre måneder med bitre grøntsager var første gruppes faste blodsukker faldet så langt, at de kunne betegnes som raske. Der var også mange, der oplevede et markant fald i kolesteroltallet samt blodtrykket. Mange kunne efterfølgende skære ned på deres diabetes- og blodtryksmedicin, og nogle er helt sluppet for at tage piller fremover.

Bitterstoffer er plantens forsvar

Sekundære metabolitter er plantens forsvarsmekanismer. Der er findes forskellige typer af dem, som antioxidanter, der beskytter plantens andre stoffer og forbygger mod sygdom.

Hvis planten bliver angrebet af insekter, udskiller de sekundære metabolitter kemiske kampstoffer, der beskytter den.

Der er mange faktorer, der kan påvirke mængden af de sekundære metabolitter. Sorten, gødningsforhold, afstand og årstid/vejrforhold.

Frø fra Nordisk Genbank

Nordisk genbank er en fælles institution for de nordiske lande, der blev dannet i 1979. 350 forskellige frø fra gamle nordiske have- og landbrugsplanter, der er gået i glemmebogen og ikke længere er til at opdrive, findes fortsat i genbanken.

Både i Alnarp ved Malmø og på et sikkerhedslager ved Svalbard i Norge ligger de ca. 30.000 prøver i lufttætte aluminiumsposer.

Repræsentanter fra hele Norden deles om ansvaret for at vedligeholde indholdet i genbanken.

Fra frølageret kan forskere få lov til at bruge nogle af frøene til projekter, der er med til at udnytte eller forædle afgrøderne.

På Nordisk Genbanks hjemmeside, kan man få adgang til genmaterialesamlingens database. Her er det muligt at søge detaljeret information om alle sorterne.

Herhjemme er der gang i forskellige projekter, hvor producenter vil forsøge at fremavle nogle af de gamle sorter igen.

Naturli alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om diabetes, grøntsager og blodsukker.