Forstadier til type 2 diabetes overses

Cirka 300.000 danskere går uvidende rundt med forstadier til type 2 diabetes. Udfordringen er at opdage tilstanden tidligt, da en målrettet indsats i en del tilfælde kan forhindre sygdommen i at udvikle sig, siger Kristine Færch, der forsker i blandt andet forebyggelse af type 2 diabetes.

260.000 danskere lider af type 2 diabetes. Det gør sygdommen til én af de største livsstilssygdomme herhjemme. Og tallet risikerer at stige i fremtiden, for ud over at mange lever med type 2 diabetes, mener eksperterne baseret på store befolkningsundersøgelser, at der herhjemme går omkring 300.000 mennesker rundt med forstadier til sygdommen – det, der også betegnes som prædiabetes.

Det lumske ved prædiabetes er, at man oftest ikke mærker nogen symptomer. Det betyder, at de færreste når at opdage det, inden det i værste fald har udviklet sig til decideret type 2 diabetes. Det fortæller Kristine Færch, der er professor ved Københavns Universitet og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen.

– De første symptomer vil man eventuelt først mærke, når man er lige på grænsen til at have en egentlig type 2 diabetes. Og ikke engang her er det sikkert, at man opdager det. Mange med type 2 diabetes går uvidende rundt med sygdommen, siger hun og oplyser, at de første symptomer på type 2 diabetes typisk er øget tørst, hyppig vandladning og træthed.

De fleste, der finder ud af, at de har øget risiko for at udvikle type 2 diabetes, opdager det ofte tilfældigt ved, at de i anden sammenhæng på sygehuset eller hos deres praktiserende læge får taget en blodprøve. Og det er ærgerligt. For opdager man prædiabetes i tide, kan der ofte sættes ind med en forebyggende indsats.

–  Det er ikke sådan, at alle, der får prædiabetes, udvikler type 2 diabetes. Men det er et højrisikosstadie, hvor der er grund til at være opmærksom. Har man samtidig andre risikofaktorer såsom type 2 diabetes i familien eller svær overvægt, skal man være ekstra opmærksom.

“Bliver prædiabetes opdaget i tide, er der god mulighed for at sætte ind med forskellige livsstilsændringer, der kan forhindre udviklingen af type 2 diabetes – motion og ændrede kostvaner eksempelvis.”

Mad inden klokken 18

Selvom der findes en række onlineskemaer, der fokuserer på risikofaktorer for type 2 diabetes, er det stadig svært at finde de personer, der går uvidende rundt med prædiabetes eller type 2 diabetes, da dette kræver måling af langtidsblodsukkeret. Der mangler også viden om, hvordan man bedst forebygger type 2 diabetes hos personer, der har prædiabetes målt ved forhøjet langtidsblodsukker.

Kristine Færch har sammen med kollegaer netop afsluttet et klinisk studie, PRE-D Trial, hvor de har undersøgt, hvordan man med diabetesmedicin eller såkaldt intervaltræning kan forbedre et let forhøjet langtidsblodsukker. Resultater fra studiet, som netop er publiceret, viser, at både fysisk træning og medicin ser ud til at kunne forbedre blodsukkeret.

Kristine Færch står tillige i spidsen for endnu et klinisk studie, hvor det undersøges, hvad en tidsbegrænset spiseperiode kan gøre for personer med prædiabetes.

–  I stedet for at have fokus på, hvilken mad og hvor meget man spiser, prøver vi nu at fokusere på, at man må spise, hvad man vil, men til gengæld kun i et bestemt tidsrum i løbet af dagen. Vores forsøgspersoner skal udelukkende spise i et 10-timers vindue, fra for eksempel klokken otte om morgenen til klokken 18 om aftenen, alt efter hvordan det passer med deres øvrige daglige aktiviteter. Fra tidligere studier kan vi se, at denne type livsstilsomlægning faktisk betyder, at mange spiser mindre, end de gjorde før. Det tyder også på, at personer, der følger dette princip ofte sover bedre og i det hele taget får en mere regelmæssig livsstil – også hen over weekenden, hvor de fleste ellers har tendens til at spise og sove anderledes end i hverdagene. Døgnrytmen er vigtig for stofskiftet og spiller således en væsentlig rolle i udviklingen af metaboliske sygdomme, herunder type 2 diabetes, forklarer hun.

Læs også: Medicin, mad og målinger stresser folk med diabetes

Kristine Færch er spændt på om studiet i sidste ende vil bekræfte tesen om, at personer med prædiabetes og overvægt kan tabe sig og forbedre deres blodsukker og andre sundhedsparametre blot ved at begrænse spisning til et bestemt tidsrum hver dag.

– Jeg tror, at det for mange vil føles nemmere at holde sig til at spise inden for et bestemt tidsrum, end det er hele tiden at have fokus på, hvad man henholdsvis må og ikke må spise. Og så kan det føre flere gode ting med sig. For hvis man ikke må snacke efter klokken 18, er det ikke sikkert, at man gider at hænge ud til en serie i sofaen hele aftenen. Så går man måske i stedet en tur eller går tidligt i seng, siger hun og efterlyser i samme ombæring flere forsøgspersoner til studiet.

– Hvis man er mellem 30 og 70, vejer lidt for meget, og har tendens til at spise søde sager om aftenen, så kan det være, at man kan deltage i vores studie, og så vil vi meget gerne høre fra folk, siger Kristine Færch og understreger at interesserede kan sende en mail til sdc-fp-reset@regionh.dk for at få tilsendt information om projektet.

Alvorlige følgesygdomme

Kristine Færch understreger, at der er al mulig grund til at tage prædiabetes alvorligt. Prædiabetes er en forløber for type 2 diabetes, som er en sygdom, der kan få alvorlige indvirkninger på ens hverdag og livskvalitet.
– Med type 2 diabetes følger en forhøjet risiko for senkomplikationer, som i værste fald kan føre til blindhed, nyresvigt og amputationer. Derfor kan det godt betale sig at få målt sit blodsukker, hvis man har en begrundet mistanke om, at man har prædiabetes eller type 2 diabetes, opfordrer hun.