Fremtidens medicinske behandling tager afsæt i dine gener

Et grundigt kig på din arvemasse kan blive et afgørende pejlemærke for den behandling, som du vil modtage i fremtiden. Genetiske analyser gør det muligt at skræddersy den medicinske behandling, der passer til lige præcis dig. Sundhedsvæsenet har for længst budt den fagre nye verden velkommen: Både, når det handler om den personlige medicin, og når behandlingen består af biologisk medicin, som især gigtpatienter har stor gavn af.

Morgenen efter den første behandling med biologisk medicin var skelsættende for 52-årige Karin Nørgaard. For første gang i mange måneder kunne hun gå ned ad trappen i hjemmet i Virum med almindelige skridt og uden smerter.

Den morgen i august var et uventet højdepunkt efter næsten to år med konstante smerter og en leddegigt, der nådesløst erobrede flere og flere af kroppens led; først skuldrene, så nakken. Siden fulgte hænderne og fødderne. Og til sidst kunne Karin Nørgaard hverken give hånden til goddag, selv tage jakke på eller gå uden voldsomme smerter.

I halvandet år blev Karin Nørgaard behandlet med gængs gigtmedicin i pilleform, men medicinen kunne ikke for alvor dæmme op for smerterne og de hævede led, der gjorde hverdagen svær og hver eneste bevægelse til en udfordring.

Tilbage i 2009, mens smerterne i leddene tager til måned for måned, er Karin Nørgaard begyndt på sit nye arbejde som neuropsykolog på Rigshospitalet Glostrup, og den nye arbejdsplads bliver hendes redning. Både i forhold til at få stillet den rigtige diagnose og til at få den rette behandling. En af hendes kolleger, en sygeplejerske, afkoder de mange tegn på leddegigt og sørger for, at Karin Nørgaard bliver sendt videre og får taget de nødvendige blodprøver.

Hun bliver tilknyttet reumatologisk afdeling på Rigshospitalet Glostrup, her bliver hun grundigt udredt og sat i behandling. Men selvom Karin Nørgaard i første omgang responderer fint på den traditionelle medicin, så sniger symptomerne og smerterne sig ind på hende igen.

– Tidligere sad mine smerter primært i skuldrene og nakken. Nu får jeg også ondt i hænderne og oplever stærke smerter i fødderne. En fodknogle buler voldsomt op, og hvert skridt føles som at gå på syle. Jeg skulle beslutte – skridt for skridt – hvor jeg ville træde ned på foden, og hvor jeg ville forsøge at lægge vægten. Det var meget smertefuldt og udmattende, siger Karin Nørgaard.

Medicinen virker!

Karin Nørgaard begynder at isolere sig på sit kontor og spiser sjældent frokost med sine kolleger. Udelukkende fordi det er for smertefuldt for hende at tage gåturen til kantinen. Den traditionelle medicin kan ikke holde leddegigten i ave, og hendes røntgenbilleder viser begyndende erosion af en knogle i forfoden. Selvom hun får injektioner til at tage smerterne, så accelerer symptomerne med en fart, der får reumatologerne på afdelingen til at indstille Karin Nørgaard til behandling med biologisk medicin.

Og den augustmorgen efter den første infusion med biologisk medicin står prentet i Karin Nørgaards hukommelse.

– Min søn er på vej i skole og kalder på mig for at sige farvel. Jeg går ned ad trapperne for at komme hen til ham. Og først et stykke nede går det op for mig, at jeg kan tage helt almindelige skridt, at min krop bevæger sig naturligt og uden smerter. Det er fuldstændig mirakuløst. Og da jeg når ned til ham, så kommer tårerne. Jeg er så lettet og så taknemmelig. Jeg føler mig som katten, der har ni liv – jeg har fået foræret mit liv nummer to.

Biologisk medicin er blevet betegnet som en revolution inden for især behandlingen af gigtpatienter. For de fleste er bivirkningerne langt færre end ved den gængse gigtmedicin, og behandlingen markant mere effektiv.

Biologisk medicin er betegnelsen for en gruppe gensplejsede lægemidler, som er fremstillet på baggrund af levende celler, der ved hjælp af gensplejsning og moderne bioteknologi er blevet til et proteinstof. Dette proteinstof er skræddersyet til at påvirke helt bestemte processer i immunsystemet.

I forbindelse med behandlingen af gigtpatienter bekæmper den biologiske medicin en række signalstoffer, som er løbet løbsk i kroppen, og sørger for at genoprette balancen i immunsystemet.
Men den biologiske medicin er en udgiftstung behandling, primært fordi produktionen af medicinen er meget kompliceret. Og den biologiske medicin tages normalt først i brug, når der er konstateret begyndende erosioner i knoglerne.

For Karin Nørgaard består behandlingen i dag af både traditionel og biologisk medicin. Den gængse medicin i pilleform tager hun én gang om ugen, mens hun hver ottende uge får den biologiske medicin som en infusion via et drop i hånden. Uden infusionen vender symptomerne straks tilbage.

Den biologiske medicin har været noget nær et mirakel for både Karin Nørgaard og mange andre gigtpatienter. Det anslås, at omkring to tredjedele af patienterne har gavn af behandlingen.
Hvor venter så den næste revolution i den medicinske behandling af en lang række andre patientgrupper? Svaret er: Den er allerede godt på vej.

Meget tyder på, at fremtidens medicinske behandling i stadigt stigende grad vil være målrettet den enkelte patient. Behandlingen tager afsæt i analyser af patientens DNA og bliver skræddersyet, så den passer præcist til netop denne patient med disse gener. En ny kortlægning fra Danske Regioner viser, at den personlige medicin er på vej til flere og flere patienter. Tre ud af fire lægelige specialer undersøger i dag patienters genetiske sammensætning, viser tallene fra Danske Regioner.

Det betyder, at 29 af de 38 lægefaglige specialer i dag benytter sig af genetiske analyser i det daglige arbejde. Eksperter vurderer, at især gigt-, kræft- og psykiatri-patienter vil kunne få gavn af at få kortlagt deres gener, så den genetiske viden kan bruges til at sikre en målrettet behandling. På kræftområdet har patienter med leukæmi eller med cancer i bryster, tarme, æggestokke eller modermærker allerede i dag gavn af genetiske analyser, og i dag får alle kvinder med kræft i æggestokkene lavet en genetisk analyse. Målet er at sikre en effektiv behandling helt fra begyndelsen af et sygdomsforløb.

Fra slowmotion til aktivitet

Med de nye behandlingsmuligheder følger en række etiske og faglige udfordringer, som både sundhedssystemet og de politiske aktører skal forholde sig til.

Og mens fremtidens medicinske behandlingsmuligheder tager fart, så glæder Karin Nørgaard sig over sine nye livsmuligheder:

– Fra et liv i slowmotion, hvor smerterne stod i kø, så lever jeg i dag et aktivt liv med indhold. I sommer var jeg hjælperytter på Gigtforeningens cykelhold, hvor vi samlede ind til at købe elcykler til børn og unge med gigt. Og jeg blev kåret som ”Årets Rytter.” Jeg vil så gerne give noget tilbage.

– Og mindst ligeså væsentligt for både mig og samfundet, så har jeg kunnet fortsætte mit arbejdsliv og har ikke haft en eneste sygedag på grund af min leddegigt, siden jeg begyndte behandlingen med biologisk medicin, siger Karin Nørgaard.

Kilde: Danske Regioner, Fagbladet Sygeplejersken.

National strategi

Den netop afgåede formand for Danske Regioner, Bent Hansen, lagde i en tale på Danske Regioners generalforsamling i april 2015 op til, at 100.000 danskere i løbet af fem år skal have deres gener kortlagt med det formål at kunne skræddersy medicin til behandlingen af en lang række alvorlige sygdomme. Regeringen og Danske Regioner har i december 2016 udarbejdet og offentliggjort en national strategi for ”Personlig Medicin”. Der er afsat 100 mio. kr. på finansloven for 2017 til opstartsfasen.

Flere får biologisk medicin

Antallet af patienter i behandling med biologisk medicin er steget støt, siden behandlingen blev introduceret i Danmark omkring årtusindeskiftet. De biologiske gigtpræparater koster mellem 90.000-130.000 kr. om året pr. patient.

Når anden behandling ikke virker

Biologiske lægemidler bruges i behandlingen af flere sygdomme, når anden behandling ikke har vist sig effektiv. Både leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt kan behandles med biologisk medicin.
De fleste tåler behandlingen uden væsentlige bivirkninger.
Kræftpatienter og gravide må ikke behandles med biologisk medicin.