Gennembrud i behandlingen af kroniske smerter på vej

Kroniske og vedvarende smerter plager hver 5. dansker og er den hyppigste årsag til, at folk opsøger deres læge. Nu skal et nyt stort danskledet forskningsprojekt vise vejen til en bedre og mere effektiv behandling.

Hvad er årsagen til, at nogle mennesker føler større fysisk smerte end andre? Kan eksperterne forudsige, hvem der er mest udsat for at udvikle kroniske smerter? Det skal et nyt forskningsprojekt i løbet af de kommende seks år finde ud af.

Kroniske smerter opstår typisk i lænden, nakken eller ryggen, og er ofte inva­liderende for de ramte. De kan desuden føre til langtidssygemeldinger, som koster samfundet dyrt.

Forskningsprojektet er ledet af professor Thomas Graven-Nielsen, leder af Center for Neuroplasticitet and Pain (CNAP), Aalborg Universitet. Han har forsket i kroniske smerter i mere end 25 år, og selvom der er sket fremskridt i forståelsen af kroniske smerter i løbet af årene, så er der stadig en del, som eksperterne mangler at blive kloge på.

– Som det ser ud nu, så er smerte­behandlingen ikke tilstrækkelig. Der er ­faktisk ikke udviklet ny medicin eller nye ­behandlingsformer i flere år. Der
skal ny viden til, fastslår Thomas Graven-­Nielsen.

Hvem er i risiko?

I det nye forskningsprojekt, som er støttet af Lundbeckfonden, skal Thomas Graven-­Nielsen og hans kolleger finde ud af, hvem der er i risiko for at udvikle kroniske smerter.

– Når vi er i stand til bedre at kunne indkredse de mennesker, så kan vi tilbyde en langt mere målrettet og tidlig behandling, siger Thomas Graven-Nielsen.

Vores kroppe og nervesystem bliver konstant bombarderet. Vores smerteopfattelse sker i et tæt samarbejde mellem vores hjerne, nervesystem og krop. Det samarbejde kan forstyrres af et overfølsomt, måske skrøbeligt nervesystem, som udløser en opfattelse af smerte selv ved mindre påvirkning. En ond cirkel, som ifølge Thomas Graven-Nielsen betyder, at der med tiden skal mindre og mindre til for at udløse smerter hos den enkelte.

– Udbredte og vedvarende smerter, der rammer 20 pct. af os, påvirker nervesystemet, så der skal mindre til for at udløse smerter – vi skal finde frem til, hvordan vi kan bryde den onde cirkel og også forebygge, at den opstår, siger ­Thomas Graven-Nielsen.

Bedre forståelse af smertehæmmer-­mekanismen

Hvorfor det forholder sig sådan, at nogle ­føler smerte ved en mindre påvirkning, har Thomas Graven-Nielsen og forskere igennem otte år undersøgt på smertegrundforskningscentret på Aalborg Universitet. Og den forskning danner trædestenene til det nye forskningsprojekt, som skal få forskerne til at forstå detaljerne bedre.

For hvad er grunden til, at en person med slidgigt i knæet har ondt andre steder i kroppen, når knæet er blevet behandlet? Eller hvorfor har folk med periodiske lænde­smerter også nedsat smerteregulering, når de ikke har smerter i lænden?

– Vi skal se på, hvordan nervesystemet adapterer til en tilstand med smerter. Hvornår beskytter nervesystemet mod smerte, og hvornår er det mere fastlåst, forklarer Thomas Graven-Nielsen og tilføjer:

– Vi skal i dybden med at kunne forstå, hvordan hjernen kan fastholde smerter med kun lidt eller måske ingen information om smerter fra den kropsdel, hvor smerten ­begyndte. Vi skal forstå smertehæmmer-­mekanismen langt bedre, siger han.

Stimulation af hjernen

Ifølge Thomas Graven-Nielsen er det hypotesen, at den nye forskning kommer til at pege på helt nye og effektive behandlinger af vedvarede smerter.

En af de mest indlysende på nuværende tidspunkt er stimulering af hjernen – ikke at forveksle med elektrochok
ved alvorlig psykisk sygdom, understreger Tomas Graven-Nielsen.

– Vi vil forsøge at ændre responserne, der ikke er hensigtsmæssige for kroppen, ved at stimulere hjernen, så den ændrer smertebearbejdningen. På den måde håber vi at kunne forbedre smertetilstanden hos ­patienten, forklarer Thomas Graven-­Nielsen, der ikke er i tvivl om, at stimulation af hjernen kan lære eksperterne ­noget meget væsentligt om samspillet mellem nervesystem, hjerne og opfattelsen af smerte.

– På den måde kan stimulation af hjernen og nye muligheder for på et tidligt tidspunkt at kunne spotte dem, der er i risiko for at udvikle kroniske smerter, være et kæmpestort skridt hen imod at hjælpe de 20 pct., som får kroniske smerter, fordi vi bliver bedre til at visitere dem til den rette behandling, understreger Thomas Graven-Nielsen.

Reaktionsmønstre

Han tilføjer, at et vigtigt element i den nye smerteforskning også bliver at gå i dybden med reaktionsmønstre hos folk med kroniske smerter.

– Der kan måske være en sammenhæng mellem at have et generelt begrænsende mentalt reaktionsmønster og så være sensitiv overfor at føle smerte. Vi skal kunne definere hvilke ­profiler, der er bedst til at adaptere til en smertefuld tilstand. For det er også en viden, som kan føre os langt i fremtidens smertebehandling, siger han
og peger på en mangel.

– Det store problem er, at vi ikke ­kender den enkeltes reaktionsmønstre, før de blev smertepatienter. Derfor er det ret interessant at dykke ned i patientgruppen med periodiske smerter, som jo netop også har en lav smertehæmmende karakter i ­perioden uden smerter, forklarer Thomas Graven-Nielsen.

______

Hvad er kroniske smerter?

Kroniske smerter er smerter, der har været til stede i mere end 3-6 måneder. Det er en sygdom, der påvirker den enkeltes liv både fysisk, socialt, psykisk og økonomisk.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

______

Fakta om det nye forskningsprojekt i kroniske smerter.

Forskningsprojektet har modtaget 40 millioner kroner fra Lundbeckfonden

Bevillingen skal over de ­næste 6 år (begynder i efteråret 2024) benyttes til at ­udvide forskerteamet på Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP) og til avanceret udstyr til for eksempel at måle signaler fra hjernen og stimulere hjernen

I undersøgelserne vil der indgå raske forsøgspersoner samt personer med kroniske smerter

Læs mere om Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP), etableret i 2015 af Danmarks Grundforsknings-
fond og Aalborg ­Universitet www.cnap.hst.aau.dk