Tandsygdomme – en risiko ved gigt

Hvis man mister evnen til at børste sine tænder helt rene på grund af gigtskader i hænder og fingre og samtidig er i behandling med præparater, der dæmper aktiviteten i immunforsvaret som f.eks. gigtmedicin, opstår der nemt betændelse i tandkødet og tandsygdomme.

Der findes mere end 200 forskellige gigtdiagnoser, som alle har det til fælles, at de viser sig ved ledsmerter, træthed og nedsat funktionsevne. De mest udbredte er rygsygdomme, urinsyregigt, leddegigt og slidgigt.

Patienter med leddegigt får ofte skader i hænder og fingre. Det er ledbrusken og nogle gange den underliggende knogle og ledkapsler, der ødelægges. Hvis sygdommen ikke bremses, fører det til, at hænder og fingre skades – ofte i en sådan grad, at det kan være svært ved at gribe og holde fast om tandbørsten.

De finmotoriske gnubbebevægelser, som skal til for at børste tænderne helt rene, kan ved gigt ofte ikke udføres som vanligt på grund af stive led og den manglende gribeevne. Det vil typisk være forbundet med smerter at bruge de angrebne hænder og fingre. Det betyder, at de små gnubbebevægelser, som kræves for at børste tænderne helt rene, ikke blive udført tilstrækkeligt. Dermed dannes grobund for plak.

Plak er bakteriebelægninger, som ses som en blød og let afskrabelig gul/hvid masse langs tandkødsranden. Tandkødsbetændelse kan opstå, hvis der sidder plak nær tandkødsranden. Betændelsen giver ømt og hævet tandkød. Hvis betændelsestilstanden får lov til at udvikle sig, vil den sprede sig til det omkringliggende væv og knoglen, som tænderne sidder fast i, og føre til parodontitis.

En hyppig bivirkning ved medicin er mundtørhed, og den forekommer hyppigt i forbindelse med gigtsygdomme.

Vi producerer normalt en halv til en hel liter spyt i døgnet. Spyttets funktion er blandt andet at fugte vores mund, så vi kan tale og synke. Spyttet neutraliserer også syrligheden i det, vi spiser og drikker og styrker vores evne til at smage. Spyttet hjælper samtidig også med at holde vores tænder rene ved nærmest at skylle tænderne fri for madrester. Uden spyt klistrer maden til tænderne. Det gør det svært at holde tænderne fri for madrester og belægninger af bakterier (plak). Dermed øges risikoen for huller i tænderne (caries) og tandkødsbetændelse (gingivitis).

Tandplejere er uddannet til at vejlede patienter, så betændelsestilstande i tænder og mund ikke opstår, og så tandsundheden kan bevares trods udfordringer. Er der opstået betændelse, kan tandplejeren behandle tilstanden, så den holdes nede og ikke udvikler sig. Det er altafgørende for et godt resultat at opsøge tandklinikken så tidligt som muligt i forløbet.