Vi sanser med øjet, men ser med hjernen. Og synsnerven, der sender sanseindtrykkene fra øjet til synscentret i hjernen, spiller selvsagt en afgørende rolle for vores evne til at se. Synsnerven består af et enormt antal nervetråde. Efterhånden som vi bliver ældre, mister vi nogle af nervetrådene. Kommer man under en hvis mængde nervetråde, får man grøn stær – det fører til blinde områder i synsfeltet og kikkertsyn.
Nethinden består af forskellige lag, bl.a. et nervetrådslag. Nervetrådslaget hænger sammen med synsnerven og er med til at sende synsindtrykkene videre til hjernen, hvor den egentlige billeddannelse sker. Der, hvor synsnerven sidder fast i nethinden (synsnervehovedet også kaldet papillen), har man med moderne scanningsudstyr målt tykkelsen af nervetrådslaget hos over 1.400 danske 12-årige børn.
Og man har påvist, at nethindens nervetrådslag er 5 pct. mindre hos børn af rygere end hos børn af ikke-rygere.
Selvom fødselsvægten generelt er lavere hos børn af rygende mødre, kan fødselsvægten alene ikke forklare forskellen. 5 pct. lyder måske ikke af meget, men det er en markant forskel, der gør, at børn af rygende mødre har en mere sårbar synsnerve senere i livet.
Grøn stær er én af de mest udbredte øjensygdomme. Det er en sygdom, der først giver symptomer, når den er meget fremskreden. Sygdommen kan bremses – men ikke kureres. Det betyder, at tabt syn ikke kan generhverves. I Danmark er der over 100.000, der er i behandling for grøn stær.
Vi kan dog glæde os over, at andelen af gravide, der ryger, i de senere år er faldet markant. Hvor det i 1999 var 1 ud af 5 gravide, der røg, var andelen i 2015 faldet til 1 ud af 14.
Læs mere om sammenhængen mellem rygning i graviditeten og grøn stær hos børnene i Øjenforeningens blad VÆRN OM SYNET, nr. 2/2017.
Læs mere om grøn stær på Øjenforeningens hjemmeside vos.dk.
Et godt forsvar mod udviklingen af grøn stær og blindhed i alderdommen er en stærk udviklet synsnerve fra barndommen. |