Grøn bølge skyller ind i kosmetik-branchen

Vi stiller større og større grønne og bæredygtige krav til kosmetik. Især er de unge med Greta Thunberg-bevægelsen som afsæt, blevet meget kritiske forbrugere – ikke mindst, når det handler om kosmetik. Men det er vigtigt at se sig for, da de grønne claims kan misbruges.

Den grønne bevægelse inden for skønhedsprodukter er ved at slå stærke rødder drevet af forbrugernes enorme fokus på detox og wellness. Og vi vil jo så gerne vise verden både digitalt og på hylden derhjemme, at vi hører til dem, der lægger vores forbrug af skønhedsprodukter hos dem, der tager ansvar både for vores sundhed men også for klima, miljø og det etiske.

At ikke bare de nye startsups på kosmetikfronten  men også de store etablerede mærker går helhjertet ind i den grønne bølge, siger noget om fremtidsforventningerne. Og nærmest med orkankraft er clean-greenpure gået fra nichetrend til noget nær dominans

med tilsvarende stigning i omsætning. Pludselig er alle grønne, naturlige og helst også veganske. Men i virkeligheden er der tale om ret diffuse claims, fordi der ikke er opsat nogen standard for at bruge dem, og derfor kan de misbruges. Så det er en god idé at gå efter certificeringer.

Lige nu ligner det kaos. større eller mindre alt efter, hvor man handler.

Er det inden for EU, er der sat streg over 1.300 ingredienser i kosmetik, mens USA er på slap line og kun har forbudt 30. Ifølge Green Beauty Barometer er sulfater den ingrediens, flest ønsker at undgå efterfulgt af parabener.

Kigger vi bredere kan listen tilføjes mineralske olier, silikone, nanopartikler, kunstige farvestoffer og perfume. Hud- og hårpleje er de mest efterspurgte green beauty produkter efterfulgt af makeup, solcreme, parfume og nejlelak/pleje.

I dag gælder forbrugerkravene ikke bare indhold, og hvad der kommer på eller i én selv, men også hvad der ryger ud i miljøet. Vi spørger også kritisk til emballge og produktion.

Hele fabrikationsprocessen fra ingrediens til færdigt produkt på hylden skal kunne leve op til forbrugernes store grønne krav. Derfor vil den nærmeste fremtid efter alt at dømme byde på endnu mere overskuelighed og ikke mindst gennemskuelighed i forhold til ingredienslister.

Holdningsløse brands har ingen fremtid. Det er slut med storytelling. Vi er blevet klarsynede og vil kommunikeres med og ikke til.

I de kommede år vil kravene til både indhold og indpakning blive skærpet. Vi vil se mange forbedrede tiltag på emballagesiden. For i dag gælder forbrugerkravene ikke bare indhold, og hvad der kommer på eller i én selv men også, hvad der ryger ud i miljøet.

Alle spørger vi mere og mere kritisk til emballage og produktion. Det moderne menneske vil have vished. Vi tør ikke helt sætte vores lid til fornemmelse og logik.

Budskabet kan siges kort: “Lad være med at prale på forsiden og snyde på indholdssiden.” Hvorfor skrive hyaluron som stjerneingrediens på forsiden af produktet, når det står næstsidst på bagsidens ingrediensliste. Og til endnu mere vildledning står silikone måske helt i front på bagsiden som den egentlige stjerneingrediens, der ikke bliver nævnt på forsiden, fordi ingen vil have det på deres hud!