Udover at bidrage med smukke farver, så der også er noget for øjnene, så er grøntsager fyldt med gode næringsstoffer og vitaminer. De indeholder kostfibre, som er guf for tarmene. Hvis der er noget, der er sundt og giver god energi, så er det at spise planterigt og varieret. Men hvordan gør vi lige det i praksis? Johanne Mosgaard, madblogger og forfatter, har samlet 100 opskrifter med inspiration til plantebaseret mad. Her er alt fra morgenmad, mættende salater, dressinger og dips til aftensmad til hverdag, når det skal være nemt og hurtigt, men også til gæstemad. Derudover er der også lækre snacks og mellemmåltider, som passer fint i madpakken.
Læs også: Lækker mad, som dine nyrer og dit hjerte vil elske
Ud fra devisen om at grøntsagsmad er for alle, har Johanne Mosgaard lavet en kogebog, der kan forene og samle hele familien om at spise sundere – så alle kan være med. Både dem der spiser kød, fisk, æg og mælkeprodukter, og dem der ikke gør. Fælles for opskrifterne er, at grøntsagerne og de grønne proteiner spiller hovedrollen.
Her får du tre udvalgte opskrifter, som du kan gå i gang med. Velbekomme!