Håb for bedre behandling for patienter med sklerose

Forskerne kæmper for at finde metoder til at kunne diagnosticere patienter med multipel sklerose tidligere, og et nyt forsøg viser lovende takter. Samtidig undersøger danske forskere, om der er videnskabeligt belæg for, at patienter med sklerose har gevinster af at spise en glutenfri kost.

16.500 danskere lever i dag med sygdommen multipel sklerose, og flere kommer til. Hvert år er der således omkring 600 mennesker herhjemme, der får stillet diagnosen. Hvorfor der tilsyneladende bliver flere og flere, der får sygdommen, ved forskerne endnu ikke med sikkerhed. Noget peger dog i retning af, at miljøet spiller en rolle, for selvom man i dag er blevet bedre til at opdage og stille diagnosen tidligt, synes dette ikke at kunne forklare stigningen alene.

Multipel sklerose er en autoimmun sygdom. Det betyder, at immunsystemet går ind og angriber nervecellerne i centralnervesystemet med det resultat, at der opstår betændelse omkring nervetrådene. På sigt betyder det, at de vigtige meddelelser, der normalt løber fra hjernen ud til de forskellige dele af kroppen, enten kommer langsommere frem eller slet ikke når frem. På den måde kommer kroppen til at fungere dårligere.

Biomarkører og fremtidens diagnostik

Man ved i dag, at patienter med sklerose får et nemmere og mildere sygdomsforløb, jo tidligere sygdommen opdages, og de sættes i rette behandling. Derfor er det interessant for skleroseforskere at forske i nye metoder, der kan medvirke til, at man så tidligt som overhovedet muligt kan opdage, at et menneske er ramt af sklerose.

En af de forskere, der arbejder med netop dette, er Åsa Fex Svenningsen, lektor ved Institut for Molekylær Medicin – Neurobiologisk Forskning på Syddansk Universitet. Hun forsker i to specifikke proteiner ved navn HTRA1 og MIF. Håbet er, at disse fremtidigt vil kunne bruges som biomarkører i forhold til sklerose. Biomarkører er et målbart biologisk tegn i kroppen, der kan forudsige specifikke sygdomme.

-Indtil nu har vi vidst, at mængden af proteinet MIF kan være både høj og lav hos sklerosepatienter. Men vi har ikke vidst hvorfor. I vores forsøg har vi undersøgt patienter med sklerose på tre forskellige stadier af sygdommen. Vi har undersøgt patienter, der endnu ikke var diagnosticeret, men med mistanke om sklerose, patienter der har levet med sygdommen nogle år samt patienter, der er langt henne i sygdomsforløbet. Ved at analysere rygmarvsprøver fra de tre grupper har det vist sig, at mængden af MIF er meget lav i begyndelsen af sygdommen, men at den stiger, når man går ind i den alvorlige fase af sygdommen, der hedder sekundær progressiv sklerose. I forhold til det andet protein HTRA1 kan vi se, at mængden af proteinet allerede er høj, inden patienterne har fået stillet diagnosen, og at det bliver højere og højere, jo længere man har været syg, fortæller hun.

Ny revolutionerende maskine

Håbet er, at endnu flere videnskabelige forsøg vil bekræfte de fund, Åsa Fex Svenningsen og hendes samarbejdspartnere har gjort. I så fald vil man ved at måle forekomsten af HTRA1 og MIF dels kunne stille diagnosen på et tidligere tidspunkt end i dag og dels kunne måle, hvornår patienten er på vej ind i den mere alvorlige fase af sygdommen, der kan betyde, at patienten får et ændret behandlingsbehov.

Prøverne, som Åsa Fex Svenningsen har analyseret, er rygmarvsprøver. Det betyder, at patienterne har skullet undergå en undersøgelse, der er kendt for at være meget ubehagelig. Men også her er der håb for fremtidens patienter, da denne undersøgelse muligvis kan erstattes af noget væsentligt mindre indgribende.

-Vi har lavet et samarbejde med professor Jonna Skov Larsen på Sygehus Lillebælt i Vejle. Her har man fået en ny maskine, som kan måle meget lave mængder af proteiner i blodet. Vi tror, at maskinen er så god, at den også vil kunne måle små mængder af HTRA1 og MIF i blodet, så patienter fremover vil kunne nøjes med en blodprøve fremfor en rygmarvsprøve, når man skal se efter de to proteiner, siger hun.

Åsa Fex Svenningsen understreger, at resultaterne først er ved at blive indsendt til journal, og at det i allerbedste fald kan betyde, at metoden kan tages i brug om fem til 10 år. Og da formentlig i en samlet pakke med flere andre biomarkører.

Glutenfri kost eller ej?

Kost er et felt, som der traditionelt ikke er blevet forsket så meget i i forhold til multipel sklerose. Det betyder også, at man endnu ikke er så langt på området, og der foreligger således ikke nogen kost eller kur, som eksperterne med videnskabeligt belæg kan anbefale patienter med multipel sklerose at følge.

Det fortæller Lina Moschoula Passali, der er cand.scient. i klinisk ernæring og ph.d.-studerende ved Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet, Glostrup.

Hun er netop nu med i en forskningsgruppe, der undersøger, hvorvidt glutenfri kost kan anbefales til patienter med synsnervebetændelse; et hyppigt forstadie til multipel sklerose.

– Lige nu kan vi kun anbefale, at man følger myndighedernes generelle anbefalinger om kost. Der findes et enkelt studie, som peger på, at glutenfri kost kan gavne patienter med den mest hyppige form for multipel sklerose, men det er alt for lidt at konkludere noget på. Der er også lavet nogle grundlæggende studier på celleniveau eller hos dyr, hvor man har undersøgt, hvordan gluten kan påvirke dele af immunsystemet, og der tyder det på, at der kan være sammenhænge. Sådanne studier er relevante i forhold til autoimmune sygdomme som for eksempel multipel sklerose, hvor det er en form for overaktivering af immunsystemet, som er skyld i sygdommen.

Studier, lavet på mennesker med andre autoimmune sygdomme såsom autoimmune stofskiftesygdomme, type 1-diabetes og psoriasis, tyder på, at udvalgte patientgrupper kunne have gavn af en glutenfri kost. Men samtidig ser det ud til, at der er forskellige mønstre fra sygdom til sygdom, så vi kan ikke bare overføre det til multipel sklerose, siger hun.

Selvom der ikke er evidens for at tilråde glutenfri kost til patienter med multipel sklerose, er der rundt om i verden mange af disse, som vælger at følge en glutenfri kost. En stor del af dem vil formentlig tro, at der er videnskabeligt belæg for, at det skulle være godt som skleroseramt, siger Lina Moschoula Passali.

-Et nyligt publiceret studie har systematisk undersøgt hjemmesider, der omhandler og rådgiver om kost i forbindelse med multipel sklerose. På 31 procent af disse hjemmesider bliver det anbefalet til mennesker med multipel sklerose at undgå glutenholdige fødevarer. Og det er selvfølgelig ikke særlig godt at lave den slags udmeldinger, når vi stadig ikke ved, om det er sådan, det hænger sammen, siger Lina Moschoula Passali.

Krævende forskningsforsøg

Når Lina Moschoula Passali og hendes forskningsgruppe undersøger, om der kunne være grund til at anbefale patienter med multipel sklerose at undlade gluten i deres kost, er det naturligvis ikke grebet ud af den blå luft. For udover at det tyder på, at glutenfri kost kan være godt for udvalgte patientgrupper med andre autoimmune sygdomme, viser forskning også, at gluten sandsynligvis kan have negativ påvirkning på tarmbarrieren, og et enkelt studie har fundet, at tarmbarrieren allerede er svækket hos mange patienter med multipel sklerose.

-Tarmbakterier er vigtige for en sund krop blandt andet fordi, de nedbryder fødeemner og producerer vitaminer, som vi ikke selv kan. Men er tarmbarrieren svækket, således at komponenter fra selve tarmbakterierne kommer over i blodet, vil det aktivere immunsystemet på en uhensigtsmæssig måde. Og vi ved også, at indtag af gluten gør, at tarmen bliver mindre tæt, så tarmbakterierne får lettere ved at gennemtrænge tarmbarrieren, forklarer hun.

I forsøget med glutenfri kost indgår to grupper. En gruppe, der spiser normalt samt en gruppe, der afholder sig helt fra at spise glutenholdig mad. Forskerne har månedlig kontakt til patienterne, og efter et halvt år følges der op på dem alle med en række undersøgelser af blandt andet tætheden af tarmvæggen, MR-scanning, synstest og rygmarvsvæskeprøver.

Det varer dog noget, inden der vil foreligge testresultater. Først omkring november 2021 regner Lina Moschoula Passali med, at alle patienter har været igennem forløbene, og først derefter kan man begynde at se på data og udlede noget fra disse.

-Hvis det viser sig, at patienterne, der ikke spiser gluten, får det bedre end dem, der spiser gluten, er vi et skridt nærmere at kunne anbefale en glutenfri kost. Men et sådant resultat vil ikke kunne stå alene. Der vil skulle flere studier til med samme resultat. Det er utrolig vigtigt, at patienter med multipel sklerose ved, hvad de kan stole på, og de her forsøg er ikke nemme at lave. Blandt andet er det en stor indgriben i forsøgspatienternes liv, at de ikke må spise gluten, så vi skal have mennesker med, som er meget motiverede for at prøve det. Derudover vil man normalt helst have blindede forsøg, når man laver denne slags undersøgelser, så de medvirkende ikke ved, om de er i kontrolgruppen eller forsøgsgruppen. Men det kan naturligvis ikke lade sig gøre, når den ene gruppe skal spise så kontrolleret, som den skal. De mange udfordringer, der er i forbindelse med udførelse af ernæringsforskning, er måske også årsagen til, at der ikke er lavet så mange forskningsprojekter om multipel sklerose og kost, siger Lina Moschoula Passali.