Han er helbredt

En af mine mandlige patienter, har en tid i lægehuset, fordi han gerne vil have set på et modermærke, som er vokset siden sidst vi så hinanden. Det er mere end et halvt år siden, han var hos mig sidst, i en mere alvorlig anledning. Sidst vi så hinanden, henviste jeg ham til urologisk afdeling på grund af vandladningsproblemer og høj værdi af prostata specifikt antigen (PSA), på mistanke om prostatakræft. Det viste sig at være rigtigt, og han er i mellemtiden blevet opereret.

Vi taler om hans modermærke, som jeg glædeligvis kan konstatere, er helt fredeligt, og der er således ikke grund til bekymring. Det har vi hurtigt overstået, og jeg spørger derfor, hvordan han har det efter operationen. Han er radikalt opereret, hvilket vil sige, at han er helbredt for sin kræftsygdom. Det er en kompliceret operation, der ofte medfører problemer med inkontinens og rejsningsproblemer.

Han tøver lidt. Jeg ved, at han har været alene en del år, og at han for tre år siden har fundet sig en kæreste, som han siden har været sammen med. Han tager en langsom og dyb indånding, inden han puster lige så langsomt ud.

Det er ikke nemt. Jeg mener, selvfølgelig er jeg glad for, at jeg er helbredt, men altså. Det er ikke nemt. Det er ikke det samme som før. Det betyder ikke, at jeg fortryder operationen. Det betyder bare, at mit liv er forandret.

Du ved, jeg har en kæreste, og det er svært. Jeg har forsøgt med Viagra først, men det fungerede ikke. Nu får jeg Cialis, som jeg skal tage hver dag, og det fungerer lidt bedre, men altså ikke optimalt. Men det er faktisk ikke det værste.

Jeg er blevet utæt. Det er som om, urinen siver lige så langsomt. Særlig når jeg står op, er der problemer. Når jeg sidder ned, går det nogenlunde

Jeg var til en fodboldkamp med en ven for tre uger siden, hvor vi stod op og samtidig fik et par øl. Jeg måtte skifte indlæg i underbukserne flere gang for ikke at få våde underbukser.

Han følges fortsat af urologisk ambulatorium, hvor de hjælper ham med knibeøvelser, indlæg og andre typer af behandling, der kan minimere generne for ham. Han er desuden tilknyttet sexo-logisk klinik, der hjælper ham med at få sexlivet til at fungere så godt som muligt. Han taler åbent med sin kæreste om problemerne, og de får som regel løst problemerne, når de opstår.

Da han er færdig med at tale og ser på mig, er det min tur til at sige noget. Jeg spørger ham, om behandling for inkontinens og impotens har hjulpet ham, og han fortæller, at det er blevet meget bedre, end det var i starten, og at det hjælper ham at tale om det, både med de behandlere, der har forstand på, hvordan han bedst kan hjælpes – og med sin kæreste om, hvad der er svært.

Jeg roser ham for at være åben og tale om og arbejde med de ting, der er svært. Rigtig mange mænd lukker sig inde i hulen og vil ikke tale om manglende rejsning og impotens, fordi de synes, det er flovt. De synes, det er pinligt og vil derfor ikke tale med deres læge eller deres partner om problemet. Det betyder for det første, at de ikke får hjælp til deres problem, og for det andet betyder det ofte, at de går alene med deres bekymringer, der ender med at blive større over tid, fordi de trækker sig følelsesmæssigt fra deres partner.