Har du mistet…

I det øjeblik han trådte ind på scenen, tror jeg, alle fik en klump i halsen. Det var dog ingenting imod den kropslige reaktion, der kom, da han startede showet med: “Har du mistet det gyldne håb / som du fik i gave ved din barnedåb? / Og går du tomgang i en lukket ring / Og er du blevet til ingenting? / Så kom og dans natten lang”. Thomas Helmig lagde ud med Kim Larsens kendte Sirenesang. Og lige der denne aften i Royal Arena fik den kendte smukke sang en ny og anderledes stærk betydning. En hyldest til livet, musikken, dansen.

Læs også: Vi har været sammen i 48 år

Det var Helmigs første optræden efter det ulykkelige tab af sin søn. Aldrig har jeg oplevet noget så rørende og stærkt til en koncert. Og selvom han er en lille mand i fysisk størrelse, så viste han, at han er meget stor. Så stærk var den energi, der bare flød ud fra ham i en lind strøm, at alles sorger for en stund var sat på stand by. Og det er netop hans pointe. At musikken kan det der med at insistere på, at livet det er livet værd på trods af, at sygdom, død og ulykker er en del af vores liv. På trods af, at sorgen er et livsvilkår.

Helmig fortalte publikum, at han var blevet kontaktet af arrangørerne forud for koncerten. “Er du sikker på, at du vil optræde?”. Hertil var hans svar: “Jeg kan ikke andet”. “Jeg vil hylde livet”. Og det skal jeg da lige love for, at han formåede. Helt enestående balanceret mellem sorg og taknemmelighed. Et minde om sønnen, der på ulykkeligvis er død, og vores forpligtelse til som efterlevende at rykke tættere sammen og hylde musikken, fællesskabet, kærligheden og ja livet.

For Helmig mindede alle os, der har mistet, om, at døden ikke må få det sidste ord. Han stod ikke på scenen for at prøve på at forklare sin sorg. Det ville da også være en umulig opgave. I stedet slog han fast, at Hugo var med på scenen denne aften. “Han er lyslevende inde i mig”. Herefter sang han sangen “Dybt inde i mit hjerte”. Og fordi sorg er så universel en følelse, tror jeg, at alle, der lyttede med og sang med denne aften, havde en eller flere de sendte en taknemmelig tak til, der midt i mørket.

Men der blev også plads til fest og farver. Og til musikken og dansen. Og til en hyldest af fællesskabet. Den rigtige sang på det rigtige tidspunkt kan netop bringe minder, sorg, tårer og glæde frem, og den kan give en følelse af, at man bliver genkendt og set. Og som han selv så flot udtrykte det: “Jeg kan ikke andet”. Men det gør han til gengæld også bedre end de fleste.

Han stod ikke på scenen for at prøve at forklare sin sorg. Det ville da også være en umulig prøve.”

Læs også: Tab og sorg hører med til et meningsfuldt liv