Har du tjek på trykket?

Er du fyldt 50 år, og er du arveligt disponeret, overvægtig eller har en livsstil, der indebærer visse risici? Så bør du holde styr på dit blodtryk.

1 af 5 danskere lider af forhøjet blodtryk – men langt fra alle er klar over det. Man kan nemlig sjældent mærke, når blodtrykket er for højt. Det skal man måle sig til med et blodtryksapparat. Faktisk kan man leve med forhøjet blodtryk i flere år uden at vide det.

Symptomer som hovedpine, hjertebanken og unormal åndenød ved fysisk anstrengelse kan være symptomer for forhøjet blodtryk. Og så er det vigtigt, at man søger læge.

I langt de fleste tilfælde er årsagen til, at trykket i blodårerne er for højt, ukendt. Men det er arveligt, og derudover kan forskellige livsstilsfaktorer føre til et forhøjet blodtryk. Det kan f.eks. være stress, inaktivitet, et overforbrug af salt eller alkohol.

Slider på kroppen

At gå med et forhøjet blodtryk over længere tid er skadeligt for kroppen. Det kan give skader i forskellige organer, og det kan give skader på blodårer og være årsag til blodpropper i hjernen eller hjerneblødning. Nyrer og øjne kan også blive beskadiget af det forhøjede tryk.

Desuden er der risiko for åreforkalkning, når kolesterol, fedt og kalk aflejres i blodårernes vægge. Det kan gå ud over hjertet, der kommer på overarbejde ved et forhøjet blodtryk. Efterhånden kan hjertet blive forstørret og vil virke tiltagende dårligere. Det kan give hjertesvigt, hvor hjertet har svært ved at pumpe blod nok rundt i kroppen. Dermed kan blodet f.eks. hobe sig op i lungerne og give vand i lungerne. Det betyder blandt andet, at man får besvær med at trække vejret og nemt bliver træt.

Husk at tjekke

Listen over de helbredsproblemer, der kan følge i halen på et forhøjet blodtryk, er altså lang, og konsekvenserne kan være alvorlige.

Risikoen for, at blodtrykket er forhøjet, stiger med alderen. Derfor bør man løbende holde øje med sit blodtryk, hvis man er fyldt 50 år, eller der er andre faktorer, der øger risikoen for hjertekarsygdomme – for eksempel hvis man er ryger.

Det kan også være en god idé at holde øje med blodtrykket, selvom man allerede får medicin for forhøjet blodtryk. Kun på den måde ved man, om medicinen har den ønskede effekt. Man kan enten få målt blodtrykket hos lægen eller gøre det derhjemme i rolige og vante omgivelser med et apparat til blodtryksmåling. Er blodtrykket højere end anbefalet, skal man søge læge.

Medicin og livsstil

Det er ofte nødvendigt at behandle et forhøjet blodtryk med medicin. Men det, man selv kan gøre, er mindst lige så vigtigt, for fordelene ved en sund livsstil kan ikke erstattes af medicin.

Blandt andet bør man stoppe med ryge, hvis man er ryger, og begrænse saltindtaget. Det er også en god idé at undgå at spise lakrids hver dag, da lakrids kan øge blodtrykket. Fysisk aktivitet er også med til at holde blodtrykket nede. Husk i den forbindelse på, at al bevægelse er godt, og hellere lidt end slet ingenting.

2 forskellige målinger

Man angiver blodtrykket med to forskellige målinger af tryk, og måleenheden er mmHg (fordi man førhen målte trykket ved hjælp af kviksølv (Hg)). Man skriver det med en skråstreg mellem de to tal, så en værdi kan for eksempel angives som 135/85 mmHg.

Det første tal (det høje) er trykket, der måles, når hjertet slår – altså trækker sig sammen. Det kalder man det systoliske blodtryk.

Det andet tal (det lave) er trykket, der måles mellem hjerteslagene – altså når hjertet afslappes. Det kalder man det diastoliske blodtryk.

• Et normalt blodtryk målt hjemme i rolige omgivelser ligger under 125/80 mmHg
• Op til 134/84 mmHg kaldes høj normal
• Når blodtrykket er 135/85 mmHg eller derover, kalder man det forhøjet blodtryk.