Har hygiejnen taget overhånd?

Det seneste års tid er der kommet et øget fokus på hygiejne. Det har haft positive effekter i forhold til at mindske forekomsten af virussygdomme i samfundet. Men hygiejnereglerne risikerer også at have konsekvenser for vores sundhed, hvis vi ikke er opmærksomme.

Vi er vant til en vis standard for personlig hygiejne. De fleste af os er vokset op med at få at vide, at vi skal vaske hænder inden, vi sætter os til bords, eller når vi kom løbende glade og med grøn-brune fingre efter nogle timer på legepladsen. De gode vaner tager vi med os videre ind i voksenlivet og giver videre til den kommende generation. Og det er en rigtig god ting. For dårlig eller utilstrækkelig håndhygiejne er den væsentligste årsag til, at sygdom kan sprede sig i samfundet. Det konkluderer Rådet for Bedre Hygiejne, som er en arbejdsgruppe bestående af blandt andet Statens Serum Institut.

Så ja, god hygiejne er sundt. Men i det snart halvandet år siden coronapandemien rullede ind over os, har standarderne for god hygiejne ændret sig. Der står sprit ved indgangen til enhver butik, og allerede under første nedlukning kunne vi læse om børn, der fik allergi på hænderne af de intensive håndvaskregler i institutionerne. Spørgsmålet er selvfølgelig, om der er bagsider ved medaljen af de nye vaner, som de fleste efterhånden har tilegnet sig, hvor håndsprit er blevet fast inventar i mange tasker, og rengøringen på arbejdspladser også har fået et nøk op.

Svaret er ikke så ligetil som ja eller nej, men for forsker Peder Worning er der grund til en grad af bekymring. Han arbejder som Bioinformatiker på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Hvidovre Hospital og har i mange år beskæftiget sig med virus og bakterier – herunder, hvordan bakterier også er afgørende for vores sundhed, og det er den viden, der gør, at han ikke ser brugen af sprit og rengøring som udelt god.

Læs også: Der bor bakterier på din hud – og det er en god ting

Hygiejnehypotesen

Hele baggrunden for at skrue op for rengøringen og lade spritten flyde frit er, at det er effektive måder at komme viruspartikler til livs. Og med viruspartikler menes her særligt coronavirus. Det, der sker, når vi smitter hinanden, er jo, at vi ved at hoste, tale, råbe eller synge frigiver viruspartikler fra kroppen. En del af dem kan ende på vores hænder, hvis vi prøver at skærme for munden. Herfra kan vi give partiklerne videre til andre, som så ved at klø sig i ansigtet potentielt kan få virus ind i deres krop, og så er smitten i gang. Men ved at bruge sprit slår vi potentielle viruspartikler på hænder og fingre ihjel.

Og vi kan jo se, at den del virker. Corona er og har i høj grad været under kontrol i Danmark sammenlignet med andre lande, som har haft større problemer med pressede sygehuse og højere dødstal. Vi kan også se det på andre måder. Peder Worning forklarer, at vi har set langt mindre smitte med influenza de seneste vintre end normalt, ligesom virus blandt børn er i fald og samme tendens gør sig gældende for visse hospitalsinfektioner. Så målt alene på opgaven, så ser tiltagene med håndvask, sprit, rengøring og mundbind ud til at virke.  

Når Worning alligevel ikke klapper fuldstændig begejstret i hænderne skyldes det, at når vi beskytter os selv så meget mod vira, så tager vi andre ting med i faldet, og det frygter han, kan få konsekvenser på den lange bane.

– Vi ved jo ikke, hvad der sker, i fremtiden, men jeg kunne godt forestille mig, at det her med afspritning og rengøring, særligt kan få betydning for børn og deres immunsystem, og at vi måske vil se mere astma og allergi. Det er i hvert fald det, som hygiejnehypotesen konkluderer, siger han.  

Hygiejnehypotesen, som Worning her nævner, er en teori om, at vi som mennesker særligt i de første leveår og barndommen har godt af en grad af hygiejne, men at for mange hygiejneforanstaltninger har negativ indflydelse på opbygningen af immunsystemet. Hypotesen blev første gang fremsat i 1989 af en engelsk forsker. Denne forsker observerede, at flere enebørn og førstefødte led af astma og allergi end de børn, som var yngre skud på stammen i en søskendeflok. Det fik ham til at tænke, og han kom altså frem til, at det afgørende parameter var, at børnene med astma og allergi havde en renere barndom. Ud fra det koblede han renligheden til risikoen for sygdommene.

Teorien er sidenhen blevet yderligere udbygget. 

Læs også: Corona-hygiejne kan skade vores helbred på sigt

Når immunsystemet bliver fejlkodet

Blandt andet har en tysk forsker efterfølgende undersøgt forekomsten af astma og allergi blandt børn, der er vokset op på land kontra i byer. Her fandt han også en øget forekomst hos bybørn, som forklares med, at de i mindre grad er blevet eksponeret for bakterier i barndommen. Derudover ved man i dag, at børn, som er født ved kejsersnit, har større risiko for at udvikle sygdommene, fordi de ikke bliver udsat for de samme bakterier, som spædbørn møder ved en vaginal fødsel.

Når det særligt er disse typer af sygdomme, man har kigget på, skyldes det, at astma og allergi egentlig er resultatet af et overaktivt immunsystem. Det betyder, at immunsystemet reagerer på ufarlige input, som var de trusler, og det viser sig så med de klassiske symptomer, man kender fra astma og allergi.

Worning forklarer, at immunsystemet er en fleksibel størrelse, som former sig under fødslen og ved de første leveår. Den udvikling sker på baggrund af, hvad immuncellerne bliver præsenteret for. Så med andre ord, er immunsystemet afhængigt af at møde tilstrækkeligt med bakterier og andre eksponeringsparametre, så det kan forme et passende forsvar. Det er netop den mekanisme, han frygter, kan blive udfordret, når vi anlægger en så påpasselig tilgang til omverdenen, som det er tilfældet nu.

“Jeg kunne godt forestille mig, at det forhold til renlighed, vi har, vil have varige konsekvenser for den del af befolkningen, som er børn nu, fordi det påvirker deres immunsystem og bakterieflora.”

Han understreger dog, at det ikke er noget, vi endnu kan vide med sikkerhed, ligesom han også siger, at det er svært at skælde ud på rengøring og hygiejne, fordi det jo også har positive effekter, og derfor er hele feltet svært at navigere i. Han har dog nogle bud på, hvad man kan gøre, for at skabe mere harmoni mellem hygiejne og bakterier – det vender vi tilbage til – for først skal vi lige dykke lidt mere ned i bakterierne.

Læs også: Styrk immunforsvaret med vitaminer

Huller i forsvarslinjen

Vi har vendt dem kort. Bakterierne. Bakterierne, som vi skal møde for at få et veludviklet immunforsvar. Men faktisk er feltet mere komplekst end bare som så. For sandheden er, at vores kroppe hele tiden fungerer i harmoni med en lang række bakterier, som lever på alle vores overflader. Det vil sige, at der alle steder på huden er bakterier, ligesom der inde i tarmen lever millioner og atter millioner af bakterier. Faktisk er der mange flere af dem, end vi har celler. 

– Man skal tænke kroppen som en donut, hvor der er en ydre yderside og en indre yderside, og på de steder lever bakterier. Og gennem mange år med evolution har vi udviklet os til at passe sammen, så vi er gensidigt afhængige, siger Worning.

Bakterierne i tarmen spiller også sammen med immunsystemet, blandt andet ved at virke betændelsesdæmpende. Det er de nødt til for at sikre, at immuncellerne ikke går til krig mod dem. Men derudover indgår bakterierne i en lang række processer, som gør, at vi er sunde og raske. Forskningen afslører i stadig stigende grad, hvor meget bakteriefloraen betyder for vores helbredstilstand. Bakteriefloraen er den samlede betegnelse for de mange forskellige typer af bakterier, der lever i harmoni med os, og den er forskellig fra person til person.  

Men også her kan sprit udgøre en potentiel fare. For når vi spritter af, slår vi ikke kun viruspartikler ihjel. Vi slår også de bakterier, som lever på huden ihjel. Det betyder, at vi slår de gode bakterier, som hele tiden lever og virker beskyttende på huden, ned, og det kan give plads til, at andre typer af bakterier, kan få plads..  

– Vi ved, at en sund hudflora holder sygdomsfremkaldende bakterier som auris på afstand. Men når man spritter af, så ødelægger man den naturlige flora, og så kan auris slå sig ned og lave rav i den, siger Worning.

Man kender også princippet fra antibiotikabehandling. Antibiotika er genialt, men har den bagside, at det slår ikke kun skadelige, men også sunde bakterier ned. I kølvandet på det er det derfor ikke unormalt, at fraværet af gode bakterier betyder, at auris kan vokse frem i tarmsystemet og give diarré. 

Så foruden at det hypede hygiejnefokus kan betyde, at vi ikke bliver udsat for tilstrækkeligt med input til at forme et velfungerende immunforsvar, så betyder det altså også, at vi potentielt kan gøre os selv mere udsatte for de mere farlige bakterier.

Styrk din flora

Men hvad gør man så med al den her viden? For som det allerede er slået fast, så er rengøring og hygiejne yderst effektivt i forhold til at minimere smitte af sygdom, og derfor er det også svært at sige, at det er en dårlig idé at spritte af og vaske hænder. Og Worning stikker da også selv hånden under spritdispenseren, når han går ind i en butik. 

– Jeg spritter af, men skal jeg i tre butikker i streg, så gør jeg det altså kun i den første. Jeg ved ikke, om det gør en forskel i forhold til bakteriefloraen, men det er jo også noget med at opføre sig fornuftigt, og jeg går jo ikke og giver hånd til folk i butikken, så jeg synes, det er lidt unødvendigt at spritte hver gang, siger han.

Derudover peger han på, at det kan være en god ide at arbejde med andre måder at komme i kontakt med gode bakterier for at skabe balance. Det kan eksempelvis være ved at gå ud i naturen.

– Skovbørnehaver tænker jeg, vil være en fantastisk ting, fordi vi ved, at der er mange gode bakterier i jorden eksempelvis. For voksne kan det også bare være at komme ud og rode lidt i skoven eller haven. Derudover kan man prøve med probiotika, siger han. 

Probiotika er sunde bakteriestammer, og man kan få dem gennem kosttilskud, yoghurt eller fermenterede produkter som miso. Han synes også, det er en interessant tanke med de probiotiske cremer, som er kommet på markedet, selvom han ikke har videnskabelig evidens til at udtale sig om deres effekt. Faktum er dog, at der ifølge Worning kan være god ræson i ikke at blive bakterieforskrækket, men at styrke sin flora på nye måder for at råde bod på de potentielle langvarige effekter af hygiejnereglerne.