Hellere en gang for meget end en gang for lidt

Min kone siger, at der er et modermærke, der er vokset på ryggen, så hun har sendt mig ned til dig for at få det tjekket.

Mens han bøvler lidt med at få skjorte og undertrøje af, benytter jeg tiden til at udspørge ham: hvor længe har det forandret sig? Har det kløet eller blødt? Hvor meget er det vokset?

Han ser på mig, indtil han fanger mit blik og siger tørt: Som sagt er det min kone, der har opdaget det. Jeg ved ikke rigtig andet, end det hun har sagt. Hun siger, at det er vokset, og det er 3 uger siden, hun sagde det.

Jeg kigger på det i mikroskopet: Der er ikke et modermærke, men en hudforandring, man kan få, når man kommer op i årene. Den lægefaglige betegnelse er seboroisk keratose, der er udtryk for en fredelig celledeling i hudens yderste lag. Hyppigheden stiger med alderen og er lige hyppig hos kvinder og mænd. På dansk er det blevet oversat til gammelmandsmodermærke. Jeg har forsøgt mig med lidt forskellige beskrivelser og er selv landet på at kalde det et visdomsmodermærke.

Jeg forklarer ham, at det er helt fredeligt, og at det kan fjernes, hvis det klør eller på anden måde generer ham. Han er ikke generet af det og vil ikke have gjort noget ved det.

Hudkræft kan deles op i to typer: De fredelige typer, som kun bliver i huden og ikke kan sprede sig. De vokser langsomt og forvinder ikke af sig selv, men er altså ikke farlige. Den hyppigste form hedder aktinisk keratose og er udløst af solskader i huden og findes derfor normalt på soleksponerede områder som pande, ører og kindben.

Den farlige form for hudkræft hedder malignt melanom og udgår fra et dybere cellelag i huden.

Malignt melanom er det der på dansk hedder modermærkekræft og starter som navnet antyder ofte, men ikke altid, i eksisterende modermærker. Modermærkekræft optræder i modsætning til de fredelige typer af hudkræft, også hos yngre voksne, og 25 pct. opstår hos personer under 40 år.

Jeg fortæller ham lidt om de mange forskellige hudforandringer, vi får med alderen, og hvordan langt de fleste er helt fredelige. Han spørger om, hvad han så selv kan gøre, for at opdage hudkræft i tide. Jeg fortæller ham, at jeg hellere vil se ham en gang for meget end en gang for lidt, hvis han er i tvivl.

Jeg fortæller ham, at han skal komme, hvis han har modermærker, der ændrer form eller farve, eller hvis de klør eller bløder. Normalt har modermærker en ensartet farve, en symmetrisk udbredelse og en regelmæssig kant.

For modermærkekræft er det omvendt. Der vil typisk findes en asymmetrisk udbredelse og en uensartet kant. Der vil ofte være variation i farven, og så har de normalt en diameter over 5-7 mm.

Han får skjorten på og siger, at han nu har gjort sin pligt og vil gå hjem og fortælle sin kone, at der ikke var noget at være nervøs for. Jeg giver ham ret og foreslår, at han tilføjer, at jeg som hans læge er glad for, at hun sender ham afsted, når der er noget, der bekymrer hende. Han smiler og ønsker mig en god dag, mens han forlader konsultationen.