Helse og have

Jeg nyder at sidde i en velplejet have med en kop kaffe og en god bog. Men når der skal luges, undskylder jeg mig med, at jeg ikke aner, hvilken vej man vender en rive.

Altså indtil for nylig, hvor vores familie fik adgang til en fritidsbolig. Det klingede rigtigt godt, at der var tale om en naturgrund. Jeg måtte dog hurtigt sande, at brombærkrattet var ved at tage magten fra alle andre grønne vækster. Dermed blev jeg uden overvejelser transformeret fra havenasser til havepasser og kandiderer nu til at blive optaget i dette særlige segment af havemennesker, der i fuldt alvor går rundt og snakker om blomstringstid og sol og skygge, som var det det vigtigste i verden.

Sidste lørdag forsvandt jeg så totalt ind i havearbejdet. Ved aftenstide går det op for mig, at jeg end ikke har tjekket mine mails. Det er ikke sket før. Næste dag værker kroppen, som var jeg blevet gennemtæsket af en træner med sadistiske tilbøjeligheder. Alligevel føler jeg mig enormt godt tilpas.

Deltagelse i en have kan være sundt

Så måske er det rigtigt at havearbejde er sundt, ja ligefrem terapeutisk. Haveterapien er ellers godt nok blevet mødt med skepsis, for det har været så som så med den videnskabelige dokumentation. Men for nylig kom der en såkaldt metaanalyse, der havde samlet 22 videnskabelige studier. Tendensen er klar. Studier fra både USA, Europa, Asien og Mellemøsten viser, at deltagelse i havearbejde reducerer både depressions- og angstsymptomer og kropsvægt. Samtidigt bidrager havearbejde til følelsen af fællesskab, giver livskvalitet og livsglæde.

Haveterapi synes især at have gunstig effekt, når det gælder forebyggelse og behandling af stress. Dermed kan havearbejde være med til at forebygge de sygdomme, der kommer i kølvandet på lange perioder med kronisk stress, f.eks. depression og hjertekarsygdomme.

Havearbejde har antistress-effekt

Når man arbejder i haven, får man motion og dagslys. Vi ved, at både fysisk aktivitet og lys stimulerer hjernens indhold af serotonin. Dermed opnås en antidepressiv effekt, som er af samme type som den, man tilstræber med antidepressiv medicin. I et kontrolleret videnskabeligt forsøg fandt man, at 30 min dagligt havearbejde havde en anti-stressende effekt, som lige frem kunne måles på blodets indhold af stresshormonet kortisol.

Havearbejdets positive konsekvenser har formentlig også en psykologisk forklaring. Noget tyder på, at daglige, rutineprægede sysler i haven kan skabe ro i sindet, også for personer med alvorlige stresssymptomer. Nogle steder tilbyder man haveterapi til soldater hjemvendt fra krigszoner med post-traumatisk stress-syndrom. I USA bliver det mere og mere almindeligt at anlægge terapihaver i forbindelse med krisecentre for voldsramte kvinder og børn. Der forskes også i haveterapi her til lands. En dansk phd-afhandling finder, at traumatiserede krigsveteraner har godt af haveterapi.

Havearbejde er en beroligende og livgivende sport, som man i modsætning til visse andre sportsgrene aldrig bliver for gammel til. For man kan godt være grøn, selvom man er grå.

Indlægget har tidligere været bragt i Politiken.