Hjælp efter hjertestop: “Der har været et kæmpe videnshul”

Martin Clifforth faldt i 2018 om med hjertestop. Dengang var Martin en glad mand, som let kunne juble af glæde, og var – på trods af sine 50 år – meget aktiv. Faktisk var han midt i en dansetime, da lyset gik ud.

Men meget ændrede sig med hjertestoppet, og han er her tre år efter stadig påvirket både fysisk og mentalt. Den umiddelbare glæde er forsvundet, og han beskriver sig selv som mere ustabil både fysisk og psykisk. Og det er slet ikke mærkeligt, at det forholder sig sådan.

For en stor del af mennesker, som har oplevet et længerevarende hjertestop, vil være præget af hændelsen efterfølgende, viser nyere forskning. For nogle vil udfordringerne være så store, at de simpelthen ikke kan klare sig i eget hjem uden hjælp. Resultaterne stammer fra Hjertecentret på Rigshospitalet, hvor man har undersøgt omfanget af forskellige følgevirkninger af hjertestop. Bag forskningen står læger og sygeplejersker fra arytmiafsnittet, herunder afdelingslæge Bo Gregers Winkel og klinisk sygeplejespecialist Mette Wagner. Hun forklarer, at hjertestopoverlevere i mange år har fløjet under radaren.

– Der er et kæmpe videnshul for den her patientgruppe, hvor vi længe ikke har været bevidst om omfanget af deres udfordringer, og det betyder også, at vi har sendt dem hjem fra hospitalet uden den hjælp, de har brug for, siger hun.

Udfordringerne efter et hjertestop kan være både fysiske og kognitive og betyde, at man har svært ved at koordinere sine bevægelser, overskue flere ting på en gang, holde fokus og overblik, strukturere opgaver, ligesom hukommelsen kan være udfordret. Når man alligevel ikke altid har opdaget de problemer på hospitalet, hænger det i høj grad sammen med, at problemerne ikke nødvendigvis er synlige, når patienten ligger i hospitalssengen.

Derfor gik Mette Wagner også sammen med hospitalets fysio- og ergoterapeuter for at finde kreative måder at få udfordringerne frem i lyset.

Test i hverdagsaktiviteter

Samarbejdet resulterede i en ny screeningsprotokol, hvor patienterne bliver testet af ergoterapeuter, når de udfører hverdagsaktiviteter. Det kan for eksempel være at lave kaffe og spejle et æg, støvsuge eller vaske tøj.   

To af de ergoterapeuter, som i dag sidder med udredningen, er Marie Halgren Kastrup og Louise Elisabeth Øllegaard. De forklarer, at opgaverne bliver udvalgt på baggrund af en samtale med patienten om deres vanlige daglige aktiviteter. Udredningen udføres med en standardiseret test af motoriske og processmæssige færdigheder og bruges til at vurdere de udfordringer, patienten står med, for at sikre et godt videre forløb.

Inden udskrivelse var Martin Clifforth også gennem udredning, hvor han blandt andet skulle svinge støvsugeren og lave noget morgenmad. På det  tidspunkt havde Martin været indlagt i flere uger og var godt klar over, at han var udfordret.

Han havde store problemer med sin korttidshukommelse og havde efter hjertestoppet svært ved at spise med kniv og gaffel – kompetencer, der dog på testtidspunktet var på vej tilbage. Men selvom Martin var bevidst om, at han kæmpede med ting, som indtil hjertestoppet var faldet naturligt, gav det ham stadig en tryghed at komme gennem udredning hos ergoterapeuterne.

– Det var rigtig godt at få lavet de her tests, fordi det gav et indtryk af, hvilken støtte, jeg ville få brug for uden for hospitalers beskyttede boble.

Uden undersøgelserne kunne jeg jo bare være blevet udskrevet, og så havde jeg stået meget mere alene med alle chokkene derhjemme, siger Martin.

For hele pointen med screening og udredning er nemlig at sikre, at patienter får den hjælp, de har brug for, i perioden efter hjertestoppet. For Martin betød det, at han gennem kommunen både fik bevilget en neuropsykolog, ergoterapeut, fysioterapeut og en fastholdelseskonsulent, som kunne hjælpe ham med at komme tilbage på arbejde på en ordentlig og rolig måde.  

Guld værd

Flere og flere mennesker overlever et hjertestop. Faktisk overlever mere end 800 danskere årligt et hjertestop. Det er positivt og kan i høj grad tilskrives det fokus, der er på at sætte hurtigt ind med livreddende førstehjælp. Men netop fordi flere overlever, stiger behovet for den rigtige rehabilitering også. Arbejdet med det er så småt i gang flere steder rundt om i landet, og håbet er, at det med tiden vil lede til nationale retningslinjer for rehabilitering af hjertestopoverlevere.

For mange vil opleve konsekvensen af, at hjernen har været uden ilt i kortere eller længere tid.

– Iltmanglen kan give hjernepåvirkninger, og det er der stadig mange, som ikke ved, og der mangler også stadig forskning på området. Men det begynder at sprede sig som ringe i vandet, og det er vigtigt, for de her mennesker skal ikke bare overleve, de skal hjælpes tilbage til et liv med høj kvalitet, siger klinisk sygeplejespecialist Mette Wagner.

For Martin har det været en stejl kurve, og han er stadig ikke den, han var. Han ved ikke, om han nogensinde bliver det. Der er ting, han stadig har svært ved, og som betyder, at han er bekymret for sin fremtid på arbejdsmarkedet – for det er hårdt arbejde at lære sig selv at kende og finde måder at være i verden efter et hjertestop. Men han er lykkelig for, at han har fået hjælp på vejen. 

– Det var guld værd, at jeg var igennem den her udredning og screening, fordi det betød, at der blev givet nogle anbefalinger til kommunen om, hvad jeg havde brug for af hjælp, og der blev meget hurtigt sat et apparat i gang. Jeg ville ikke selv havde vidst, hvor jeg skulle starte, eller hvor jeg skulle finde kræfterne til at kæmpe for den hjælp, så det var helt afgørende for min livskvalitet, og jeg vil virkelig unde alle, der bliver udskrevet, at de også får den støtte, siger han.