Vi har brug for alle bakterietyper, men det er vigtigt at visse bakterier holdes ”nede”, så de ikke formerer sig og bliver for mange. Hvis vi ikke fjerner madrester og bakterier dagligt med en grundig tandbørstning, giver vi næring til de bakterier i munden, der forårsager huller i tænderne og sygdom i tandkødet. Disse skadelige bakterier begrænser sig ikke kun til mund og tænder. Via tandkødslommerne kan de sprede sig til resten af kroppen via blodbanen og påvirke systemiske/kroniske sygdomme andre steder i kroppen. Faktisk kan vi sige, at en god mundhygiejne gavner hele kroppen. Det kan du læse mere om på tænderne.dk
Når vi spiser sukker eller stivelsesholdige fødevarer, giver vi næring til de syre-producerende bakterier. Bakterierne har evnen til at optage sukkeret og derved danne og udskille syre. Syren ætser tænderne. Er der kun bakterier i begrænsede mængder, vil spyttet ofte kunne neutralisere denne syre. Spyttet har dog kun en vis kapacitet og er derfor utilstrækkeligt, hvis der har dannet sig større bakteriekolonier (plak) i munden. Syren kan forårsage skader på både emaljen, som er det yderste lag på tanden, og på dentinen som er det blødere lag, der ligger lige under emaljen. Når først hullet har gennembrudt emaljen, bliver processen hurtigere, eftersom bakterierne arbejder i et blødere lag.
Læs også: Kost og livsstil udfordrer tænderne
Når du børster, skal du benytte små gnubbebevægelser/børste i små cirker på tandoverfladen og langs tandkødskanten på alle tandflader. Vær systematisk og start samme sted hver gang. Brug altid en blød tandbørste eller en el-tandbørste, så du undgår at slide på tændernes emalje. For at rengøre din tandmellemrum skal du benytte tandtråd eller mellemrumsbørster.
Når du kører tungen hen over tænderne efter tandbørstning, skal tænderne føles glatte. Din tandplejer kan hjælpe dig med at finde de steder i tandsættet, som du overser, eller har svært ved at komme til. Du kan også prøve at tjekke din tandbørstning med røde farvetabletter, som du kan købe på apoteket. Farven sætter sig de steder på tænderne, hvor der er plak, det vil sige de steder, hvor der ikke er børstet rent. Læs mere på tænderne.dk/indfarvning
Læs også: Tænderne hører med til behandlingen af diabetes
Der er mange områder i munden, som kan være svære at nå med tandbørsten. Hvis plak får lov til at sidde i længere tid, kan der komme tandkødsbetændelse. De fleste af os har oplevet, at tandkødet kan bløde af og til. Det er ofte i overgangen mellem tand og tandkød eller i mellemrummene mellem tænderne. Hvis bakterier og madrester fjernes dagligt ved tandbørstning og mellemrums-børste eller tandtråd, vil tandkødet hele og holde op med at bløde efter et par uger eller tre. Hvis ikke der sker en ændring efter tre uger, bør du få en tid hos din tandplejer for undersøgelse og eventuelt tandrensning.
Hvis der er plak (skadelige bakteriekolonier) på tænderne, føles de ikke glatte med tungen, og de skinner heller ikke, når man kigger på dem i spejlet.
Få mere at vide på tænderne.dk – information om mund, tænder og tandpleje