KOL er en forkortelse for det ikke så mundrette Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, hvilket igen dækker over forskellige underdiagnoser. KOL er en fællesbetegnelse for flere forskellige lungesygdomme, der er kendetegnet ved, at luftvejene bliver snævre, så der ikke kan passere så meget luft igennem. Det kan både skyldes en kronisk betændelsestilstand, som betyder, at væggene i luftvejene bliver tykke og ujævne af arvæv, og det kan skyldes, at de små tråde, der holder de mindste luftveje udspilet, er gået til grunde, så luftvejene klapper sammen. Hos mange KOL-patienter er det en kombination af begge dele. Både arvæv i luftvejene og ødelæggelse af de elastiske tråde gør det svært for patienterne at trække vejret – især det at få pustet ud, så man kan få frisk luft ind, giver mange patienter problemer. Tilstanden er kronisk – har man først fået KOL, vil man altid have det, men man kan mindske generne ved rygestop, behandling med luftvejsmedicin, motion og begrænsning af luftforurening – eksempelvis ved så vidt muligt at undgå stearinlys, meget trafikos, mados og luftforurening på arbejdspladser.
KOL er i 85 til 90 procent af alle tilfælde et resultat af rygning. De resterende 10 til 15 procent af KOL-patienterne har sygdommen af andre grunde.
Kroppen bruger ilt i rigtig mange af sine funktioner. Der skal blandt andet bruges ilt til, at hjernen kan fungere, at cellerne kan forny sig, og at vi kan holde vores forbrænding og dermed energiniveau oppe. KOL-patienter bruger meget energi på at trække vejret, og kan derfor føle sig trætte, og det kan være svært at overkomme både fysiske og psykiske strabadser. Ofte kommer sygdommen snigende lidt efter lidt, og mange tilpasser sig nemt til de første mange begrænsninger. De lærer at holde pauser på trappeafsatser, undlader at tage på krævende gåture og accepterer, at de lige skal hoste det første kvarters tid om morgenen.
KOL er oftest værst om morgenen, fordi lungefunktionen i forvejen er lavest på dette tidspunkt, og det rammer ekstra hårdt, når lungekapaciteten er nedsat af KOL. Raske mennesker vil ikke bemærke det, fordi lungerne i forvejen har en væsentlig overkapacitet. Alle menneskers lungekapacitet bliver desuden nedsat med alderen – derfor bliver KOL også værre med alderen.
Er du ryger eller tidligere ryger, ældre end 35 år og har et eller flere lungesymptomer, bør du få tjekket sine lunger. En lungefunktionsmåling kan afsløre, om du har nedsat lungefunktion og muligvis en uopdaget lungesygdom. Målingen kan laves hos din praktiserende læge og tager omkring fem minutter. Hvis man opdager en lungesygdom i god tid, kan man få behandling, leve længere og med langt mere livskvalitet. Der er rigtig gode muligheder for at holde KOL stabil, hvis man holder op med at ryge, tager sin medicin, motionerer og er opmærksom på at behandle de tilstødende komplikationer som eksempelvis lungebetændelse.
Vil du gerne prøve, hvordan det er at have KOL med en lungekapacitet nedsat til omkring det halve, så prøv at tage et almindeligt sugerør i munden og træk kun vejret gennem det. Løb eventuelt et par gange op og ned ad trapper for at få en fornemmelse af, hvordan fysiske strabadser føles.
Åndenød ved fysisk anstrengelse, som andre jævnaldrende fint kan klare. Det kan eksempelvis være at gå op ad trapper til anden sal.
Hoste med eller uden slim.
Gentagne lungebetændelser eller andre luftvejsinfektioner.
Kronisk træthed.
Det anslås, at 430.000 danskere har KOL, men halvdelen ved ikke, de har sygdommen.
Hver dag dør 16 danskere på grund af KOL.
Hver femte ryger over 35 år har en lungesygdom.
Danmark har den højeste dødelighed af KOL i EU.
Kilde: Danmarks Lungeforening