Hver tredje i verden dør af åreforkalkning: Stort projekt skal udvikle bedre forebyggelse

Globalt set er hjertekarsygdomme på grund af åreforkalkning den hyppigste årsag til dødsfald. Et nyt dansk-spansk forskningssamarbejde skal udvikle metoder til at opdage åreforkalkning langt tidligere og særligt hos yngre – for at muliggøre tidlig forebyggelse. Novo Nordisk Fonden har netop bevilget 174 millioner kroner til de første 2,5 år af projektet – REACT – ud af projektets samlede planlagte varighed på 8 år.

Hvert tredje menneske i verden dør i dag af hjertekarsygdom, hvor åreforkalkning er den suverænt største enkelt-faktor. Det gør åreforkalkning til den mest udbredte dødsårsag. Yderligere lever mange mennesker med alvorlige helbredsfølger af åreforkalkning, for eksempel efter blodprop i hjertet eller i hjernen. Åreforkalkning har ikke kun alvorlige følger for det enkelte menneske, der rammes, men er også en stor ressourcemæssig belastning for sundhedsvæsenet og det samlede samfund.

– Vi ved, at åreforkalkning kan udvikle sig allerede fra en tidlig alder og ofte er ’tavs’, altså uden symptomer, i mange år, indtil man pludselig rammes, for eksempel af en blodprop. Vi håber med dette projekt at afklare, hvordan vi i praksis kan opdage åreforkalkning langt tidligere – og i yngre alder, det vil sige i den ’tavse’ periode, siger Henning Bundgaard, overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af projektet under Region Hovedstaden.

Skanninger skal vise åreforkalkning

Projektet udføres i et omfattende samarbejde mellem flere danske hospitaler og Centro Nacional de Investigaciones Cardiovasculares (CNIC), et spansk forskningscenter i Madrid, der er verdensførende inden for billeddiagnostik ved åreforkalkning. CNIC og Rigshospitalet har i mange år samarbejdet om metoder til diagnosticering og tidlig opsporing af hjertekarsygdom.

– Aktuelt bruger vi blandt andet blodtryk, kolesteroltal, alder og livsstilsfaktorer til at vurdere, om en person kunne være ved at udvikle betydende åreforkalkning. En central del af REACT-projektet er, at vi vil udvikle metoder til direkte at vise på skanninger, om der er åreforkalkning eller ej, siger leder af den spanske del af studiet Borja Ibáñez, professor og videnskabelig direktør i CNIC og overlæge på Fundación Jiménez Díaz Hospital.

I dag er behandlingen af åreforkalkning og følgesygdommene langt hen ad vejen den samme for alle, men de to professorer forventer at kunne hjælpe langt flere med tidlig og individuelt målrettet præcisionsbehandling.

I alt 16.000 personer – 8.000 i hvert land – i alderen 20-70 år inviteres i projektet til at blive undersøgt med blandt andet omfattende skanninger af hals- og lyskekar og hjertets kranspulsårer samt genetiske analyser, blodprøver med videre.

Forebyggelse af sygdom er målet

REACT-projektet skal i første omgang gøre forskerne klogere på, hvor hyppigt åreforkalkning forekommer forskellige steder i kroppen, og hvilke metoder der er bedst til at opdage åreforkalkning – eller risikoen for det – i en tidlig alder og i tidlige stadier, hvor der fortsat er tid til at sætte ind forebyggende. Forebyggelsen kan både være medicinsk behandling og rådgivning om at ændre livsstil, afhængigt af den enkeltes sygdomsbillede og risikofaktorer.

– Studiet taler ind i det paradigmeskifte, der sker i disse år, hvor lægevidenskaben går fra at beskæftige sig primært med behandling af sygdomme til nu at opspore og forebygge i de tidlige stadier, allerede før sygdom udvikler sig i en alvorlig eller måske endda en dødelig retning. Hos Novo Nordisk Fonden ser vi det som en vigtig opgave at støtte den udvikling, siger Martin Ridderstråle, Senior Vice President i fonden.

– Et afgørende formål med REACT er at finde ud af, hvem der skal anbefales hvilken type behandling og hvornår, eller for den sags skyld om behandling frarådes. Det kalder vi præcisionsmedicin, tilføjer han.

Afhængigt af projektets resultater vil det næste trin – fase 2 – være at udvide samarbejdet og undersøge, om behandling af tidligt påvist åreforkalkning er effektiv, og om man globalt set kan forhindre nogle af de mange dødsfald, som åreforkalkning forårsager. Denne del af projektet er planlagt til at vare 5,5 år.