Hvordan er danskerne mentale og fysiske form efter et år med corona?

Det er lige godt et år siden, Mette Frederiksen tonede frem på skærmen med budskabet om, at hun blev nødt til lukke landet ned for at imødegå uoverskuelige konsekvenser af den pandemi, der havde krydset landets grænser. I det år, der er gået, har landet været lukket ned i større eller mindre omfang. Vi har fået en hverdag, hvor arbejde, fritidsaktiviteter og socialt samvær har været lagt om eller aflyst, og det har rokket ved vores fysiske og mentale form.

Jeg ikke i tvivl om, at nedlukningen har sat sine spor. Skoleeleverne har som konsekvens af de mange timers fjernundervisning og deraf følgende færre idrætstimer og mindre foreningsidræt, rørt sig væsentligt mindre, og for mange af dem har det sat sig som ekstra corona-kilo på sidebenene.

Det gælder også vi voksne, som heller ikke har kunnet dyrke badminton eller fodbold, og som har været nødt til at flytte arbejdspladsen hjem til køkkenbordet, så den aktive transport er skåret fra. For nogle vil de ekstra kilo måske ryge af, straks landet åbner igen. Men for andre vil de desværre blive siddende og med tiden blive til flere.

Vores mentale form er måske dér, vi er hårdest ramt. Statens Institut for Folkesundhed spurgte 5.000 danskere om deres mentale sundhed både i 2019, altså før coronakrisen, og så igen i efteråret 2020, og svaret er, at 21 procent af dem har fået dårligere mental trivsel sammenlignet med 2019.

Jeg vil tro, at det især er de unge, der er ramt på det mentale helbred. De er måske nok dem, der er mindst påvirkede af selve sygdommen Covid-19, men til gengæld nogle af dem, der er mest påvirket af de mentale konsekvenser af, at der er lukket ned for undervisning, fredagsbar og socialt samvær i weekenden.

Det påvirker os ganske enkelt mentalt, når vi ikke har social omgang med andre mennesker. Det har vi i hvert fald fået et bevis på i dette kæmpe, store naturlige eksperiment, som coronanedlukningen er. Den smalltalk, vi har med kollegerne ved kaffemaskinen på arbejdet eller over en god middag med vennerne lørdag aften, er jo den lim, der binder os sammen som mennesker.

Så både mentalt og fysisk sætter nedlukningen sine spor. Heldigvis vil ensomheden og de ekstra coronakilo efter al sandsynlighed lette hos de fleste, lige så snart vores hverdag vender tilbage.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2021. I april er det Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse.