Indlagt på enestue i syv måneder

Overalt på landets hospitaler vinder enestuer frem. Frem til 2025 bliver der skabt næsten 6000 enestuer på alle nye sygehuse i Danmark. Muligheden for at lukke sin egen dør skal sikre privatliv, færre infektioner og hurtigere helbredelse. 70-årige Ole Jørgensen er én af de patienter, som har sat stor pris på at have enestue under sin syv måneder lange indlæggelse.

Det er en tidlig, frostklar morgen i februar. Ole Jørgensen føler sig lidt utilpas. Han er listet ud på badeværelset i huset på den stille villavej i Kolding. På toilettet besvimer han, falder forover og slår hovedet direkte ned i gulvet. Kroppen knækker sammen ind mod væggen, og hovedet får et kraftigt vrid.

Ole Jørgensen ved endnu ikke, at han netop har pådraget sig en alvorlig rygmarvslæsion. Han ved kun, at han ikke kan røre sig. Hele kroppen er lammet, men stemmen fungerer stadig. Hans råb vækker den sovende hustru, som straks tilkalder en ambulance. Ole Jørgensen ligger stadig på gulvet, da Falck-redderne ankommer.

På Kolding Sygehus bliver han scannet og undersøgt med mistanke om en hjerneblødning. Det viser sig hurtigt, at der er tale om en rygmarvslæsion, og Ole Jørgensen bliver senere samme aften opereret på Aarhus Universitetshospital for at skabe plads til hævelsen og forhindre yderligere tryk på rygmarven. Et aktivt liv med badminton, fodbold og rejser er sat på fuldt stop for den tidligere sognepræst.

I dagene efter operationen kommer Ole Jørgensen gradvist til sig selv. Den smertestillende medicin gør ham omtumlet, og han må bruge alle sine kræfter på at prøve at komme op at sidde. 10 dage efter sin operation på Aarhus Universitetshospital, bliver Ole Jørgensen overflyttet til Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg. Her rykker han direkte ind på en enestue med eget bad og toilet.

– I starten var jeg bange for, at jeg aldrig kom hjem igen. Skulle jeg ligge i sengen resten af mit liv? Samtidig var jeg stadig så dopet af medicin, at jeg nok ikke helt forstod, hvad der var sket. Min kone og mine børn var nok i virkeligheden endnu mere bekymrede end jeg.

– Men det betød rigtig meget for os alle, at jeg kunne have besøg af dem i fred og ro; at jeg kunne lukke døren og have et privatliv. Vi indrettede stuen hjemligt med mine egne bøger og familiebilleder på opslagstavlen, siger Ole Jørgensen.

På tur med ‘prædikestolen’

I begyndelsen skulle Ole Jørgensen have hjælp til alt; han blev løftet med lift til sin elektriske kørestol og måtte have personalet til at vende sig i sengen om natten. Gradvist kom han i gang med den egentlige behandling, styrketræning af musklerne og balanceøvelser, så han langsomt selv kom op at sidde og forsigtigt kunne dreje sig fra højre til venstre.

I takt med, at rygmarvshævelsen svandt mere og mere, så kunne Ole Jørgensen flere og flere ting. Efter en måned på rygmarvsskade-centret kunne han gå oprejst med en høj rollator; ”prædikestolen” blev den kaldt. I den første tid gik han under opsyn, siden alene.

Med tiden skifter Ole Jørgensen den høje rollator ud med en mindre rollator, han kommer af med både bækkenstol og kateter og oplever glæden ved igen selv at kunne tisse. En ordveksling mellem en kørestolstekniker og Ole Jørgensens fysioterapeut gør det klart for ham, at han nok skal komme ovenpå igen.

Ole Jørgensen er indlagt i alt syv måneder på enestue. Og muligheden for at kunne lukke sin dør er på ingen måde en hindring for samvær og fællesskab med de andre patienter. Under sin lange indlæggelse havde han drømt om igen at kunne nogle helt hverdagsagtige ting, blandt andet selv at kunne slå sin græsplæne og at kunne stå og tisse op ad et træ. Begge dele er for længst blevet muligt. På andre fronter bliver livet ikke det samme igen.

– Jeg er blevet nødt til at melde mig ud af badmintonklubben, og jeg kan heller ikke spille fodbold mere. Mine fingre har taget så meget skade, at jeg ikke længere kan spille cello. Det har jeg gjort siden min ungdom, så det er virkelig et tab. Det, der var engang, er ikke mere.

– Omvendt ved jeg godt, at jeg har været heldig. Hvis min skade i rygmarven havde siddet blot et par centimeter højere oppe, så havde jeg været lammet i arme og ben. Så overordnet er jeg ved godt mod og synes, at jeg har mange gode oplevelser i mit liv. Der er mange ting, der kan lade sig gøre, og dér har jeg mit fokus.

Ole Jørgensen går til fysioterapi to gange om ugen og træner også i et fitnesscenter to gange ugentlig. Han skal sørge for at holde arme, ben, hænder og fødder smidige og stærke. Hvis han skal op om natten, så støtter han sig til en rollator, men ellers er hans eneste daglige hjælpemiddel en enkelt krykkestok. Og så har han for nylig købt en Christiania-cykel, så han kan fragte sin kones indkøb hjem.

Mens denne artikel skrives er Ole Jørgensen tilbage på rygmarvscentret i Viborg til en måneds genoptræning, primært med fokus på hans balancegang. Kort tid efter opholdet i Viborg tager han videre til genoptrænings-enheden Montebello i Spanien, hvor han skal være i tre uger.

– Når man er indlagt, så længe som jeg har været, så betyder omgivelserne meget. Jeg er ikke i tvivl om, at det har haft stor betydning for min helbredelse, at jeg har haft mit eget værelse og har haft muligheden for at trække mig tilbage. Jeg er dybt taknemmelig over den gode behandling, som jeg har fået og er klar til at give mig i kast med endnu en omgang intensiv genoptræning.

Flere får muligheden for enestue

Der bliver bygget i alt 5706 enestuer på Danmarks nye hospitaler. Flere af de nye enestuer indrettes på en måde, så patientens pårørende har mulighed for at overnatte. I Odense bliver der bygget i alt 700 enestuer med eget bad og toilet.

Hver enestue er på 18 m2, og der er også plads til, at en pårørende kan overnatte. På Aarhus Universitetshospital i Skejby ved Aarhus bliver der skabt i alt 550 enestuer, mens nybyggeri i Horsens skaber 58 enestuer. En lang række patientgrupper, herunder rygmarvspatienter, hjertepatienter og kræftpatienter, bliver tilbudt enestue.

Gigantisk byggeprojekt

Sygehusbyggeriet boomer herhjemme. I alt 43 sygehusbyggerier, både i form af nybyggeri, udvidelser og ændringer på eksisterende sygehuse, skal stå færdige i 2025. Topscoreren er Region Hovedstaden med 13 byggeprojekter, Region Syddanmark har 10 byggeprojekter, mens Region Midtjylland har otte byggeprojekter, herunder det såkaldte supersygehus i Skejby ved Aarhus.

Danske Regioner er tovholder på en fælles regional opsamling af viden, udveksling af erfaringer og udvikling af idéer om sygehusbyggeri. Projektet skal være med til at sikre, at regionerne i højere grad og mere systematisk deler og udvikler viden om centrale elementer i sygehusbyggeri.

Kilde: Danske Regioner

Helende arkitektur

De fysiske rammers betydning for sygehuspatienters heling og helbredelse er bredt anerkendt. En Ph.D. afhandling med titlen ”Helende arkitektur. Rum og Interaktion” belyser omgivelsernes betydning for både patienter og sundhedspersonale med afsæt i observationer på Tværfagligt Smertecenter i Aalborg samt tre intensive sygehusafsnit i Vejle, Aarhus og Randers.

Kilde: Ph.D. afhandling, Mette Blicher Folmer, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet, 
april 2014