Da vi sidder i konsultationen trækker hun en seddel op af tasken, hvor jeg kan se, at der er skrevet med kuglepen med forskellig håndskrift.
De ser begge spørgende på mig, og jeg indleder med at sige, at der er sket meget siden sidst. Jeg har læst epikrisen (skriftlig overlevering af lægefaglige oplysninger fra en læge til en anden læge, red.) fra sygehuset for et par dage siden, hvor det fremgår, at han har været indlagt med blodprop i hjertet og er blevet udskrevet til genoptræning og opfølgning ved egen læge. De ser begge på mig uden at tage initiativet. Jeg siger, at det er normalt at have mange spørgsmål efter sådan en indlæggelse og foreslår, at vi tager spørgsmålene et ad gangen, og at jeg kan gennemgå indlæggelsen, og hvad de kan forvente fremadrettet, sammen med dem.
Konen starter med sedlen, og vi tygger os langsomt gennem de forskellige spørgsmål. Da der er overblik over, hvad der er sket, og hvad de kan forvente, er der igen ophold i samtalen. Konen har talt det meste af tiden, og jeg vender mig derfor mod manden, der har været indlagt og spørger, om han har nogle spørgsmål. Han kigger søgende på skrivebordet, inden han ser på mig og spørger, hvordan han kunne have undgået at få en blodprop.
Det er et godt spørgsmål. Han arbejder i en bank og er omkring 50 år. Har aldrig røget, er normalvægtig og dyrker regelmæssig motion. Han har tilmed fået foretaget et helbredstjek i lægehuset for mindre end et år siden, hvor alt var fint. Jeg siger til ham, at hans blodprop også er en overraskelse for mig. Han er i udgangspunktet lavrisikopatient og burde derfor, statistisk set, ikke få en blodprop. Han spørger, hvad han så kan gøre for at undgå at få en ny blodprop, nu hvor alt det, han har gjort for ikke at få en blodprop, ikke har virket.
Vi gennemgår hans medicin. Han er startet i kolesterolsænkende og blodfortyndende medicin. Begge dele helt i overensstemmelse med den kliniske vejledning for hans sygdom. Jeg siger til ham, at den nye medicin er hans bedste forsikring mod at undgå en ny blodprop. Samtidig taler vi om, at de fornuftige livsstilstiltag, som han har gjort, stadig er det vigtigste, han selv kan gøre. Han har været uheldig og har fået en blodprop, selv om han i udgangspunktet havde lav risiko for at få en blodprop. Hans risiko havde været større, hvis han ikke havde forebygget hjertesygdom med sund livsstil.
Der er igen stille lidt. Konen følger op ved at se først på sin mand og så på mig, og siger, at der ikke er nogen garanti. Hun har ret.
Vi ønsker kontrol og doserer både livsstil og medicin i håb om at mindske risiko for sygdom og understøtte god trivsel hos vores patienter. Virkeligheden er, at kontroltab er et grundvilkår i det levede liv, som vi må være med.
Vi kan mindske risiko for alvorlig sygdom med sund livsstil og i nogle tilfælde medicin. Vi ved dog, at gode meningsskabende relationer og psykisk trivsel har mindst lige så stor indflydelse på sunde leveår. Et nyligt amerikansk studie har beskrevet, at ensomhed er forbundet med større dødelighed end rygning. Dermed ikke en opfordring til at ryge, men i stedet at være ikkeryger sammen med andre. At dele det levede liv, på godt og ondt med mennesker, du holder af.
Min patient kunne ikke have gjort mere. Han var bare uheldig. Til gengæld er han heldig at have sin kone at dele den svære tid med.