Intensiv genoptræning i 48 graders varme

Hver eneste uge året rundt rejser danske patienter til genoptræningshospitalet Montebello i det sydlige Spanien. Her venter tre ugers intensiv genoptræning under ledelse af fysioterapeuter og ergoterapeuter. Målet er at kickstarte en ny hverdag for patienter med komplikationer efter blandt andet hofte-, knæ- og rygoperationer. Helses journalist, Mette Buch Jensen er én af dem.

Vi spotter hurtigt hinanden på eftermiddagsflyet fra Kastrup til Malaga. Det er en lørdag i slutningen af juni. Flere sæt krykstokke er med som håndbagage og vidner om, hvad vi har til fælles: Et nyt knæ, en ny hofte, en rygoperation, en kronisk gigtlidelse.

Vi er omkring 30 patienter fra hele landet med hver sin historie om smerter, komplikationer og et kollektivt håb om en bedre hverdag. Aldersspredningen er stor; den yngste er 26 år, den ældste er 83 år.

Når flyet lander i Malaga, bliver vi hentet i bus og transporteret til den lille sydspanske by Benalmádena Pueblo, hvor det danske genoptræningshospital Montebello ligger. Vi er indskrevet til genoptræning med fem dages træning om ugen i bassin, fitnesscenter og træningssale. Og selv-træning i weekenden.

Jeg fik en ny hofte for over et år siden. Operationen gik planmæssigt, og jeg har passet min genoptræning til punkt og prikke. Alligevel er hoften ikke fuldt funktionsdygtig, og mine smerter har fået permanent karakter.

Røntgenbilleder viser, at min hofteprotese har flyttet sig omkring en millimeter efter operationen – det forklarer mine smerter den første tid efter operationen, men ikke de nuværende. Efter det første år med min nye hofte, kommer jeg til en sygehuskontrol, som munder ud i en henvisning til tre ugers genoptræning på Montebello.

Målet er, at den intensive genoptræning skal øge min hoftes funktionalitet og mindske mine smerter. Det handler om at styrke andre muskelgrupper og blandt andet aktivere de små muskler omkring rygsøjlen. Jeg skal smertefrit kunne gå længere ture, gå på trapper uden problemer og i det hele taget øge min stabilitet, så hverdagen igen for alvor hænger sammen.

Få uger senere godkender Montebellos sekretariat mig til opholdet, og nu sidder jeg i flyet sammen med mine medpatienter. Flere har tidligere været på Montebello, og snakken går livligt. Vi skal tilbringe de næste tre uger sammen, træne sammen, spise sammen og bo sammen, to og to.

Inden afrejse har vi fået en fyldig patienthåndbog, som besvarer de mest grundlæggende spørgsmål om opholdet. Håndbogen understreger dét, vi allerede ved; opholdet er ikke en badeferie, men hårdt arbejde. Fra dag 1 til dag 21.

Duften af håndsprit er markant og følger os overalt. Både i køen ved buffeten i spisesalen, i træningscentret, i træningssalene og ved indgangen til Montebellos reception. Vi er i alt omkring 100 patienter ad gangen på Montebello, og god hygiejne er en nødvendighed, både ved måltider og til træning.

Efter det obligatoriske fælles informationsmøde med to sygeplejersker er alle vi 33 nye patienter installeret to og to på delt dobbeltværelse med en hospitalsseng til hver. Alle får en individuel samtale med læge, sygeplejerske og fysioterapeut.

Og mandag morgen begynder træningen, først med en trappetest og en gang-test. Så følger holdtræning og fitness. Jeg er tilmeldt hofteholdet, hvor vi er ti patienter med en fast tilknyttet fysioterapeut, som følger os gennem hele opholdet og varetager den daglige træning.

Den første uge byder blandt andet på øvelser med elastik, træning i maskiner, ganginstruktion og bassintræning.

Jeg begynder at mærke muskler, som ikke har været aktiveret længe, mine smerter får en anden karakter og sidder i kroppen som en påmindelse om, at jeg er ved at opbygge nogle af de små muskelgrupper, som længe har ligget i dvale.

Jeg afrunder ugens træning i fitnesscentret lørdag morgen med cykeltur i en såkaldt sofacykel, rask gang på et løbebånd og styrketræning af lår- og hasemuskler. Imens nærmer temperaturen sig 40 grader i skyggen.

Heldigvis foregår hovedparten af træningen indendørs i aircondition-anlæggets svalende luft. Søndag er obligatorisk hviledag, så kroppen kan restituere og være klar til en ny uge, hvor træningsmængden bliver øget.

”Kom så. Løft knæene. Højere. Og op med tempoet!”

Fysioterapeuten ved bassinkanten skruer op for musikken, mens hun råber opmuntrende til vores lille flok i bassinet. Mandag morgen er skudt i gang kl. 9.15 med konditionstræning i vand. Vi tager høje knæløft på stedet, sparker hårdt bagud, laver sprællemand og går videre til intervaltræning. Pulsen banker under huden, mens åndedrættet øges. Modstanden fra vandet gør alle hurtige bevægelser til en udfordring, mens det samtidig er muligt at lave helt andre øvelser end på land, fordi vandet skåner leddene.

45 minutter senere er vi på vej op ad bassinet til et bad og en hurtig omklædning, inden holdtræningen i den lille sal. Over middag følger endnu en gang bassintræning, denne gang med fokus på balance.

Vi skal gå på de optegnede linjer på bassinets bund, både de snoede og de lige. Det kræver masser af koncentration at holde balancen og sætte en fod foran den anden uden at tippe. Vi skal også stå på en skumgummiplade og holde den under vand med den ene fod, mens vi går sidelæns.

En alternativ cykeltur i vand inkluderer de såkaldte spaghetti-rør; aflange skumrør, som man placerer mellem benene på langs. Begge hænder holder i rørets ene ende foran kroppen, mens benene slipper bassinets bund og cykler for fuld kraft.

Man tilbagelægger ikke mange meter, men øvelserne er både sjove og udfordrende. Flere af dem gentages fra gang til gang, mens der også hver gang kommer nye øvelser til. Alt sammen med henblik på at styrke de små muskler og opbygge en stabil kropskerne.

Min uge 2 byder på et skema, som udover den vanlige holdtræning, også rummer tværgående hold med bassintræning og stabilitetstræning. Både onsdag og torsdag står jeg op klokken 6.30, så jeg kan nå en times selv-træning i fitnesscentret inden morgenmaden.

Jeg opdager hurtigt, at vi er flere, som indleder morgenen med træning på egen hånd – nogle kommer alene, andre følges to og to. Vi har et personligt træningskort, som ligger i en mappe i fitnesscentret. Her noterer vi fra gang til gang, hvilke maskiner, vi bruger, hvor mange gentagelser vi laver, og om vi øger vægten på de forskellige maskiner.

Det er en god måde at følge sin egen udvikling, både for mig selv og for min fysioterapeut, som kan læse med.

Temperaturen stiger uge for uge. I vores tredje og sidste uge rammer termometeret 48 grader. Flere har problemer med at klare varmen, og enkelte bliver dehydrerede. De bliver behandlet af Montebellos sygeplejersker, som er tilknyttet på døgnbemanding, og vi opfordres alle til at huske at drikke ekstra meget og sørge for at få nok salt og sukker i både mad og drikkevarer.

Træningen fortsætter med samme intensitet, jeg har i gennemsnit fire træningslektioner om dagen og sørger også for selv at træne om morgenen. Jeg mærker tiltagende styrke overalt i kroppen, jeg kan klare flere og flere øvelser, og min balance bliver bedre.

Onsdag er en form for eksamensdag: Vi skal igen tage trappe-testen og gang-testen og sammenligne resultaterne med vores tal fra, da vi ankom for næsten tre uger siden. Vi skal også igen måle på vores smerter, symptomer og fysiske funktion. Tallene viser, at der er fremgang på stort set alle parametre. Resultaterne harmonerer fint med min egen oplevelse af processen, og jeg er meget motiveret for at træne videre, når jeg kommer hjem.

Torsdag er der individuel samtale med hofteholdets fysioterapeut, vi snakker forløbet igennem og lægger en realistisk træningsplan, som jeg skal følge, når jeg igen er på egen hånd derhjemme.

Træningen fortsætter for fuld kraft frem til lørdag morgen, hvor jeg mødes med min træningsmakker i fitnesscentret til vores sidste træning sammen. Jeg pakker mit træningskort med i kufferten til inspiration og som et løfte til mig selv om at fortsætte de gode vaner.

Vi stiger på flyet samme aften. Tre ugers intensiv genoptræning er vel overstået. Nu er resten op til mig selv.

Og i skrivende stund, knap tre uger efter min hjemkomst, har jeg været i fitnesscenter en del gange, jeg laver balance- og styrkeøvelser derhjemme, og jeg skal tilmeldes et bassinhold, så snart det bliver oprettet. Mine smerter er ikke forsvundet helt, men de er formindsket, og jeg har fået opbygget en styrke og en træningsgejst, som jeg har masser af mod på at vedligeholde.

Mere om Montebello

Montebello er en rehabiliteringsafdeling under Nordsjællands Hospital og tilbyder intensiv genoptræning året rundt. Afdelingens ansatte består af et bredt team af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Behandlingen er organiseret i fem teams: Hofteteam, knæteam, gigt- og specialteam, neurologisk team og rygteam. Hver enkelt patient er fast tilknyttet et af disse teams under hele forløbet. Behandlingstilbuddet omfatter holdtræning, individuel superviseret træning, tværgående holdtræning og undervisning.

Hvem kan blive genoptrænet på Montebello?

Genoptræningshospitalet Montebello tager imod patienter, som har komplikationer efter en ryg-, hofte- eller knæoperation. Også gigtpatienter, Parkinsons-ramte eller mennesker, som har været udsat for en alvorlig trafikulykke eller en arbejdsskade er at finde på Montebello. Transport og ophold er gratis for patienter fra Region Hovedstaden, mens patienter uden for Region Hovedstaden selv skal betale flyrejsen. Montebello er omfattet af det frie sygehusvalg. Montebellos sekretariat godkender omkring 52 pct. af ansøgningerne om et ophold.

100 ad gangen

Hver lørdag ankommer 33 nye patienter til Montebello, mens andre 33 patienter samme dag afslutter deres ophold. Der er til stadighed omkring 100 patienter indlagt på Montebello. Træningen er obligatorisk og finder sted mandag til fredag klokken 9.00-17.30. Der er selvtræning lørdag eller søndag.