Hvad smager din mund af lige nu? Kaffe, frokosten eller måske hvidløg fra i går? Eller kunne det være de millioner af mirkoorganismer, som lever hele deres liv inde i din mund? HELSE har talt med Bo Danielsen, han er oprindeligt uddannet tandlæge og er i dag chef for Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere på Københavns Universitet. Han fortæller, at vi godt kan smage bakterierne – eller i hvert fald deres biprodukter.
– Den sure smag, du kan få i munden, når du har spist noget sødt, stammer fra den syre, som bakterierne danner, når de nedbryder sukkeret. Det er også bakterier, der giver den dårlige ånde om natten, eller når du faster. Det sker fordi spytproduktionen nedsættes, og så kan vi smage og lugte de gasser, som bakterierne afgiver, forklarer han.
Selv om det ikke lyder særligt flatterende, er der ikke noget særlig odiøst i det ifølge Bo Danielsen.
– Som alle andre steder i naturen, er der også i vores mund forskellige mikroorganismer. Svampe, bakterier og andre typer af liv udgør til sammen et økosystem i munden, fortæller han til HELSEs udsendte, som straks får trang til at børste tænder, men faktisk er livet i munden med til at bevare vores sundhed.
– I langt de fleste tilfælde er der balance i mundens økosystem. Når der er balance i munden, betyder det, at mikroorganismerne har et niveau, hvor de ikke er sygdomsfremkaldende, men er stærke nok til at holde andre mere sygdomsfremkaldende mikroorganismer ude. Der er forskellige ting, der kan bringe ubalance i mikrobiologien. Hyppigt indtag af sukker er en af de ting, der kan bringe ubalance i sammensætningen af mikroorganismerne og betyde, at nogle typer af organismer vækster og tager pladsen fra andre. I jernalderen var der ikke så mange måltider og slet ikke så meget sukker som i dag, men en moderne levevis og kost med væsentligt mere sukker end anbefalet presser bakteriesammensætningen i en ugunstig retning.
Hvis bakteriesammensætningen er blevet ugunstig, som Bo Danielsen kalder det, så må det gælde om hurtigst muligt at få dem fjernet, så de ikke begynder at lave huller i tænderne eller give tandkødsbetændelse, men hvis vi børster tænderne grundigt, er den så bakteriefri efterfølgende?
– Nej. Bakterierne deler sig. De er rigtig gode til at holde sig fast på tændernes overflade, hvor der er masser af små ujævnheder, som de kan gemme sig i, selv om vi børster tænder.
God mundhygiejne består ifølge Bo Danielsen af to daglige, grundige tandbørstninger, brug af fluortandpasta og sund kost. Men er der noget, vi har lært af de senere års influenza-epidemier, så er det, at man kan spritte af og fjerne bakterier – så er det ikke mere effektivt at skylle munden i vodka eller mundskyllemidler med alkohol?
– Man kan godt fjerne nogle bakterier med sprit, men det er ikke lige så effektivt som at børste tænder, og derudover kan alkohol være med til at give kræft i mundhulen og svælget, så det er ikke noget, jeg vil anbefale.
Når et lille foster bliver udviklet i livmoderen, er det helt sterilt – det har ingen bakterier i hverken tarmen eller munden, så hvor kommer de fra?
– I første omgang får barnet bakterier på sig, når det bliver født. Vi kan faktisk se, at der er forskel i bakteriesammensætningen af bakterier afhængigt af, om et barn er født ved kejsersnit eller almindeligt. Ikke at vi ved, om det ene er bedre end det andet, men vi kan se en forskel. Når der først er bakterier tilstede, kommer der hurtigt flere. Under de mest gunstige forhold kan de dele sig i løbet af 20 til 30 minutter.
Det er ikke noget, der er unikt for munden. Det samme finder sted andre steder som for eksempel på huden og i tarmen.
De senere år har forskning i tarmbakterier vist, at deres funktion er langt mere kompliceret, end hidtil antaget, og i dag undersøger man, om der er en sammenhæng mellem kræft, hjertekarsygdomme og type 2 diabetes og den bakterieflora, man har i tarmen. Er der grund til at tro, at vores bakterieflora i munden kan påvirke vores sundhed på samme måde?
– Det er ikke noget, vi ved særligt meget om, men vi har en krop, hvor det hele hænger sammen. Din bakterieflora i munden hænger sammen med sundhed, men så er der også bakterier, som hænger sammen med sygdom, og som kan være med til at lave sygdom, siger Bo Danielsen og holder fast i, at det vigtige er at holde floraen af mikro-organismer i en sund balance, så der ikke kommer en overvægt af de sygdomsfremkaldende.
Man har beskrevet mere end et tusinde forskellige bakterier i munden. Nogle typer findes hos sunde mennesker. Andre typer mikro-organismer begynder at optræde samtidig med, at sygdom begynder at udvikle sig. Men en gunstig mundhuleflora kan være med til at holde de sygdomsfremkaldende bakterier for døren, så længe man lever sundt. Begynder du at spise usundt, risikerer du også, at sygdomsfremkaldende bakterier begynder at optræde i munden. En ugunstig mundhuleflora kan også opstå, hvis man i nogle dage ikke får børstet tænder tilstrækkeligt godt.
Mundhulen er et godt sted for mange mikro-organismer, for der er varmt, fugtigt, og næringsrigt. Derfor har de forskellige mikroorganismer, som vi lever sammen med, et gavnligt formål med at holde andre og mere sygdomsfremkaldende mikroorganismer ude. Udover at leve af den mad – og altså især sukker – som vi spiser, så får de forskellige mikroorganismer deres næring fra spyttet. Spyt indeholder både kulhydrater og proteiner. Mange typer af medicin, nogle sygdomme og behandling for kræft sænker spytproduktionen, og det betyder, at mundens klima ændrer sig, og det giver god vækst for de svampe, der er i munden, så det kan blive et problem, der skal behandles medicinsk, men for alle os andre er det ikke en god idé at behandle svampene, da de forhindre andre og farligere svampe i at tage plads i munden. Derfor er det bedste at holde svampene i ave med sund kost og god mundhygiejne.
– Mundhulen er på den måde en niche. 32 grader varmt og fugtigt, det giver gode betingelser for mikro-organismerne, men det er egentlig et generelt princip, som man også kender det fra huden og tarmene. I tarmene bliver blandt andet K-vitamin dannet af bakterierne, så når mikro-organismerne er i balance, så vi lever i fordragelighed med dem, er det gavnligt for os.
Hvad med fredagsslik? I mange børnefamilier bliver der serveret slik til Disney Sjov hver fredag, hvorefter der bliver børstet tænder og puttet, men det er faktisk bedre at børste tænder, inden slikket serveres. – I forhold til tænderne betyder det ikke så meget, hvor meget slik, man spiser, mens det betyder meget mere, hvor lang tid, der er sukker i munden. Det er altså ikke godt at sutte på bolsjer eller slikkepinde, som giver lang tid med sukker i munden. Bakterierne er lynhurtige til at udnytte sukker, og når de omsætter sukkeret, så danner de syre, som er med til at give huller i tænderne. Men hvis du børster tænder, inden du spiser slik, så er der ikke så mange bakterier til at danne syren. Derfor mindre udvikling af huller i tænderne. |