Kærligheden til os selv er den vigtigste kærlighed

Da Joan Ørting i 2015 blev forladt af sin mand efter 15 års ægteskab, stod hun med hjertesorg og et følelsesmæssigt oprydningsarbejde. Heldigvis har hun i mere end 30 år gjort parforhold, kærlighed og seksualitet til sin levevej, så som ekspert i selvudvikling tog hun imod krisen med åbne arme og brugte oplevelsen til at lære nyt, hele og høste positive erfaringer. I dag har hun et endnu bedre selvværd og en ny kæreste

Helse møder sexolog, terapeut, forfatter og foredragsholder Joan Ørting i Villa Wilder, som huser den skole, hun har på Christianshavn. Siden 2007 har Joan uddannet flere tusinder sexologer og parterapeuter.

De fleste kender Joan, som den bramfri kvinde, der har dedikeret sit liv til at hjælpe danskerne med at blive lykkeligere på lagenerne. Og hun har skilt vandene med sin karismatiske facon og direkte tale om sex. Især da hun i 2009 i Go´ Aften Danmark på TV2 med sin daværende mand ved sin side fortalte om sin tantra-elsker og mulighederne i et åbent parforhold.

Men der er en del mere på færde under den rustrøde manke, for i bund og grund er sex blot et af de redskaber, vi kan bruge for at komme tættere på os selv, hinandens følelser og nedbryde tabuer

Joan ankommer som en hvirvelvind på første sal i huset i København efter at have kørt fra sit andet hjem på Langeland. Men så snart hun sætter sig i den røde sofa med en kop urtete, er hun 100 procent nærværende med intense, blågrønne øjne, der holder en fast.

Joan er en kvinde med en mission, en mission så vigtig, at hun i 30erne besluttede, at hun ikke skulle have børn, fordi al hendes energi skulle gå til hendes største mål: at lære os, at vi skal elske os selv præcis, som vi er.

Jagt på anerkendelse og status

– Vi har længe levet i et præstationssamfund, hvor vi fejlagtigt tror, at vi skal gøre os fortjent til kærlighed. Vi har jagtet anerkendelse og status. Hvis bare jeg er dygtig nok på arbejdet, en god mor, en fantastisk kæreste, vejer så og så meget eller ejer så og så meget, så får jeg kærlighed.

– Vi tror, vi skal nå og opnå noget for at være gode nok til at få kærlighed. Vi tror, at vi skal måle og veje os selv ud fra vores succeser. Men nej, det holder jo ikke, vi får stress, angst og depressioner

– At lære at elske sig selv er ikke, som nogen måske kunne tro, en navlebeskuende eller selvoptaget affære, men selve forudsætningen og hele grundlaget for at kunne elske andre og være ægte medfølende.

Som selvudviklingsnørd er egenkærlighed noget, Joan dels underviser i, dels selv arbejder ihærdigt med.

– Jeg har altid haft ret megen selvtillid gennem mit liv

– Jeg har lavet teater og var vant til at stå frem på en scene, siden jeg var barn med høj selvtillid, og således opnået anerkendelse. Men den her selvværdsfølelse af, at jeg var værdifuld, bare som jeg er, uden at skulle præstere eller skabe noget. Den havde jeg ikke opdaget, uden at mine kriser havde banket på.

I Joans tilfælde har der været en del kriser. Da hun som blot 21-årig mister sin mor til kræft, da hendes forretningspartner er nær ved at køre skolen i sænk, og da hendes far skriver et afskedsbrev, hvor han slår hånden af hende. Men den hel store sorg, fortæller Joan, er, da hendes mand, historiefortælleren Carsten Islington, pludselig vælger at gå fra det ene øjeblik til det andet trods 15 års ægteskab.

– Han valgte at afbryde enhver kontakt og flyttede straks ud og sammen med en anden. Kærligheden lukkede ned med et smæld

– Heri bestod min største krise, at vi aldrig fik den afsluttende samtale, hvor vi kunne sige tak, fejre alt det fantastiske, vi har haft sammen og sige undskyld for de fejl, vi hver har begået. Jeg er typen, der har brug for at ære det, der har været og rydde op efter mig. Jeg kigger altid bag mig og ser om, der er noget følelsesmæssigt affald, der skal ryddes op. Det skyldes nok min rolle som terapeut. Carsten viste sig så at være en mand, der ikke vender sig om. Det gjorde sindssyg ondt.

Kriser er kærkomne

Men Joan har et livsmotto. Det hedder: Det rigtige sker. Således omfavnede hun også bruddet, som en del af det, hun skulle gennemleve. Spørger man Joan, er hun overbevist om, at vi alle oplever præcis de kriser, vi har brug for for at vokse. Kriser er kærkomne, fordi de er med til, at vi kan lære at elske os selv præcis, som vi er, også selvom andre holder op med at elske os.

– Det er min erfaring, at når man har været igennem mørket, så bliver lyset endnu stærkere. For hver gang du er i en krise, som du overvinder, vil der komme mere lys, balance og glæde samt en større bevidsthed bagefter.

– Kriser er gode. De er vores mulighed for personlig vækst. Det er hårdt, men det ender godt

– Vi lærer at række ud efter redskaber og hjælp. Vi lærer nye måder at tænke på. På den måde får vi et andet udsyn, nogle andre vinkler på os selv og livet.

Da Joan blev forladt af sin ægtemand, var hun allerede godt i gang med sit livslange selvværdsarbejde. Derfor vidste hun godt, hvilken vej hun skulle gå for at høste godt af oplevelsen.

– Den vigtigste kærlighed i vores liv er kærligheden til os selv. Først når vi har lært det, kan vi give med et trygt og åbent hjerte til andre. Husk på, at det eneste menneske, du har et livslangt forhold til, er dig selv. Når vi vågner, er vi sammen med os selv, og når vi går i seng, er vi sammen med os selv, vi er sammen med os selv hele tiden, så det er afgørende for din livsglæde, at du har det godt med dig selv, taler pænt til dig selv og behandler dig selv ordentlig.

Joans helingsproces tog tre år. Tre år, hvor det gjorde virkelig ondt. Hun kom sig ved at give sig selv tid, plads og omsorg. Hendes medarbejdere tog over, så hun kunne påtage sig det arbejde, det er at gå igennem en krise

– Jeg underviste stadig, men der blev plads til, at jeg kunne ligge på sofaen, skrive dagbog og gå ture med min hund, mens jeg græd ud af mit hjerte. I min helingsproces flyttede jeg ind på Carstens værelse i vores fælles hus på Langeland og lavede det hele om med tapetsering, møbler og alt mulig. Er du rigtig klog, hvor blev der gjort meget på den gård, efter jeg var blevet forladt. Jeg havde brug for virkelig at overtage det hele på ny og gøre vores fælles hjem til mit eget.

Det at blive valgt definitivt fra og pludselig være afskåret helt fra en vigtig person i ens liv, havde Joan allerede prøvet tidligere. I et afskedsbrev slog Joans far hånden af hende, efter hun var trådt frem i medierne og havde fortalt om sin tantra-elsker. I brevet gjorde han hende det klart, at han skammede sig over hende og ikke længere ønskede at have hende som datter.

– Jeg har altid været meget fars pige, så det var en hård afvisning, men jeg har altid været tro over for mig selv og min mission. I over seks år havde vi ingen kontakt, men så ud af det blå får jeg et nyt brev fra min far, den dag jeg bliver skilt fra Carsten

– Min far og jeg har efterfølgende været igennem en proces, der har styrket vores forhold, og vi har fundet hinanden på ny. Nu er jeg den datter, der ringer fast hver anden dag og spørger, hvordan han har det.

Det med at være for meget og pinlig, mener Joan, er en del af at være kendt sexolog med noget på hjertet. Når man vælger at stå ved sig selv og frem som seksualitetens talerør, vil man støde nogle på manchetterne. Det er langt fra alle, der synes, at samtalen om sex skal ud af soveværelset.

– Jeg er med på, at nogen synes, jeg er for meget, men jeg tror på, at når man som jeg spiller en rolle som inspirator i samfundet, og når man som jeg uddanner en masse terapeuter og optræder i medierne, så er man nødt til at danne fortrop, og dermed måske være lige en tand for meget.

– Det har været hårdt, men det generer mig overhovedet ikke længere, hvad folk
synes om mig

– Når jeg dør, og det er jeg ikke bange for, så behøver der hverken stå ”Bravo” eller ”Du gjorde det godt”. For jeg ved, at jeg har gjort det godt, jeg er tilfreds med det, jeg allerede har givet til verden på nuværende tidspunkt. Og jeg har masser mere at give, hvis jeg får lov.

Selvom Joans liv var fuld af mænd, der bedrog, svigtede eller forlod hende, mens hun var i sine 50ere, har hun hele tiden fundet ro i overbevisningen om, at når hun blev 60 år, ville alt det gode atter indfinde sig.

Intet problem at blive ældre

– Jeg har glædet mig så meget til at komme i 60erne uden at vide præcis, hvad det var, jeg glædede mig til. Det kan lyde skørt, men den er god nok, jeg har haft det vidunderligt lige siden jeg blev 60 år. Jeg hviler meget bedre i mig selv og min krop.

Joan har intet problem med at blive ældre, og alder skulle heller ikke stå i vejen, da en ny kærlighed bankede på for lidt over et år siden. På det tidspunkt havde Joan været alene i syv år og befandt sig godt med det. Men så stod han pludselig og lyste op mellem 200 andre til en fest i Villa Wilder, hvor udgivelsen af Joans seneste bog, De fem erotiske sprog, blev fejret.

– Det var kærlighed ved første blik. Jeg kan huske, at da vi skulle udveksle alder, tænkte jeg, please sig noget med et sted i fyrrene.
Men min kæreste var kun 36 år

– 26 års forskel, men hvad gør det, når vi simpelthen har det så godt sammen. Min nye kæreste og jeg er meget ens. Vi er på samme rejse, vi er begge spirituelle, og vi har de samme guilty pleasures, hvor vi elsker at sidde i sofaen, se Netflix og spise lækker mad. Han har ventet i otte år, da han som jeg ville vente til den rette, dukkede op, så vi står begge rigtig godt i os selv. Jeg har aldrig haft så vidunderligt et forhold. Jeg ved så godt, at det ikke ligger lige for, at vi skal leve lykkeligt sammen til HVER vore dages ende, for når jeg er firs, er han nogle og halvtreds. Men så nyder jeg nuet endnu mere.

Joan møder mange kvinder, der hænger sig i deres alder og udseende. Og dét kan man vælge at have fokus på, men man kan også lade være.

– Jeg gør det sidste. Der kan stå den fineste kvinde med flot velholdt figur, flot frisure og smart taske, men når du kigger efter, så kan hun være helt død i øjnene

– Det er jo livet, vi kigger efter, når vi fascineres og tiltrækkes af andre. Stråler du, er du glad for dig selv, glad for dit liv og har noget at give til andre? Det er dét, der skaber smukke mennesker. Ja, vi får guirlandelår, ja, vi får rynker, ja, vi får gråt hår og en fladere numse. Men når vi ikke kan undgå alderen, så kan vi sørge for at blive ved med at have noget på hjerte.