Rør sødmælk, gær og sukker sammen i en skål.
Tilføj ægget til blandingen, og rør det ud, inden du tilsætter hvedemel, karljohanpulver og salt.
Rør dejen glat og skinnende.
Tilsæt så det bløde smør, og ælt det ind i dejen.
Dæk røreskålen med et fugtigt klæde, og lad dejen hæve i en times tid ved stuetemperatur.
Lav nu remoncen. Rør sukker, brun farin, karljohan – pulver og blødt smør sammen. Men pas på ikke at røre for meget, da fyldet så nemmere vil løbe ud af dine snurrer.
Drys dit bord med lidt mel, og vend dejen ud. Rul dejen ud som et rektangel på cirka 40 x 50 cm.
Smør svamperemoncen ud på dejen, og sørg for, at den dækker det hele.
Fold en tredjedel af dejen ind mod midten, og fold den anden tredjedel ind over dejen, så du har tre lag dej. Rul så dejen ud i endnu et rektangel, denne gang på cirka 25 x 35 cm.
Skær dejen i strimler på cirka 1,5 cm. Sno så hver strimmel til en snurre. Placer dine foldede svampesnurrer på en bageplade med bagepapir, og dæk dem til med et fugtigt klæde.
Snurrerne skal nu hæve 45 minutter ved stuetemperatur.
Tænd ovnen på 225 °C varmluft. Når de 45 minutter er gået, og snurrerne er hævet godt, røres et æg sammen, og snurrerne pensles.
Svampesnurrene bages ved 225 °C i 6-8 minutter. Mens snurrerne er i ovnen, laves sukkerlagen, som snurrerne skal pensles med.
Kog vand, sukker og vanilje op. Køl det kortvarigt ned, og så burde snurrerne være færdigbagte.
Når snurrerne er færdige, tages de ud af ovnen og pensles med sukkerlagen, hvorefter de drysses med en anelse svampesukker.
Flyt snurrerne over på en rist, og lad dem afkøle ved stuetemperatur.
Kom begge ingredienser i en gryde, og kog det op. Rør med en ske i gryden, og kog bærrene møre. Bærrene skal koges i cirka 10 minutter, og samtidig med at de koger, fordamper lidt af væsken, så det bliver en sammenhængende masse. Køl de syltede solbær ned, og server dem kolde.
Pisk fløden til en let flødeskum.
Server de lune karljohan-snurrer med letpisket flødeskum og syltede solbær.
Titel: Min Svampebog, Historie, håndværk og passion
Forfattere: Casper Sundin, Flemming Gernyx (fotograf) og Helle Brønnum Carlsen
Udgivet august 2022
Omfang: 175 sider
Vejl. pris: 299,95 kr.
Forlag: Muusmann.