Klar til kamp mod den oversete folkesygdom: Hovedpine

Hver tiende dansker plages ofte af hovedpine. Danske forskere har hjulpet med at udvikle effektiv medicin og metoder til behandling af folkesygdommen. Nu skal den store viden bredes ud til læger og andre sundhedsprofessionelle og sikre patienter et bedre liv uden smerter. Det kan ikke gå stærkt nok, fastslår en førende ekspert i hovedpine

En kniv, der drejes rundt i øjet. En syl, der stikkes ind i kraniet. En overvældende smerte, som forhindrer dig i at udføre selv de mindste dagligdags handlinger. Sådan beskriver nogle af de mange danskere, der døjer med hovedpine, deres smerter. Hovedpine er noget, vi alle kender til, men lidelsen plager omkring 700.000 danskere i alle aldre i en sådan grad, at deres evne til arbejde, uddanne sig og have en normal hverdag er voldsomt nedsat.

Det store antal får Jakob Møller Hansen, speciallæge i neurologi med egen hovedpineklinik i Slagelse, PhD og tidligere leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine, til at kalde hovedpine en folkesygdom. Vel at mærke en overset folkesygdom.

– Alle i sundhedsvæsenet vil møde mennesker med hovedpine, og de praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle rundt om i landet er gode til at behandle dem. Men der findes ikke en overordnet, national handlingsplan for behandling af hovedpine, på linje med dem vi har for eksempelvis kræft og diabetes. Det er paradoksalt. Dels fordi en national plan ville gøre behandlingen af hovedpine langt mere effektiv og sikre, at flere patienter ville blive tilset, dels fordi hovedpine er et kæmpe problem for samfundet, påpeger Jakob Møller Hansen.

Over en halv million danskere har hovedpine mindst én gang om ugen. Omkring 200.000 har hovedpine hver eneste dag, og Dansk Hovedpine Selskab anslår, at hovedpine giver tre millioner sygedage årligt

Det koster samfundet enorme beløb i kroner og øre. Dertil kommer, at ubehandlet hovedpine kan føre til stress og depression, ligesom hovedpine kan tære hårdt på forhold og føre til, at familier bryder sammen. Og for de godt 5.000, som får tilbagevendende anfald med enorme smerter af Hortons hovedpine, er tilværelsen mere end svær. Derfor kaldes lidelsen også selvmords- eller helvedeshovedpine.

Tabu og stigmatisering

Ifølge Jakob Møller Hansen findes der flere hundrede forskellige slags hovedpine, men de hyppigste er spændingshovedpine og migræne. Migræne- og Hovedpineforeningen anslår, at cirka 15 procent af danskerne lider af migræne, mens op mod 80 procent døjer med spændingshovedpine i alt fra mild til alvorlig grad.

Spændingshovedpine strækker sig fra ondt i hovedet, der skyldes væskemangel, f.eks. efter arbejde eller en løbetur, som kan klares med vand og en Treo, til at være en kronisk lidelse. Symptomerne er trykken og klemmen i panden, issen eller nakken, som ofte ledsages af svimmelhed.

Mens spændingshovedpine ofte skyldes stress, psykiske forhold og spænding i nakkemuskler, er årsagen til migræne ikke klarlagt. Man mener, at hjernen er overfølsom over for signaler fra smertemålere i hjernehinden og blodkarrene i hjernen.

Migræne, som er langt den mest udbredte form for hovedpine, kan ramme i alle aldre, men lidelsen er forekommer primært blandt de 18- til 50-årige og er dobbelt så hyppig hos kvinder som mænd. Anfald kommer med ujævne mellemrum, i de fleste tilfælde uden varsel, varer 4-72 timer, medfører kvalme og opkast og gør patienten overfølsom over for lys og lyde. Rammes man af vedvarende, kraftige anfald igen og igen, bør man søge læge. Det afholder mange sig dog fra, siger Jakob Møller Hansen:

– Migræne er forbundet med tabu og stigmatisering, ligesom eksempelvis depression, sukkersyge og kræft engang var

Men hvor vi heldigvis har udviklet en åbenhed og et sprog for disse lidelser, er migræne stadig en privat sag, hvor man lider i fred og lærer at håndtere sit liv som syg.

Lavere status

Men hvorfor går migræne stadig under offentlighedens radar? Fordi tre ud af fire migrænepatienter er kvinder, mener Jakob Møller Hansen.

– Det giver lidelsen en lavere status end sygdomme, der typisk rammer mænd. Se for eksempel på hjerte-karsygdomme, der får hospitaler til at etablere helikopterlandingspladser og specialafdelinger, siger han.

Og mens støjen fra snurrende ambulancehelikoptere får os til at løfte blikket og se op mod himlen, er migræne en usynlig lidelse.

– Ingen ser patienten, når vedkommende får et anfald og holder sig inden døre pga. smerterne og lysfølsomheden. Når patienten er blevet rask og vender tilbage til arbejdet og sociale aktiviteter, kan man ikke se, at vedkommende er kronisk syg, forklarer Jakob Møller Hansen.

Ifølge ham har rundspørger vist, at migrænepatienter hellere vil melde sig syge med ondt i maven, fordi hovedpine er forbundet med kvindelig svaghed.

– Og gennem mit over tyveårige arbejde med hovedpine er det blevet klart for mig, at sygdommens uforudsigelighed forhindrer patienter i at engagere sig og forpligte sig, påpeger Jakob Møller Hansen

En migrænepatient kan have svært ved at være træner i den lokale håndboldklub eller love at bage kage til hytteturen i børnenes klasse, for hvad nu, hvis migrænen pludselig sætter ind? Når man så dukker op igen og ligner alle de andre, risikerer man at blive spurgt ”Hvorfor kom du ikke forleden?”. Det er det svært at svare på.

– Især i et samfund som vores, hvor man konstant skal være på, og hvor alting foregår i et rasende tempo. For at undgå pinlige situationer vælger mange derfor at give afkald på værdifulde sociale relationer og leve en skyggetilværelse, siger Jakob Møller Hansen.

Store fremskridt

Han kan dog melde om udsigt til bedre tider for migrænepatienter:

– Heldigvis er der de seneste 10-15 år sket en kæmpe udvikling i opfattelsen af sygdommen og forståelsen af, at mange lider af den. Den større åbenhed medvirker til at gøre migræne til en lidelse på linje med sukkersyge, overvægt og kræft.

Samtidig er der sket store fremskridt inden for forskningen i migræne. Og nogle af de væsentligste og mest banebrydende resultater er opnået af danske forskere, siger Jakob Møller Hansen:

– Vi har bidraget til at udvikle rigtig gode behandlingsmetoder og forskellige slags effektiv medicin, der er meget specifikke i deres virkning mod særlige hovedpinetyper og nærmest er uden bivirkninger. Det er positivt. Nu bliver næste skridt at få al den gode viden ud i landet og gøre medicinen tilgængelig de steder, hvor der er brug for den. Det kræver en national handlingsplan, som vi kender det for blandt andet demens og kræft.

Vi er bagud på point

Men indtil videre er tilgængeligheden til den nye, effektive behandling dårlig, fordi man ifølge danske regler stadig kun kan tilbyde medicinen på universitetshospitalers hovedpineklinikker. Anderledes ser det ud hos vores naboer: I Norge kan patienter ifølge Jakob Møller Hansen også få behandlingen hos andre offentlige og private sundhedsaktører.

Derfor kan mange flere nordmænd behandles, så de undgår danske tilstande med lange ventetider og regionale uligheder i sundhed for patienter, der bor langt fra et universitetshospital.

– Den gode historie handler om, at antallet af hovedpinepatienter er konstant og eksempelvis ikke er steget som følge af øget brug af skærme. Men vi er bagud på point i forhold til lande, vi plejer at sammenligne os med. Måske sparer sundhedsvæsenet penge ved kun at have få, centraliserede tilbud om behandling af hovedpine, men det betaler migrænepatienterne prisen for – og samfundet på grund af mange kostbare sygemeldinger, påpeger Jakob Møller Hansen.

Efterslæbet og hensynet til de mange tusinder, hvis livskvalitet forringes af migræne, får ham altså til at efterlyse en samlet, national plan for behandling af hovedpine. Og et langt større fokus på at bekæmpe lidelsen.

– Vi vandt engang europamesterskabet i fodbold. Det jublede alle over. Nu burde vi stræbe efter at blive europamestre i at behandle hovedpine. Det ville også glæde rigtig mange, påpeger Jakob Møller Hansen og tilføjer:

– En behandling af migræne er som at få livet tilbage. Det giver lyst til at leve og til at arbejde og bringer folk tilbage til den plads i solen, de kom fra.