Kød eller kødfri – hvad mener kroppen?

Kosten er kilde til vitaminer, mineraler og næringsstoffer. Derfor er det vigtigt, at kostvaner tager højde for netop det. Men særligt i de senere år har værdier og holdninger været med til at forme, hvad vi spiser. Spørgsmålet er, hvad kroppen egentlig siger til vores madvaner?

Tilbage i tiden inden internet, murstenshuse, supermarkeder og el-biler, havde mennesket et andet forhold til mad. Da vi boede i huler, hytter eller primitive konstruktioner og gik på jagt efter dyr og ledte efter spiselige bær, frugter og grøntsager, havde vi ikke den luksus, at vi kunne spise efter vores værdier. Spis, hvad der er, eller dø. Så simpelt var det engang.

På den anden side var det heller ikke presserende på samme måde at forholde sig til, hvordan agrikultur og levevis påvirker kloden. For inden mad blev en industri, tog vi, hvad vi havde brug for, og ikke alt det, vi kunne tænke os. Vi købte ikke ind i overflod, og naturen var i langt højere grad fri til at være i balance.

I dag er verden en anden. Regnskove langt fra Danmark bliver fældet for at gøre plads til soyamarker, der bliver til dyrefoder og fragtet den lange vej op til os for at fodre vores grise. Vi sprøjter på markerne for at øge sikkerheden for en god høst med store konsekvenser for biodiversiteten til følge. Vi stuver høns sammen i små bure, hvor de knap nok har plads til at dreje rundt om sig selv, og vi producerer mad i så store mængder, at vi i Danmark alene kyler mange tons væk hvert år.

Supermarkederne har åbent fra klokken otte om morgenen til ti om aftenen, og mærker vi en snert af sult eller lyst, kan vi altid svinge forbi de mange hylder med færdigretter, chips, slik, brød og pålæg, og vi bliver i stigende grad overvægtige af vores livsstil.

Men netop fordi vi har adgang i overflod og ikke skal bekymre os om, hvor næste måltid skal komme fra, har vi også fået overskud til at tage stilling til vores kost ud fra nogle helt andre principper, end de havde i stenalderen. Og nogle vil mene, at vi – særligt i vores velstillede del af verden – har en forpligtelse til at gøre netop det.

Sidste år gik flokke af unge på gaden i både Danmark og andre dele af verden og protesterede for klimaet. Med slagord, bannere og hjemmelavede skilte bad de unge de voksne om at tage ansvar. For der er ikke en planet B. Klimakrisen, som for alvor begynder at vise sit uhyggelige ansigt med kæmpe brande i Australien og rekordvarme januardage herhjemme, har fået mange til at kigge indad og lægge deres livsstil og kost om i større eller mindre grad. Men når alt kommer til alt, er vi, ligesom stenaldermanden, afhængige af at få god og tilstrækkelig næring fra kosten.

Men hvad betyder det egentlig? Man kan sige, at kroppen har brug for en vis mængde energi fra kosten, men det er ikke gjort med det. For den energi kan komme fra mange kilder, og kalorier i sig selv er langt fra nok til at få kroppen til at fungere. Der er behov for vitaminer, mineraler, fedtsyrer, en tilpas sammensætning af fibre, proteiner og kulhydrater samt vand, hvis vi ikke bare vil gøre noget godt for kloden, men også os selv.

Den sammensætning kan man til gengæld opnå på mange måder. For det er de færreste vitaminer, som kun kan fås gennem én eller en type kilde.

Det første, der som oftest ryger – eller bliver skåret ned på – når man vil mindske sit Co2-aftryk, er kødet. Og det er ikke mærkeligt. For hvert kilo oksekød, kan man nemlig køre 97 kilometer i bil, før man opnår samme klimabelastning. For svinekød er tallet 18 kilometer, mens det for kylling er 15,5. Nogen vælger, at skære kødet helt fra, mens andre skærer ned til én gang om ugen, eliminerer oksekødet, kun spiser kød ved særlige lejligheder, eller går hele vejen og siger nej til alle animalske produkter.

Om man er flexitar, vegetar, veganer, pescetar eller bare prøver at spise mere klimavenligt, er der en række overvejelser, man bør gøre sig angående sin egen sundhed. Det er der i øvrigt også, hvis man spiser traditionelt med kød flere eller mange gange om ugen.

Ifølge en rapport fra DTU Fødevareinstituttet over danskernes madvaner fra 2011-2013 spiser mange danskere for meget kød og for få frugter og grøntsager. Når det anbefales, at man spiser kød svarende til cirka tre aftenmåltider med kød om ugen samt noget pålæg, skyldes det blandt andet, at kød er en god proteinkilde, og at man kan få B-vitaminer, jern, zink og selen fra kød. Men der er altså også grænser for hvor meget kød, man anbefaler, og der findes andre kilder til de vigtige næringsstoffer, hvis man har valgt det fra.

For det første kan man få protein fra bælgfrugter som kikærter, bønner og linser samt grøntsager og fuldkornsprodukter. Man kan altså sagtens opnå det anbefalede daglige proteinindtag uden at spise en bøf til aften – og kroppen er faktisk ligeglad med, om proteinerne kommer det ene eller det andet sted fra. Dertil kommer, at de vegetabilske kilder er rige på fibre, antioxidanter, vitaminer og mineraler.

Men det er klart, at man skal tage højde for det manglende kød. Er man vant til, at aftenmåltidet består af et stykke steg, nogle kartofler og en grøn salat, kan man altså ikke bare fjerne stegen fra tallerkenen og gå ud fra, at det er fint. Man skal gøre op for manglen.

Ser man på nogle af de andre næringsstoffer såsom jern, zink, selen og B-vitaminer, findes de også mange steder. B-vitaminer – med undtagelse af B-12 – findes i stort set alt. Kød, ja, men også grøntsager, kornprodukter og frugt. Man skal altså næsten anstrenge sig for ikke at få B-vitaminer. Når det dog er vigtigt at få dem – og få dem løbende – skyldes det, at vi ikke har B-vitaminlagre i kroppen, og at de indgår i stort set alle biologiske processer. Lige fra dannelse af DNA og RNA til kulstof- og sukkeromsætning og celledeling.

Zoomer vi ind på nogle af de specifikke B-vitaminer, er B1 både vigtigt som hjælpestof i dannelsen af DNA og virker beskyttende på nervecellerne. Derfor kan mangel også lede til sygdomme – men igen, findes vitaminet et hav af steder. Særligt frø, ris og grøntsager er gode kilder netop her.

B2 hjælper kroppen med at forsvare sig mod oxidativt stress og er nødvendigt for at kroppen kan omdanne andre B-vitaminer til brugbare kemiske stoffer i kroppen. B2-mangel er ikke et ukendt fænomen i udviklingslande, mens det herhjemme er sjældent. Spiser man ikke kød eller animalske produkter, er der dog grund til at være en lille smule opmærksom på at få dækket behovet ind. Det kan man gøre ved at spise champignoner, mandler og bladgrønt.

I takt med, at vi bevæger os gennem listen af B-vitaminer, tegner der sig et mønster. De er alle vigtige. Det er sjældent, at man kommer i underskud, og man kan sagtens få sine behov dækket, ved at spise tilstrækkeligt med kornprodukter, grøntsager, bælgfrugter og nødder. Med undtagelse af førnævnte B-12. Her har man en klar fordel, hvis man spiser animalsk.

B12-mangel kan vise sig ved åndenød, træthed, hjertebanken og ændret føle- og smagssans. Det skyldes blandt andet den rolle, vitaminet spiller i forhold til nervesystemet. Derfor kan langvarig mangel også lede til uoprettelige nerveskader. Og fordi B12 kun findes naturligt i animalske produkter, kan det være en udfordring for vegetarer, og særligt veganere, at dække kroppens behov. Det er der dog råd for. Det stigende antal veganere har nemlig affødt et behov, som kosttilskudsindustrien har mødt med veganske B12-kapsler.

For de øvrige næringsstoffer – jern, zink og selen, er der også måder at komme udenom kødet, selvom det kan være nemmere at få dem, hvis man spiser animalsk. Jern findes i kornprodukter, grøntsager, bælg- og tørrede frugter. Man vil altså sandsynligvis kunne dække kroppens behov helt uden at tænke over det, hvis man i forvejen sørger for at kompensere for proteinmanglen, der kan opstå, når man stopper med at spise kød.

Hvis man er kvinde i den fertile alder, bør man dog – uanset om man spiser kød eller ikke – være opmærksom på, om man møder kroppens behov. Tal fra 2015 viser nemlig, at 20 procent i gruppen får for lidt jern. Det kan altså være godt at supplere kosten med et tilskud – særligt hvis man spiser vegetabilsk grundet den mindre optagelighed af jern fra vegetabilske kilder.

Selen kommer fra jorden, og findes derfor også i korn og grøntsager samt i nogle nødder. Man kan også få selen fra indmad, kød og mejeriprodukter. Generelt set er jorden i Danmark dog ikke spækket med spormineralet, og der er en risiko for at komme i underskud – særligt, når man indsnævrer sine selenkilder. Mangel kan give hjerte- og ledsygdomme, så er man usikker på, om kosten – med eller uden kød – er nok i sig selv, så kan et dagligt tilskud være en god ide.

Vi bør spise med omtanke. Det kan betyde mange ting. Omtanke for dyrevelfærd, biodiversitet, økonomi, klima og ikke mindst sundhed. Vi lever i en tid, hvor vi har ressourcerne til ikke kun at se mad som en kilde til næring, men kan overveje, hvilke aftryk vores kost sætter på omverdenen, og det har på mange måder nok ikke været mere presserende end nu at gøre netop det. Tusindvis af forskere og lægmænd forsøger i disse år at råbe verdens beslutningstagere op og beder dem at tage klodens tilstand alvorligt. Det sætter et aftryk i manges køkkener. Kroppen kan trives både med og uden kød, så længe den får de næringsstoffer, den higer efter, men det kræver, at vi tager sundheden med i vores overvejelser om kostvaner. Og det gælder uanset hvilken diæt, vi lever efter.

Vidste du at …

• Cirka 140.000 danskere lever vegetarisk
• Dansk Vegetarisk Forening vurderer, at mellem 20 – 30 procent af vegetarer lever vegansk. Det svarer til cirka 35.000 danskere
• Tal fra Coop Analyse viser, at 32 procent af danskerne har mindst en kødfri dag om ugen. Året inden var tallet 24 procent
• 58 procent af danskerne gerne vil spise mindre kød. Blandt unge mellem 18 og 34 år er det 72 procent
• Antallet af vegetarrestauranter er femdoblet siden 2010. Dengang var der 10, mens der i dag er 54
• Begrebet fleksitar blev en del af Den Danske Ordbog i 2009
• Hver voksne dansker i gennemsnit spiser 72 kilo kød om året ifølge DTU’skostundersøgelser 2011-2013. Det svarer til 486 IPhone
• Mænd spiser cirka 63 kilo rødt kød om året – kvinder cirka 36 kilo
• For meget rødt og forarbejdet kød er linket til en øget risiko for visse kræftformer
• Salget af hakket oksekød er faldet med 1-2 procent om året i Coops butikker siden 2012
• Blandt de unge mellem 15-34 er det overvejende miljø og klima, der er grund til at vælge kødet fra