KOL og angst følges ad

Angst og depression er udbredt hos KOL-patienter og kan ofte forstyrre sygdommens behandling. At skabe tryghed er derfor lig med at skabe mere sundhed hos mennesker med den kroniske lungelidelse.

Symptomerne ligner hinanden; træthed, tristhed, vægttab, måske også dårlig søvn. Ofte bliver det ikke opdaget, at mennesker med KOL også lider af depression eller angst.

– Koblingen mellem KOL og angst er veldokumenteret i forskningen. Men reelt ved vi ikke, hvor udbredt det er, fordi der på nuværende tidspunkt ikke systematisk screenes for angst og depression blandt KOL-patienter, konstaterer psykolog Ingeborg Farver-Vestergaard.

Hun har igennem en årrække arbejdet med mennesker med lungesygdom, bl.a. som frivillig rådgiver hos Lungeforeningen. Vejen fra en svær KOL-diagnose til psykisk belastning er relativt kort, forklarer hun.

– Mange lider af panikangst. De kan mærke, at deres krop ændrer sig – f.eks. når de får åndenød – og de oplever, at de ikke kan gøre noget for at forhindre det. Andre har symptomer, der mere minder om posttraumatisk stress. Hvis du har haft en alvorlig exacerbation (en akut forværring af lungefunktionen, red.) og er blevet indlagt med 112, er det en meget voldsom oplevelse, som let kan give psykiske ar, siger Ingeborg Farver.

En dansk undersøgelse viste i 2017, at op imod en tredjedel af KOL-patienterne også kæmper med angst eller depression.

Læs også: Lunger er livskvalitet 

En ond cirkel

Selvom der findes spørgeskemaer, som kan hjælpe den praktiserende læge eller rehabiliteringsteamet i kommunen med at opdage tegn på angst eller depression hos lungepatienter, bliver det ikke benyttet som standard i dag. Det er beklageligt, mener Ingeborg Farver, fordi symptomerne på psykisk sygdom gør det svært for patienten at følge sin KOL-behandling.

– Mange, der har det psykisk dårligt, isolerer sig og bliver inaktive. De kommer måske ikke afsted til KOL-træning og lader være med at gå en tur, fordi de er bange for at få åndenød. Men fysisk aktivitet er en vigtig del af behandlingen af KOL. Mange bliver passive og glemmer måske at tage deres medicin og komme til årskontrollerne, som kan resultere i, at den løbende forebyggelse og kontrol af sygdommen afløses af akutte forværringer og indlæggelser, forklarer psykologen.

Ingeborg Farvers erfaring med KOL-patienter er, at de sjældent råber højt. På grund af skyld og skam over, at deres sygdom har en sammenhæng med deres egen adfærd, vil de ikke rende lægen på dørene.

– Det skaber dårlig livskvalitet, forværring af lungesygdommen og gør patienten endnu mere behandlingskrævende på den lange bane. En ond cirkel.

Læs også: De depressive danskere 

En løsning skaber tryghed

Når den praktiserende læge vurderer, at en KOL-patient lider af angst eller depression, og der ikke er effekt af den behandling, der gives i almen praksis, bør patienten henvises til yderligere undersøgelse og behandling i psykiatrisk regi. Men det bedste er naturligvis, hvis psykiske udfordringer kan tages i opløbet.

– Den største del af KOL-patienterne er angst af helt naturlige årsager. Simpelthen fordi nogle af symptomerne på sygdommen ER meget skræmmende; åndenød er jo en følelse af at blive kvalt. I mange tilfælde reduceres angsten naturligt ved, at der f.eks. sker passende justeringer i inhalationsmedicin eller lignende, som ikke kræver hverken psykologisk udredning eller angst-rettet behandling.

Her kan det få stor betydning for mange med svær KOL, når der næste år udrulles en telemedicinsk løsning over hele landet til netop denne målgruppe.

– En lav grad af mestringsfølelse i forhold til et problem kan intensivere angsten. Telemedicinske løsninger har potentiale til at skabe tryghed for mennesker med KOL på den måde, at det bliver tydeligt for patienterne, hvem de skal kontakte, når de oplever ændringer i deres symptomer, forklarer Ingeborg Farver.

Dele af indholdet i ovenstående artikel er venligst udlånt af Lungeforeningen.