Kontroltab er en tricker af angst

Jeg når at kalde på ham to gange i venteværelset, før han rejser sig op fra det fjerneste hjørne. Han har kasket på og kigger ned i jorden og ser først kort op, da vi hilser. Han tørrer hånden i bukserne, men jeg kan alligevel mærke, at hans håndflade er både fugtig og varm. Hans kæreste er med, og vi går sammen til min konsultation.

Der står på henvendelses-årsagen, at det handler om private problemer. Han har for tre uger siden også haft en tid, hvor han udeblev. Jeg spørger ham, hvad jeg kan hjælpe med, og han ser kort op på mig og så på sin kæreste og siger: Det er bedre, hvis du fortæller.

Hun fortæller, at han, siden han var teenager, har haft problemer med, at han sveder rigtig meget, når han er sammen med andre mennesker. Han arbejder som grafisk designer og har for et halvt år siden fået arbejde. Ofte kan han arbejde hjemme, men indimellem skal han deltage i møder eller undervise, og så går det helt galt. Han sveder så meget, at han bliver nødt til at gå ud på toilettet og tørre sveden af og vente, til det går over.

Jeg henvender mig til ham og spørger, om han selv har tænkt på, hvad årsagen kan være. Han siger, at han tror, det er angst. Han har som ung været i et kort forløb via ungdomspsykiatrien. Han har også været henvist til psykolog og fået udskrevet medicin mod angst, men har aldrig benyttet sig af det, fordi han blev angst for at skulle møde en ny behandler og bange for at tage medicinen.

Ingen selvmedicinering af angst

Hans kæreste tager over og siger, at grunden til, at hun er med i dag, er, at han sidste gang vendte om på vej til lægehuset, fordi han ikke kunne overskue at komme.

Jeg roser ham for at han ikke selvmedicinerer med alkohol eller hash, men kommer her for at få hjælp. Jeg er klar over, at det er svært, og at han har brug for hjælp. Det er en udfordring for mange med angst, at den øges i forbindelse med nye situationer og samvær med fremmede. Det øger følelsen af kontroltab og betyder, at han trækker sig og ikke får den hjælp, han har brug for.

Jeg fortæller, at jeg ønsker, at hans kontroltab slutter i dag. Derfor vil jeg ikke fortælle ham, hvad han skal gøre, men i stedet aftale sammen med ham, hvad vi i fællesskab kan gøre for, at han får det bedre. Det afgørende er ikke, at jeg får ret, eller at det er mig, der er den professionelle og dermed ved mest om behandling. Det afgørende er, at det er hans liv, og at han ved, hvad der er vigtigt for ham, hvad der bekymrer ham, og hvad der skubber til hans angst.

Hørt og forstået giver tryghed

Han ser på mig nu i længere tid uden at kigge væk. Han tager kasketten af og tørrer sig over panden. Ser kort på sin kæreste med et forsigtigt smil. Hun ser på mig og smiler også.

Det er en ny start. Jeg håber, vi tager de første skridt i en relation med gensidig forståelse og respekt, hvor han føler sig hørt og forstået, og hvor han kan være tryg. Vi aftaler at mødes igen til en tid sidst på dagen, hvor der ikke er så mange i venteværelset, og jeg beder ham til næste gang at tænke over, hvad der udfordrer ham mest i hverdagen.