Pilates, tai chi og yoga kan umiddelbart virke som afslappende motionsformer. Det er de langt fra. Det er fysisk og mental træning, hvor man bliver bedre og bedre til at være til stede i nuet.
Krop og hjerne kommer på arbejde, når man skal holde fokus på både åndedræt, balance og de enkelte muskler. Man må forsøge at lukke alle andre tanker ude og pilates, tai chi og yoga kan derfor virke både afstressende og meditative. Der findes mange forskellige grene af de tre motionsformer. Vi giver her en introduktion.
Kigger man rundt på et pilateshold, er mændene hurtigt talt – hvis de overhovedet er der. Ikke desto mindre er pilates udviklet af en mand – tyskeren Joseph Hubertus Pilates, hvis far var en prisvindende gymnast. Under første verdenskrig sidder Joseph i en engelsk interneringslejr. Her starter han med at udvikle konceptet for et omfattende program, som i starten hedder contrology, fordi øvelserne er bygget op om, at sindet kontrollerer musklerne.
Pilates bliver flere steder kaldt en intelligent træningsform, fordi koncentrationen om det dybe åndedræt og de glidende bevægelser er central. Man styrker kroppen indefra og ud ved at skabe eller genfinde balancen mellem de dybere og overfladiske muskler. Resultatet er større stabilitet i en stærkere og mere smidig krop – plus en øget koordinations- og koncentrationsevne.
Pilates blev under navnet contrology udbredt blandt dansere og skuespillere i New York allerede i 1926. I dag bliver der dyrket pilates i fitnesscentre, selvstændige pilatescentre og hos fysioterapeuter, der inddrager det i genoptræningsprogrammer. Rygproblemer får mange til at vælge pilates, som både aflaster smerterne og forebygger. Har man ledproblemer, styrker pilates musklerne omkring leddene og smører dem. Samtidig er pilates en effektiv og skånsom træningsform, hvis man skal i gang igen efter lang tids sygdom.
Men pilates er ikke kun en træningsform, hvis man har fysiske problemer. Den nødvendige koncentration gør, at mange, som føler sig anspændte eller måske endda stressede, oplever en positiv forandring. Veltrænede sportsudøvere bruger derudover pilates til at forbedre deres præstationer, fordi kroppen netop bliver stærkere og mere smidig.
Mange af øvelserne i pilates – som fx mavebøjninger – er velkendte fra andre træningsformer. En af de store forskelle er den stabilitet, man opnår ved at få fat i de dybere muskler omkring bækkenbund, lænd, hofte og lår. Det vigtigste redskab er vejrtrækningen, der bringer en dybere ind i hver øvelse.
Har du rejst i Østen, forbinder du måske tai chi med graciøse bevægelser udført i en park tidligt om morgenen.
Kampkunst er ikke det første, man tænker på, men det er, hvad tai chi er. Her arbejder man med balancen mellem det indre og det ydre – den indre livsenergi, Qi, og den ydre muskulære styrke. Baseret på tanken om balance mellem Yin og Yang, møder man i tai chi ikke vold med vold. Man afleder derimod modstanderens energi ud fra ønsket om at opnå harmoni, som netop er det, der får mange til at dyrke tai chi herhjemme fx i foreninger eller aftenskoleregi.
Yin og Yang er en del af den kinesiske religion Taoisme, hvor balancen mellem Yin og Yang kaldes tao, som betyder vejen. Mens Yang bl.a. står for lys, varme, udadvendthed og det mandlige, finder vi i Yin fx mørke, det indre, det modtagelige og det kvindelige. Mens Yang er solsiden, er Yin skyggesiden. Tai chi kaldes derfor også for skyggeboksning, hvor billedet er, at man arbejder med sine skyggesider helbredsmæssigt, fysisk og psykisk. Efter mange års træning bliver man en skyggeløs kriger i balance.
Som i zoneterapi og akupunktur er kroppens 14 meridianbaner centrale i tai chi. Som nervebanerne og blodets kredsløb er de en slags kanaler, som hver er forbundet med et organ og en følelse – eksempelvis hjerte og glæde. Ubalance betyder derfor både fysiske og psykiske blokeringer, mens den indre livsenergi, QI, kan flyde frit i en krop i balance. Tai chi er derfor lige som akupunktur og zoneterapi med til at stimulere kroppens egne helbredende kræfter.
Indrømmet. Det er ikke det nemmeste i verden at bevæge sig SÅ langsomt.
Man skal forestille sig, at bevægelsen kommer nede fra og vokser frem af fødderne, der er vores rødder. Som om det ikke er nok, skal man samtidig huske at bruge sit åndedræt, hvilket er uvant for mange. Det kræver koncentration, og at man hele tiden mærker efter. Her er det, man bliver opmærksom på, hvor meget – eller hvor lidt – kontrol man har over sine bevægelser og sit åndedræt. Nærliggende er det derfor at tale om tai chi som meditation i bevægelse, fordi man netop skærper sin mentale tilstand. Sandheden er, at man koncentrerer sig bedst, når man slapper af, og tai chi er derfor godt mod stress og anspændthed.
Man behøver ikke at være et slangemenneske for at dyrke yoga. Alle kan få noget ud af yoga, som i høj grad handler om at opnå en mental balance, hvor vi tager bolig i vores egen krop. Et sted, vi måske ikke altid føler os hjemme, fordi målrettethed og stress har bragt os alt for langt væk fra os selv, og vi har glemt at stoppe, selvom det føles forkert. Yoga, som betyder “at forene”, kan her hjælpe os, fordi det er en træningsform, der skaber harmoni mellem krop og sind. Det er en træningsform, som hjælper os til at få en positiv tankegang og har stor betydning for vores fysiske velbefindende og mentale overskud.
Som en mere end 5000 år gammel, indisk disciplin er yoga verdens ældste system til at afbalancere kroppen samtidig med, at man styrker både muskler, knogler, de indre organer og sindet. Mange oplever, at de får fornyet energi og bliver man ved, kan man nå dertil, at man kan udføre hårde fysiske øvelser meditativt. Mestrene kan derfor trække den tid, de bruger på yoga fra deres nattesøvn og sove mindre. Ser man på det fysiske, udstrækker man i yoga små og store muskler, der er blevet for korte og styrker dem, der er for svage.
Flere og flere fitnesscentre har yoga på deres holdplan. Ikke alle steder som rendyrket yoga, men som fitnessyoga med musik til, hvilket man aldrig oplever i traditionel yoga. Flere øvelser kræver god balance og kan være vanskelige i starten, indtil man får lært at slappe af, så man kan koncentrere sig om at spænde op i de rigtige muskler. Skal man holde balance på et ben, nytter det fx ikke, at man står og hænger. Yoga er derfor både styrke og teknik – og så er det udfordringen i at tro på, at det man ikke har gjort før, faktisk er muligt – som fx at stå på hovedet. Det gode ved yoga er, at mænd og kvinder, unge og ældre, nybegyndere og trænede kan være på samme hold uanset, hvor smidig man er. Man udfører de samme øvelser. De trænede kommer blot længere ind i øvelserne.
Som i pilates og tai chi arbejder yoga med åndedrættet, som ikke blot er en energi, man tilfører kroppen. Det er også et redskab til koncentration. For koncentrerer man sig om åndedrættet, flagrer tankerne ikke så nemt rundt alle mulige andre steder. Man bliver ved kroppen, som man er i og arbejder med. Man holder fokus, strammer musklerne de rigtige steder og kan i de enkelte øvelser strække musklerne længere og længere ved at udnytte rytmen i åndedrættet. Som en slags bonusgevinst får man præcist som ved pilates og tai chi ikke alene et bedre åndedræt men også en større kropsbevidsthed, mere kontrol over sin krop og en øget koncentrationsevne.