Kunsten at leve med smerter

20 procent af alle voksne danskere har kroniske smerter. Det værste, man kan gøre som smertepatient, er at sætte sig hen i et hjørne og kigge – det ved man i Gigtforeningen. Et aktivt liv derimod holder smerterne på afstand.

Smerter er en velkendt og ofte uundgåelig følgesvend til gigtsygdomme. Smerter er kroppens alarm-funktion, der skal beskytte os mod at komme til skade. Men hos kroniske smertepatienter er alarmen ‘gået i baglås’. Det vil sige, at hjernen fortsat registrerer smertesignaler, selvom de akutte smerter er overstået.

– Smerter påvirker på en række forskellige måder. De er stressende og trættende. De kan give nedsat appetit og nedsat sexlyst. Og de kan give depression, fortæller Søren Frølich, der er smertepsykolog på Herlev Hospitals Tværfagligt Smertecenter, til Gigtforeningens medlemsblad, LedSager.

Kom overens med smerterne

På Smertecentret har omkring halvdelen af patienterne slidgigt, diskusprolaps, fibromyalgi eller andre lidelser i bevægeapparatet. Målet med behandlingen er, at man skal lære at håndtere smerterne bedre.

– Det værste, man kan gøre, er at sætte sig hen i et hjørne. Jo mere aktiv, man er i sin dagligdag, jo mindre tænker man på smerterne. Det vigtigste er at have et projekt, som man går op i, siger Søren Frølich.

– Og så handler det om at komme overens med smerterne. Så længe man bruger sin tid og energi på, hvordan man kan fjerne smerterne, selvom dette ikke er muligt, så er man med til at forværre smerteoplevelsen. Man må komme frem til en forståelse af, at smerterne ikke vil blive værre, men altid vil være der i et vist omfang, siger Søren Frølich.

Bedre behandling af smertepatienter

Smerter fylder som nævnt rigtig meget i danskernes hverdag og i forhold til den samlede indsats på arbejdsmarkedet.

Ifølge Gigtforeningens direktør, Lene Witte, skal smertebehandling derfor have langt større opmærksom end i dag.

– Smerterne forsvinder ikke af sig selv. Tværtimod viser ny forskning, at smerte kan sprede sig til andre steder i kroppen og dermed forstærke problemerne. Der er altså meget at vinde ved at tilbyde den rette behandling i rette tid.

Nye tal viser, at smertepatienter har dobbelt så højt sygefravær som andre, og at hver tredje smertepatient tvinges til at forlade arbejdsmarkedet på grund af smerterne. Flere kvinder end mænd har kroniske smerter, og de smerteplagede har oftest en kort uddannelse.

– Kroniske smerter har store konsekvenser i forholdt til den enkeltes livskvalitet og medicinforbrug. Men smerterne sætter også sine tydelige spor på samfundsøkonomien. Der vil altså være både menneskelige og økonomiske gevinster ved at behandle smertepatienter bedre og mere effektivt end i dag, siger Lene Witte.